30.12.12

Repræsentanternes Hus er et "House Divided"

DELING: Analytikeren og "statistikernes stjerne" Nate Silver har kastet sig ud i en række beregninger af, hvorfor Repræsentanternes Hus er så skarpt opdelt, og hvorfor hverken demokrater eller republikanere er klar til kompromis.

Ifølge Silver reagerer politikerne faktisk meget rationelt, for de har intet incitament til at samarbejde.

På grund af en række ændringer af valgdistrikternes grænser - i øvrigt ændringer besluttet af politikerne selv - er der efterhånden meget få reelle slagmarker tilbage til de 435 pladser i huset. Langt de fleste distrikter er enten sikkert demokratiske eller sikkert republikanske.

Og hvorfor skulle politikerne så gå på kompromis? Den store trussel er ikke selve valgene, men primærvalgene, hvor en mere "ren" kandidat kan vippe den siddende politikerne af pinden, hvis han har dristet sig til at være moderat og samarbejde med modstanderne.

Resultatet er en fastlåst kongres, som har svært ved at håndtere USA's problemer. Beviset på det kan ses ved de nuværende knudrede forhandlingerne om skattesatser og besparelser i USA i 2013. 

Se Silvers argumenter her.

23.12.12

Republikanerne i borgerkrig om skatten

BORGERKRIG: Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner var overbevist om, at han var på vej til at nå et kompromis internt i det republikanske parti. Med kompromiset ville han kunne gå til præsident Barack Obama, nå en aftale om at undgå den såkaldte "financial cliff" til nytår og vise samarbejde tværs over partiskellene.

Aftalen indebar, at Republikanerne accepterede skattestigninger for alle, som tjener over en million dollars om året. De moderate i partiet var klar, men så spændte den stadigt stærke teparti-bevægelse ben. Boehner måtte bide et svidende nederlag i sig.

Lincolns skat
Det er langt fra første gang, at Republikanerne ender i en næsten religiøs intern krig om skat og i særlig grad indkomstskat.

Præsident Abraham Lincoln var republikaner og manden, som indførte indkomstskat i USA. Pengene skulle finansiere nordstaternes hære i den amerikanske borgerkrig. Skatten blev indført i 1861 på indkomster over 800 dollars og var på massive tre procent.

Men også dengang var partiet delt. Republikaneren Thaddeus Stevens sad som formand for finanskomitéen i Republikanernes Hus. Han erklærede, at det var "en underlig måde at straffe mænd på, bare fordi de var velhavende."

I 1913 kom så USA's 16. tilføjelse til forfatningen, som specifikt tillod en indkomstskat. Forslaget blev stillet af republikaneren Nelson W. Aldrich, som var senator og formand for finansudvalget. Tilføjelsen mødte stærk modstand fra en anden republikansk senator, Henry Cabot Lodge. Det var "konfiskering af ejendom under dække af en skat" og "plyndring af en bestemt klasse."

Afklapsning
Uenigheden i partiet fortsatte de næste mange årtier, men siden valget af Ronald Reagan i 1980 har Republikanerne sluttet stort set enstemmigt op om nej til skattestigninger. En af grundende til præsident George H.W. Bushs valgnederlag i 1992 var da også republikansk skuffelse over, at han havde accepteret skattestigninger.

Nu er det så Boehners tur til at smage partiets vrede, og spørgsmålet er, om han har autoriteten til at fortsætte som leder efter afklapsningen.

I mellemtiden er udfordringen ikke blevet mindre for at nå en aftale, men arbejdet fortsætter på højtryk i Kongressen og Det Hvide Hus - så snart altså gaver, julesange og fed julemad er overstået. Selv politikerne tager et par dages julefred, før lovkanonerne igen brager.

10.12.12

Studielån tynger amerikanerne

DYRE LÅN: I 2008 var det alt for store og dyre huslån til alt for fattige amerikanere, der fik økonomien til at vælte og finanskrisen til at bølge ud over verden.

Nu kan det blive studielånenes tur til at sprede økonomiske chokbølger.

Studielånenes størrelse har nået 956 milliarder dollars. Samtidig har 11 procent af låntagerne det sidste kvartal været bagud med betalingerne. Det er flere end på den almindelige kreditkort-gæld.

Da huslånene i oktober 2007 begyndte at få finanskrisen til at vise sit ansigt, var 16 procent af låntagerne bagud med betalingen.

Samtidig er studiegælden langt sværere at komme af med selv efter en personlig konkurs i forhold til billån eller kreditkortlån.

Staten som långiver
Hvorfor er gælden blevet så høj?

Ligesom med de halvstatslige kreditinstitutter Fannie Mae og Freddy Mac under finanskrisen, har den amerikanske regering oversvømmet markedet med billige studielån til personer, der næppe kan betale tilbage.

I 2011-2012 stod staten bag 93 procent af alle studielån. I 2010 blev der lånt 133 milliarder dollars ud. I 2011 steg det med 17 procent til 157 milliarder dollars.

Imidlertid fortsætter universiteterne med at skrue priserne for uddannelserne op. Forældre og unge - og staten - er villige til at betale, hvad det skal være for at få gang i uni-uddannelserne. De stadigt flere lån sætter fut under markedet.


Unge flytter hjem
Imidlertid skelner staten ikke mellem lån til læge- eller ingeniørstudier og antropologi- eller eskimologistudier. Dermed er der ingen balance mellem investeringer og afkast.


Markedet kan ikke bære ubalancen. Stadig flere unge må efter studierne melde sig i arbejdsløshedskøen eller tage job i grillbarer og ved kassen i supermarkeder. Antallet af unge, som flytter hjem til forældrene og udskyder at stifte familie, stiger voldsomt.

Spørgsmålet er, om en ny lånekrise er på vej - og om, hvorvidt det er et realistisk og værdifuldt mål, at så mange som muligt skal på universitetet.

Den gennemsnitlige personlige gæld på studielån var lige over 23.000 dollars i 2011.

3.12.12

Obama skal finde ny forsvars- og udenrigsminister

TOPPOLITIKERE: Inden for få uger skal den genvalgte præsident Barack Obama besætte to absolutte topposter i sin regering.

Udenrigsminister Hillary Clinton stopper - ifølge nogen fordi hun vil geare op til at være kandidat i præsidentvalget 2016.

Obamas valg står mellem to kandidater: Senator John Kerry, Demokraternes præsidentkandidat i 2004, og Susan Rice, FN-ambassadør og mangeårig diplomat.

John Kerry vil elske at slutte sin politiske karriere som udenrigsminister. Samtidig vil han ikke have nogen problemer med at blive godkendt i Senatet.

Dog foretrækker Obama sandsynligvis Rice. De er fuldstændigt enige politisk og arbejder meget godt sammen. Samtidig vil et valg af Kerry betyde, at der skal være nyvalg til senatsposten i Massachussets. Her vil republikaneren Scott Brown, der snævert blev slået ved valget i november 2012, have en fin chance for at genvinde en plads i Senatet. Den risiko har Obama ikke lyst til at løbe.

Susan Rice er dog langtfra problemløs. Republikanerne har angrebet hende hårdt for nogle skarpe og klart forkerte udtalelser om angrebet på USA's konsulat i Benghazi, som kostede den amerikanske ambassadør livet i september.

Kvindelig forsvarsminister
Valgmulighederne er flere til jobbet som forsvarsminister. Den tidligere republikanske senator Chuck Hagel fra Nebraska, top-embedsmanden Michele Flournoy med en lang karriere i Pentagon bag sig, viceforsvarsminister Ashton Carter og igen senator John Kerry.

Kerry er langt mere interesseret i udenrigsministerjobbet end en karriere i Pentagon. Vælger præsidenten Chuck Hagel, får han en meget kompetent herre og viser tværpolitisk samarbejde.

Favorit er Michele Flournoy, som har et meget godt ry blandt både politikere og militærfolk. Vælger Obama Flournoy, falder endnu en bastion til kvinderne. Pentagon har aldrig før oplevet en kvindelig forsvarsminister.

Kommentatorer forventer, at kandidaterne er på plads et godt stykke tid, før Obamas anden præsidentperiode begynder 20. januar 2013.


18.11.12

Hvad vil Obama de næste fire år?

POLITIK: Den genvalgte præsident Barack Obama har fire centrale politiske målsætninger for hans anden valgperiode.

Underskud og job: USA's budgetunderskud skal ned, for de nuværende blodrøde tal er ikke holdbare. Først på dagsordenen er derfor reduktion af underskuddet. Grunden til, at det står i front, er den såkaldte "financial cliff", som USA når 1. januar 2013. Her træder en række automatiske besparelser og skattestigninger i kraft, fordi Kongressen ikke formåede at lave en aftale om at reducere underskuddet i 2011.

Den samlede effekt på USA's BNP er fem procent. Det er muligvis et så stort chok for den amerikanske økonomi, at der kommer en krise nummer to.

Obama vil afbøde chokket ved at beholde skattestigningerne for de rige - dvs. dem, der tjener over 250.000 dollars om året. For resten skal skattestigninger væk. Samtidig skal en række besparelser enten udskydes, begrænses eller helt væk.

Obama er i gang med forhandlinger med republikanere og demokrater i Kongressen. På valgdagen mente seks ud af ti vælgere, at der må skattestigninger til. Obama kan således påstå, at han har et politisk mandat.

Republikanerne er imidlertid i chok-tilstand efter valgnederlaget, og teparti-fløjen har så stor magt i det svækkede parti, at det næppe er muligt at få republikansk støtte til skattestigninger. Og den skal til - Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus.

En mulighed er at lade skattestigningerne træde i kraft 1. januar som planlagt. Det har ingen større effekt, da skatten først skal betales senere.

Så kan Obama og Kongressen nemlig sige, at de har leveret en reel skattelettelse, når de eksempelvis 4. januar 2013 sænker skatten igen for alle under de 250.000 dollars. Republikanerne kan således påstå, de ikke har stemt for skattestigninger for dem, der tjener over 250.000 dollars - og begge partier kan mene, de har leveret skattelettelser.

Skattesystemet: USA's skattelovgivning er om muligt endnu mere kompliceret end den danske. Det vælter med ret høje skattesatser, men til gengæld en regnskov af fradragsmuligheder. Det betyder reelt, at kun større virksomheder og folk med råd til revisorer får en retfærdig behandling af skattevæsenet.

Skattelovene har ikke nydt godt af en regelforenkling siden Ronald Reagan i 1986. Her er det muligt at skabe en aftale på tværs af partierne.

Immigration: Indvandring bliver et hedt emne de kommende år. Latinoer stemte i stort tal på Obama i forventning om, at han giver amnesti til de 12 millioner illegale indvandrere, som har levet mange år i USA.

Det vil Obama også gerne, for det kan låse latinoerne fast som demokratiske vælgere. Da de er den hurtigst voksende vælgergruppe, er strategien forståelig.

Republikanerne vil stå i et dilemma. Teparti-fløjen vil ikke være med til at "legalisere illegal indvandring." Men blokerer Republikanerne, vil latinoerne blive hos Obama, og det bliver en næsten umulig opgave at få en republikaner i Det Hvide Hus fremover.

Republikanerne er dog ikke i kridthuset selv med en positiv indstilling. Det kræver blot nogle få uger med Obama, der flyver landet rundt og sætter dagsordenen på området, og så ejer præsidenten temaet. Bliver en reform vedtaget med republikanske stemmer, vil Obama alligevel få meget af æren.

Olie: Energipolitik og ikke mindst olie kommer til at stå i centrum for demokraten Obamas kommende fire år. USA's udvinding af olie og gas er ved at eksplodere takket være nye udvindingsmetoder og felter.  Alle amerikanske præsidenter siden Nixon har drømt om at være fri for olieimport fra lande som Venezuela, Irak, Saudi-Arabien osv. Måske kan det lykkes denne gang?

Derudover betyder den anden valgperiode, at hans vartegn sundhedsreformen overlever, og at han kan få afsluttet krigen i Afghanistan. Iran er en stor hovedpine, som kan ødelægge hele anden præsidentperiode. Hvordan bliver Iran stoppet i at få atomvåben. Skal der krig til? Er diplomati nok? Hvad sker der, hvis Iran pludselig står med atomvåben?

Også Kinas opblomstring og Europas hensygnen skal håndteres. Endelig er der alle de uventede begivenheder, som ligger og venter og tilbyder både gevinster og fælder.

12.11.12

Romney og Republikanerne levede på fantasi-målinger

PRÆSIDENTVALG 2012: Granatchok.

Det var ifølge insidere den stemning, der var i det republikanske valghovedkvarter i Boston på valgnatten.

Stemningen var ellers høj i begyndelsen. Republikanerne troede nemlig på de meningsmålinger, de selv havde udviklet. De offentligt tilgængelige meningsmålinger var ifølge republikanerne bøjet i Demokraternes favør.

Samtidig havde fremmøderne til de sidste ugers valgmøder været store og entusiastiske.  De troede intensitet og begejstring var på deres side. Det ville give udbytte i valgdagens fremmøde.

Republikanerne forventede, at North Carolina hurtigt ville falde i Romneys turban. Det gjorde den ikke. Partiet forventede også et tæt løb i Pennsylvania. Det kom aldrig.

Gråd
Nervøsiteten begyndte at sprede sig, mens krydserne blev sat. Republikanske aktivitster på gaden rapporterede om stort fremmøde i stærke demokratiske områder som det nordøstlige Ohio, det nordlige Virginia og Miami-Dade i Florida.

Så lukkede valgstederne. Exit-polls pegede i Obamas retning. Colorado så blå ud. Og selv i Florida, som Romney var bombesikker på at tage, var det kun få tusinde stemmer, der skilte kandidaterne.

Da Obama førte med nogle titusinde stemmer i Florida sagde Romney kort: "It's over."

Paul Ryan, vicepræsidentkandidaten, kunne ikke viske sit chokerede ansigtsudtryk væk resten af aftenen. Da Romney ringede til Obama for at ønske ham tillykke med sejren, holdt han en stoisk ro. Imens smågræd både Ann Romney og Paul Ryans kone, Janna Ryan.

Hvorfor levede Republikanerne i dette fantasiland?

Flere republikanske strateger og statistik-eksperter erkender, de ikke forventede, at der var seks procentpoint flere vælgere, der anså sig for demokrater i forhold til republikanere på valgdagen. Samtidig overraskede det, at sorte og unge stemte i så høj grad. I Ohio, Virginia, North Carolina og Florida var der flere sorte vælgere i 2012 end ved Obamas jordskredssejr i 2008.

Republikanske vælgere var mere entusiastiske end de demokratiske, men demokraterne mødte op alligevel. Det overraskede Romneys valgstab. 

Partiet forventede, at der ville være to procentpoint flere demokratiske vælgere ved valgstederne i 2012 i forhold til republikanere. Det endte med at blive seks. I 2008 var tallet otte.

Fantasier
Også de uafhængige vælgere snød Romney. Meningsmålingerne viste, han ville vinde dem stort. Det gjorde han sådan set også. Men ak - mange af de uafhængige vælgere var ved tidligere valg republikanere. Nu identificerer de sig imidlertid som uafhængige. Der var ganske simpelt ikke så mange republikanske vælgere ved dette valg, fordi en god portion nu anser sig for uafhængige. Det tog de republikanske målinger ikke højde for.

Strategisk førte det til, at Romney brugte kostbar tid i den håbløse stat Pennsylvania. To-tre besøg i Florida og Virginia i stedet kunne måske have vendt de stater til Republikanernes favør.

Det gik det ikke kun skævt for Romney. Mange republikanske kongres-kandidater blev overraskede over at stå i taberrollen, fordi de interne republikanske målinger også her havde givet en falsk følelse af tryghed.

Republikanske statistikere og analyseinstitutter har en masser arbejde at gøre før midtvejsvalget i 2014. Fantasi-meningsmålinger er ikke meget værd i nutidens nærmest videnskabelige tilgang til valg.


10.11.12

Historier fra valgkampens strateger

Bag scenetæppet: Ugerne efter en valgkamp er fyldt med vurderinger, debatter - og ikke mindst spændende baggrundshistorier fra valgkampens centrale skuespillere i form af rådgiverne.

The New York Times har en fin reportage fra stemningen i begge lejre i månederne op til valget. Artiklen er tilmed helt uden ellers gængse "det er hende den anden rådgivers skyld, vi tabte-" citater. Læs artiklen her.

Den genvalgte præsident Barack Obama er ved at skrue sin regering sammen til valgperiode nummer to. Store kanoner som udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Leon Panetta trækker sig tilbage. Samtidig skal Obama balancere mellem at give poster til folk for loyal indsats, finde et par republikanere for at vise tværpolitisk samarbejde og rent faktisk finde kompetente folk til de forskellige ministerier.

Læs her, hvilke favoritter USA's talende klasse er nået frem til.

8.11.12

Republikanerne skal gå efter latinoerne

AFGØRELSEN: De hvide, protestantiske mænds magt i USA er endegyldigt fortid. En koalition af kvinder, latinoer og sorte bar præsident Barack Obama til sin anden valgperiode.

Sejren blev overraskende sikker. Alligevel ramte bloggen her ikke helt forkert med spådommene. Det værste fejlskud var en vurdering af Florida som hørende hjemme hos Romney. Men det blev en Obama-sejr i alle de afgørende svingstater bortset fra North Carolina. Romney hentede også Indiana tilbage til det republikanske parti.

Resultatet er faretruende for Republikanerne. I 2004 udgjorde hvide vælgere 77 procent af stemmerne. I 2008 var det 74 procent og i år 72 procent. I 2020 daler tallet til under 70 procent.

Mitt Romneys problem var, at 89 procent af hans stemmer kom fra hvide. Men den stadigt faldende befolkningsandel er ikke stærkt nok til at løfte republikanerne ind i Det Hvide Hus.

Republikanerne skal på jagt efter nye vælgere. Partiet er nødt til at lancere en holdning til indvandring, som ikke skræmmer latinovælgere væk.

Netop latinoerne er nemlig Republikanernes bedste mulighed for en offensiv. Sorte vælgere er trygt placeret hos Demokraterne. Imidlertid er mange latinoer forholdsvist socialt konservative, og mange har kæmpet sig op fra bunden og kan skrive under på Republikanernes budskab om, at enhver er sin egen lykkes smed.

Romney gav en tale efter nederlaget. Han ønsker et tættere samarbejde mellem de to partier.

Imidlertid har skrappe udtalelser og krav om at smide latinoer ud af landet, selvom de har job og børn i USA, jaget latinoerne væk fra Republikanerne.

Barack Obama lover i sin anden valgperiode igen at kaste sig over en reform på området. Her er muligheden for at være konstruktiv for Republikanerne. Ellers sætter Demokraterne sig endegyldigt på vælgergruppen.

Det er ikke kun hudfarven, der er en udfordring for Republikanerne. Unge vælgere mellem 18 og 29 mødte op i stort tal for anden gang i træk. 60 procent stemte på Barack Obama.

Hvis først de unge vælgere to gange har valgt demokratisk, er de svære at rokke. Her ligger endnu en stor udfordring for højrefløjen i USA.

6.11.12

Barack Obama får fire år til

PRÆSIDENTVALG: Valgdag! Og dermed er det tid til at kaste sig ud i den evigt populære disciplin: Forudsig valgresultatet.

Herfra er meldingen, at Barack Obama bliver genvalgt med en snæver føring i antal stemmer, men ret sikker føring i antal valgmandsstemmer.

Hvad baserer jeg spåkone-visdommen på?

Barack Obama førte sikkert indtil første debat. Her rykkede Romney, og snart havde han en svag føring i de nationale meningsmålinger.

Imidlertid har Romney ikke på noget tidspunkt haft en føring i antal valgmandsstemmer. Det kræver 270 til en sejr. Obama er aldrig røget under 280, og Romney kun sjældent over 250.

De seneste dage er Barack Obama også gået frem i de nationale meningsmålinger igen. Obama har enten en svag føring eller står helt lige med Romney. Orkanen Sandy var et "Commander-in-Chief-"øjeblik for Obama, og han bestod.

Ohio afgørende 
Hvordan med de afgørende svingstater?

Romney vil sikre sig Florida og North Carolina.

Derimod tager Obama Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Iowa og Nevada.

Det er umuligt at sige, hvilken side Virginia, New Hampshire og Colorado tipper til.

Imidlertid er det med stor sandsynlighed også ligegyldigt. Ganske vist tager Romney Indiana, North Carolina og Florida fra Obama i forhold til 2008. Men det er ikke nok. Romney skal have Ohio. Får han ikke Ohio, skal der sejre hjem i stort set alle andre svingstater. En reel umulighed.

Og Ohio er Obamas. Under hele valgkampen har Obama haft en føring på alt fra ti procentpoint til en-to lige efter den katastrofale første debat. Nu er føringen på to-fire procentpoint.

Det kan dog godt blive tæt i Ohio, og så skal der efter loven en omtælling til. Den omtælling vil først være færdig 27. november. Det bliver ikke nødvendigvis i nat, afgørelsen falder.

I Kongressen vil Republikanerne sandsynligvis beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, mens Demokraterne beholder flertallet i Senatet.

Status quo
Alt i alt kan det meget vel være, at der er brugt utallige milliarder dollars, råbt og skreget en masse - og i morgen ser det politiske landskab i USA ud nøjagtig som i dag. Resultatet vil være et fastlåst system, der ikke kan tage sig af USA's store udfordringer med vækst, arbejdsløshed, gæld og udenrigspolitik 

Nu drejer det sig dog om krydserne: Nyd verdens mest mediedækkede valg og se demokratiet rulle i nat. Det bliver stort.

29.10.12

Orkan vælter valget

VEJR: Da en perfekt storm ramte USA i 1991, endte det med store skader og også filmen "The Perfect Storm," der fulgte en fiskerbåds desperate kamp mod elementerne.

Nu ramler en tropisk orkan igen ind i et uvejr fra Arktis, og resultatet er en vejrbryg, som i flere dage vil sende orkanagtige vinde og kaskader af vand ned over USA fra Virginia over Ohio og New York til hele New England.

Dermed sætter vejret dagsordenen i vigtige svingstater i stedet for politikere.

Republikaneren Mitt Romney aflyste et valgmøde i Virginia Beach i går. Stormen går ganske vist ikke i land før senere på ugen, men allerede nu rammer kraftige regnvejr Virginia. Romney får næppe 20.000 tilhørere, når regnen pisker ned over de stakkels fremmødte. I stedet tog Romney til Ohio.

Balancegang
Barack Obama skal balancere håndteringen af en krisesituation med den sidste, tilspidsede del af en valgkamp. Obama var i går i Florida, men bliver de kommende dage nødt til at bruge mere tid på stormen end valgkampen.

Det behøver dog ikke koste ham stemmer. Virker han som en kompetent leder med styr på sagerne, kan det hurtigt hive stemmer hjem. Omvendt skal han afgjort ikke håndtere situationen som George W. Bush gjorde, da orkanen Katrina ramte New Orleans og oversvømmende byen i 2005. Her fumlede myndighederne rundt, og resultatet var langt flere skader og en del flere døde, end der burde havde været.

I 2012 koster den kommende orkan opmærksomhed i medierne. Kameraerne bliver rettet mod væltede træer, ødelagte elkabler og stormløb på sygehuse i stedet for skattepolitik og abort.

Endelig bliver det ganske enkelt mere besværligt at stemme, for vejret vil naturligt nok afskrække mange fra at bevæge sig ud for at sætte et kryds. Strømafbrydelse kan betyde, at valgmaskiner ikke fungerer. Konsekvenserne er lige nu uoverskuelige.

En delt afgørelse
I øvrigt ser valgresultatet lige nu ud til at kunne blive som i 2000 - bare med omvendt fortegn.

Det vil sige, at Mitt Romney får flest stemmer, men Barack Obama vinder flest valgmandsstemmer og dermed præsidentposten.

Romneys opbakning i Sydstaterne er massiv, og det kan sikre et flertal af stemmerne på landsplan.

Imidlertid har Romney aldrig ført i antallet af valgmandsstemmer. Obama bevarer en snæver føring i de afgørende svingstater, og han er derfor favorit frem mod valgaftenen.

Bliver resultatet delt, vil Obama ikke have noget politisk mandat fra vælgerne. Med republikansk kontrol i Repræsentanternes Hus, betyder det, at det politiske system i USA vil være låst de næste fire år, og landets store politiske udfordringer bliver næppe løst. Det er dårligt nyt for amerikanerne og for resten af verden, som hurtigt kan blive trukket ned i en økonomisk depression, hvis den amerikanske økonomi knækker.


22.10.12

Romney kan få vicepræsident Biden

FORVIKLINGER: En præsident Romney med vicepræsident Biden?

Det kan blive resultatet, hvis valgmandsstemmerne fordeler sig helt lige i USA - 269-269. Muligheden er lille, men reel, for der er næsten hundredevis af måder, det kan ske på.

Er stillingen lige, skal Repræsentanternes Hus vælge præsidenten. Her vil Republikanerne højst sandsynligt have flertal. Romney bliver præsident.

Vicepræsidenten bliver derimod valgt af Senatet. Her tyder alt på, at Demokraterne vil have flertal, og dermed kan Senatet meget vel udpege Joe Biden til vicepræsident.

Resultatet vil altså være en Romney-Biden-regering.

Spørgsmålet er så, hvad Romney vil gøre. Vicepræsidenterne Gore, Cheney og Biden fik eller får mange opgaver af deres præsidenter. George H. W. Bush brød sig i sin tid ikke meget om Dan Quayle, og han sad og kedede sig på sit kontor i fire år.
 
Sandsynligvis vil Romney lukke Biden ude fra det politiske arbejde. De kan ikke udstå hinanden og har meget forskellige politiske opfattelser. Biden vil i tide og utide angribe Romneys politik. Det vil blive en særdeles dysfunktionel valgperiode.

Sket før
USA har tidligere haft de to poster besat af politikere fra forskellige partier - selvom opfattelsen af partier og partierne selv først var i fødselsfasen på det tidspunkt.

I 1796 blev føderalisten John Adams valgt til præsident, mens demokraten Thomas Jefferson blev vicepræsident. Dengang blev den kandidat, der fik næstflest stemmer i valgmandskollegiet, vicepræsident.

De to herrer kom meget dårligt ud af det med hinanden, og i 1800 udfordrede Jefferson Adams og vandt præsidentposten. Siden blev forfatningen ændret, så valgmandskollegiet skulle stemme separat for præsident- og vicepræsidentposten.

21.10.12

Obama giver Romney sygdom

PRÆSIDENTVALG: Præsident Barack Obama tilbragte fredagen i Virginia, og her gav han den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney en sygdom: "Romnesia."

Ifølge Obama gør sygdommen, at Romney hele tiden glemmer, hvad han mente for kort tid siden. Derfor kommer han konsekvent med nye og i øjeblikket mere moderate politiske holdninger. Det nyfødte ord har fået demokratiske politikere og skribenter til at fare til tasterne af begejstring.

Ellers er det nu mest Obama, der får hovedpine af Romney. Trods en absolut godkendt indsats af Obama i debat nummer to, er Romney ved at tage føringen i de fleste svingstater.

Romneys føring i Florida og North Carolina er efterhånden uden for den statiske usikkerhed. Samtidig har Romney taget en svag føring i Virginia, og haler ind på Obama i Iowa og Wisconsin.

New Hampshire er helt lige.

Lige i øjeblikket ser Romney ud til at tage Florida, Indiana, North Carolina og Virginia fra listen af de stater, som Obama vandt i 2008. Det er dog stadig ikke nok til at nå over de 270 valgmandsstemmer. Enten skal Romney vinde i mange flere svingsstater - eksempelvis Wisconsin, Iowa, New Hampshire, Colorado og Nevada. Eller også gælder det om at vende situationen i Ohio, hvor Obama har ført i hele valgkampen.

Romney og republikanerne er godt klar over, at Ohio er central. Både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan er ofte i staten. De mange rejser til staten og den første debatsejr har skubbet tingenes tilstand den rette vej for Romney. Mens Obama tit førte i delstaten med fem-ti procentpoint for en måned siden, er føringen nu mellem to og fire procent.
 
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 286 til Obama, 248 til Romney og fire, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.

Humor
I øvrigt kan en hurtig Google-billedsøgning under "binders full of women" sikre et søndagsgrin. Romney kom med sætningen under den anden debat, da han erklærede at han som guvernør i Massachussets havde ringbind fyldt med kvindelige kandidater til politiske poster. Den noget kluntede formulering gav straks arbejde for USA's komikere.

Præsidenten står også for humor, men mere på sine egne præmisser. Han besøgte comedy-talkshowet hos Jon Stewart forleden:


15.10.12

Romney haler ind på Obama

FØRING: Præsidentdebatten 3. oktober ændrede billedet i det amerikanske præsidentvalg. Republikaneren Mitt Romney fører nu svagt i de nationale meningsmålinger, og endnu mere afgørende har han taget føringen i flere vigtige delstater.

Præsident Barack Obama er dog stadig favoritten, især fordi Romney endnu ikke har brudt Obamas uafbrudte føring i Ohio. Ingen republikansk præsidentkandidat har vundet et valg uden Ohio og delstatens 18 valgmandsstemmer.

Derfor er både Romney og vicepræsidentkandidat Paul Ryan igen taget til Ohio for at udnytte den republikanske bølge. Ryan tager sig af den nordøstlige del af staten og taler om, at republikanerne vil hive industrijob tilbage til Ohio.

Imens besøger Romney den sydlige del af staten. Her er der mange kulminer, som Demokraterne har ramt med grøn lovgivning. Romney siger, USA skal satse på kul, for det kan dække USA's energibehov i 250 år. Det republikanske budskab vækker begejstring i flere af kulminebyerne.

Rense rene pander
Nogle gange går valgkampen dog i en direkte absurd tilstand. Ryan stod således og vaskede potter og pander i et suppekøkken for fattige. Desværre var panden allerede ren, og der var i øvrigt slet ikke åbent for de trængende, da han var der.

Samtidig slog Romney på, at Obama-regeringens nej til flere M1-tanks ville føre til massive jobtab på fabrikken i byen Lima. Desværre for Romney er det den amerikanske hær selv, som ikke vil have flere af den type kampvogne.

Et gennemsnit af flere meningsmålinger viser, at Obama stadig fører i delstaten med 48 mod 46 procent. For bare få uger siden var føringen dog ofte mellem fem og ti procentpoint. Valget strammer til.

Valget er i gang
Obama-valgmaskinen satser derfor stærkt på at udnytte den øjeblikkelige føring til at få så mange Obama-vælgere til at stemme nu, så de ikke skifter side til Romney.

Når Obama dukker op til valgmøder, er busser bagefter klar til at køre vælgerne til tidlige valgsteder, og der er blevet sat mange krydser. Ifølge tv-stationen NBC har 18 procent af de sandsynlige vælgere allerede stemt i USA.

I Florida har Romney taget føringen med 49 procent mod 47 procent til Obama. Den samme føring har Romney i New Hampshire, som er den eneste svingstat i det ellers stærkt demokratiske nordøstlige hjørne af USA. Vinder Romney New Hampshire, er det første republikanske sejr i det nordøstlige USA, siden George W. Bush vandt staten i 2000.

Kandidaterne ligger fuldstændig side om side i Colorado, og Obamas føring svinder ind i Iowa, Wisconsin, Nevada og Virginia. Den demokratiske føring er sjældent større end et eller to procentpoint og dermed klart inden for den statistiske usikkerhed. I virkeligheden kan Romney lige så godt være i spidsen i staterne.

Panik
En begyndende panik er begyndt hos Demokraterne, som ellers har følt sig sikre på sejren i flere måneder. Vicepræsident Joe Biden formåede dog at dæmpe nerverne en smule, da han som minimum spillede lige op med Paul Ryan i vicepræsidentdebatten i sidste uge. Biden var aggressiv og engageret, og pegede flere gange på huller i Ryans og Romneys budgetter og skatteplaner.

En aggressiv og entusiastisk Biden spillede lige op med Paul Ryan og bremsede måske den republikanske bølge.

Samtidig slog Biden hårdt på, at Ryan og Romneys planer ifølge Demokraterne vil udhule sundhedsprogrammet Medicare og pensionssystemet Social Security. Bidens mål med angrebet var især de mange ældre vælgere i Florida, som skal lokkes til at stemme demokratisk for at bevare de sociale ydelser.

Fra Ryan lød det, at vælger vælgerne Bidens og Obamas vej, så går Social Security og Medicare konkurs inden for få år. Det vil føre til beskæringer i ydelserne på op mod 25 procent.

Obama favorit
Stillingen lige nu i antal valgmandsstemmer er 290 til Obama, 239 til Romney og ni, der er uafgjort. Der skal 270 til en sejr.

Obama er stadig favorit, men der skal ikke flyttes mange vælgere i svingstaterne, før Romney er USA's næste præsident.  Og det kan ske. For første gang under valgkampen vælter vælgerne ind til Romneys valgmøder, og Republikanerne er på gaden og i telefonrørene hos vælgere med begejstring og entusiasme. Obama og Demokraterne får kamp til stregen. 



9.10.12

Romney og Obama kæmper i de sociale medier

MEDIER: Valgkampens første tv-debat mellem Barack Obama og Mitt Romney ændrede dagsordenen i valgkampen og fik Republikanerne i offensiven.

De "gamle" medier har stadig klar magt, men mens valgkampen i 2008 var opvarmning i de sociale medier, er det politiske ræs på Facebook, Twitter og Instagram gået i femte gear i 2012.

Neteksperterne erkender dog, at det reelt ikke er til at sige, hvad kandidaterne får ud af at hælde deres liv og meninger ud i de sociale medier. Men som en af ekspertne siger, så ved vi bare, at det i hvert fald er rigtig skidt ikke at gøre det.

I bund og grund handler det stadig om at nå ud til så mange mennesker som muligt, og her rammer sociale medier som regel flere end et valgmøde på en skole eller fabrik i Ohio.

Således hiver Obama ofte op mod 70.000 "synes godt om"-klik hjem på Facebook. Romney nøjes med mere beskedne tal, tit under de 1000.

Billeder og videoklip er afgørende, og tonen er som regel mere frisk end i officielle taler og kommentarer. Samtidig er det ikke overraskende de unge, som politikerne håber at nå. 

Læs mere i The New York Times her.

1.10.12

11 guvernørposter er på spil

GUVERNØRVALG: Præsidentvalget i særdeleshed og kongresvalgene i almindelighed får meget opmærksomhed i år. Imidlertid er der også 11 guvernørposter på spil i USA.

I USA's decentrale og føderale struktur har guvernørerne stor magt og indflydelse, så der er tale om afgørende valg.

Republikanerne sidder i øjeblikket på tre af de 11 poster.

I Indiana går republikaneren Mitch Daniels af efter to perioder på posten. Ifølge reglerne må han ikke stille op igen, og en af favoritterne til at blive Romneys vicepræsident bliver nu leder af Purdue Universitet. Republikaneren Mike Pence er favoritten i denne stærkt republikanske stat.

Guvernør Jack Dalrymple kæmper mod demokraten Ryan Taylor i North Dakota. Begge kandidater har luksusproblemer i forhold til mange andre guvernører. Delstaten svømmer nemlig i penge - oliepenge. Et olieeventyr er begyndt, og delstatens overskud vokser dramatisk. Begge kandidater har fremlagt planer for store skattelettelser.

I Utah, en af de mest republikanske stater i USA, er den siddende guvernør Gary Hebert storfavorit efter at have slået et oprør fra teparti-bevægelsen ned i primærvalget.

Demokraterne har lige nu guvernørposten i otte af de 11 delstater.

Delaware vil fortsat have en demokratisk guvernør. Jack Mardell vinder let genvalg.

Guvernør Jay Nixon er demokrat og har været effektiv i at hive arbejdspladser til Missouri under krisen. Samtidig er skatterne holdt i ro. Modstanderen er en lokal forretningsmand, Dave Spence, som selv finansierer sin valgkamp. Nixon er favoritten.

Ligesom North Dakota har Montana et stort budgetoverskud. Montana er et republikansk fort i præsidentvalgene, men på delstatsniveau dominerer konservative demokrater. Hverken demokraten Steve Bullock eller republikaneren Rick Hill kan dog udnævnes til at være favoritter. Vælgerne skal afgøre, hvem der har de bedste idéer til at få brugt overskuddet.

North Carolinas nuværende guvernør er demokraten Bev Perdue. Hun er upopulær og valgte ikke at stille op i år. I stedet kæmper viceguvernør Walton Dalton mod den republikanske tidligere borgmester i storbyen  Charlotte, Pat McCrory. Her er ingen klar favorit, og penge fra grupper ude fra staten strømmer ind i valgkampen.

Den mest venstreorienterede delstat i USA er givetvis Vermont. Således har Vermont sendt den socialistiske senator Bernie Sanders til Washington. Guvernør Peter Shumlin er demokrat og med samme politiske ideologi som Sanders. Shumlin bliver genvalgt.

Delstaten Washington er afgjort i præsidentvalget. Obama vinder. Der er ingen senatsvalg, så guvernørvalget udgør den eneste politiske spænding i 2012. Tidligere kongresmedlem for Demokraterne Jay Inslee kæmper mod delstatens republikanske justitsminister Rob McKenna. Inslee er favorit i den blå stat. Den nuværende guvenør, demokraten Christine Gregoire, trækker sig.

New Hampshire valgte først kandidater til guvernørvalget for to uger siden, så valgkampen er først lige begyndt. Demokraterne stiller med formanden for delstatens senat, Maggie Hassan. Republikanernes kandidat er en tidligere tobaks-lobbyist og advokat, Ovide Lamontagne. Han har formået at tabe både senats- og guvernørvalg tidlige i delstaten. Den eneste meningsmåling indtil videre siger ikke meget andet, end at vælgere ikke aner, hvem de to kandidater er.

Kulminernes stat, West Virginia, har en demokratisk guvernør i form af  Earl Ray Tomblin. Han har lagt nogen afstand til Obama, hvis energipolitik ikke er populær blandt minearbejderne. Alligevel er Tomblin favorit. Han har slået den republikanske kandidat Bill Maloney ved forrige valg.




24.9.12

Demokraterne sidder på Senatet

SENATET: Kampen om Det Hvide Hus får enorm opmærksomhed, men der er også 33 pladser i Senatet på spil.

Umiddelbart burde Republikanerne stå med de bedste kort. Demokraterne skal forsvare 21 pladser, mens Republikanerne forsvarer ti. Lige nu ser det dog ud til, at Demokraterne bevarer flertallet i Senatet.

Mange valg er reelt afgjort på forhånd. Demokraten Dianne Feinstein vinder sikkert i demokratiske Californien, og republikaneren John Barrasso vinder lige så ubesværet i republikanske Wyoming. Men flere steder er spændingen høj. Her er nogle af de mest spændende valg:

Maine
Maine kan bedst beskrives med det fine engelske ord "clusterfuck." Demokraterne ignorerer deres egen kandidat, Republikanerne støtter demokraten, og en uafhængig kandidat fører i meningsmålingerne,

Den meget populære republikaner Olympia Snowe trækker sig. Hun er moderat og var dødtræt af, at Washington D.C. er blevet så polariseret, at samarbejde på tværs af partierne ikke længere er muligt. Ved sidste valg fik hun 73 procent af stemmerne.

Maine er en sikker demokratisk stat, men Demokraternes håb om en let sejr blev afsporet, da Angus King erklærede, at han stillede op som uafhængig kandidat. King er tidligere guvernør i staten og meget populær. Han lagde sig straks i spidsen.

Han har ikke selv sagt noget, men meget tyder på, at han uden at være officiel demokrat vil støtte partiet i det kommende senat - ligesom socialisten Bernie Sanders, som er valgt i Vermont, gør. Derfor valgte det demokratiske partiapparat at smide penge og ressourcer efter King.

Det efterlod en bitter demokratisk kandidat, Cynthia Dill, uden opbakning. Men opbakningen kom - fra republikansk side. Republikanerne håber, at demokratiske vælgere bliver delt mellem Dill og King. Så kan den republikanske kandidat Charlie Summers smutte forbi dem begge og tage senatssædet. Derfor sender republikanske grupper penge til Dills valgkamp.

Lige nu er status, at King vinder pladsen, og der bliver to nominelt uafhængige i USA's næste Senat.

Seneste meningsmåling: Cynthia Dill (demokrat) 15 procent, Charlie Summers (republikaner) 32 procent, Angus King (uafhængig) 44 procent).

Massachussets 
 Den sidste overlevende af Kennedy-brødrene, Ted Kennedy, døde i 2009. Massachussets er en blå bastion, men republikaneren Scott Brown sikrede sig sædet ved et valg i 2010. Den demokratiske modkandidat førte en katastrofal valgkamp. Brown er den første republikanske senator i delstaten siden 1972.

Nu har Demokraterne fundet en stærk kandidat i Havard-professoren Elizabeth Warren, som fører svagt.

Valget er interessant, fordi det sætter en meget venstreorienteret demokrat op mod en moderat republikaner. Falder Brown, svækker det den efterhånden vaklende moderate del af Det Republikanske Parti yderligere.

Brown har i øvrigt angrebet Warren for, at hun i sin tid skrev, at hun var 1/32-del cherokee. Det gav hende angiveligt status som minoritet og dermed fordele i kampen for en god stilling på Havard-universitetet.

Seneste meningsmåling: Elizabeth Warren (demokrat) 48 procent, Scott Brown (republikaner) 45 procent.

Indiana 
I flere årtier var Dick Lugar valgt for Republikanerne i delstaten Indiana. Men ligesom Snowe i Maine var Lugar moderat, og moderate politikere har det svært i USA lige nu. Lugar blev fældet i primærvalget.

I stedet stiller Republikanerne med den meget højreorienterede teparti-politiker Richard Mourdock. Det giver lige med et demokraterne en chance for at vinde i den ellers stærkt republikanske stat.

Seneste meningsmåling: Joe Donnelly (demokrat) 45 procent, Richard Mourdock (republikaner) 42 procent.

Missouri
Republikanerne gik stærkt efter at slå demokraten Claire McCaskill af pinden i Missouri. Hun vandt med stort besvær i 2006, men var indtil for få uger siden et godt stykke bagefter den republikanske kandidat, Todd Akin.

Akin er socialt konservativ og mener, at enhver form for abort er mord - således også ved voldtægt. Ved et interview om aborter kom Akin rigtig galt af sted, da hans argument lød, at ved "reelle voldtægter" bliver kvinden ikke gravid. Derfor skulle alle former for abort forbydes. Republikanerne angreb ham og krævede, at han trak sig, så en ny kandidat kunne få chancen. Han nægtede. Nu får han ingen penge af den republikanske partimaskine, og McCaskill har taget føringen.

Seneste meningsmåling: Claire McCaskill (demokrat) 49 procent, Todd Akin (republikaner) 43 procent.

Wisconsin 
To populære politikere står over for hinanden i Wisconsin. Demokraten Tammy Baldwin kæmper mod eks-guvernør Tommy Thompson. Her er også tale om en venstreorienteret demokrat og en forholdsvis moderat republikaner.

Bliver Tammy Baldwin valgt, bliver hun i øvrigt det første åbent homoseksuelle medlem af Senatet.

Seneste meningsmåling: Tammy Baldwin (demokrat) 49 procent, Tommy Thompson (republikaner) 45 procent.

Montana
Ligesom moderate republikanere har det svært, har moderate Demokrater en lige så svær udfordring, når de er valgt i republikanske stater. Montana er et republikansk fort, og den demokratiske senator Jon Tester kæmper for sit politiske liv mod Denny Rehberg. Montana er et oplagt sted for Republikanerne at erobre et nyt sæde i Senatet, selvom Tester flere gange har lagt sig ud med sine demokratiske kolleger i Senatet for at virke mere højreorienteret.

Seneste meningsmåling: Denny Rehberg (republikaner) 48 procent, Jon Tester (demokrat) 45 procent.

17.9.12

Obama fører i otte ud af ni svingstater

PRÆSIDENTVALG 2012: Seks uger er der tilbage, inden amerikanerne vælger præsident for de næste fire år - og Obama ligger lunt i svinget. Han fører nemlig i otte ud af året ni svingstater.

Svingstaterne ved præsidentvalget 2012 ser lige nu ud til at blive Colorado, Florida, Iowa, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Virginia og Wisconsin. Her følger status lige nu i staterne.

Iowa: Obama - 47 procent. Romney - 45 procent.
Iowa har kun seks valgmandsstemmer, men Obama har givet delstaten stor opmærksomhed. Hans strateger har regnet ud, at præsidenten er sikker på 242 valgmandsstemmer fra blå delstater. Sejre i Colorado, New Mexico og Nevada giver præsidenten 262 valgmandsstemmer. Vinder Obama også Iowa og New Hampshire, kan han tåle at tabe Virginia, North Carolina, Florida og Ohio og alligevel vinde. Ingen kandidat har i længere tid haft en sikker føring i Iowa, som i år er en ægte svingstat. Romne satser på de religiøse stemmer. Hans vanlige budskab om dårlig økonomi virker nemlig næppe i Iowa, som har en i forhold til resten af landet lav arbejdsløshed på 5,3 procent.

Nevada: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I modsætning til Iowa har Nevada landets højeste arbejdsløshed. Nevada har både en stor portion latinoer, som er demokrater, og en stor portion mormoner, der er begejstrede for Romney. Valget her bliver afgjort af, hvem der er bedst til at holde gang i kernevælgerne. Samtidig kan det libertarianske partis kandidat måske trække en-to procent afgørende stemmer væk fra Romney.

New Hampshire: Obama - 45 procent. Romney - 40 procent.
I 2008 vandt Obama New Hampshire med ti procentpoint. Imidlertid var Romney guvernør i nabostaten Massachussets i fire år, og Romney er kendt og populær i New Hampshire. "Kønsgabet" vil dog være en udfordring for Romney. De demokratiske kandidater til guvernørposten og to af pladserne i Repræsentanternes Hus er kvinder. Det kan trække kvinder til valgstederne, og de feminine vælgere hælder i år stærkt mod Obama.

Colorado: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
I 2008 var Colorado meget tæt indtil slutningen, hvor Obama trak fra. Romney har store håb til delstatens evangelisk kristne, men Obamas koalition af kvinder og latinoer ser stærkere ud. Obama har hele året haft en lille, men sikker føring.

Florida: Obama - 48 procent. Romney - 45 procent.
Romney skal vinde Florida. Han kan ikke nå over de magiske 270 valgmandsstemmer uden, men det kan Obama. Imidlertid har Obama ført i delstaten det meste af året trods Republikanernes beslutning om at holde konventet i Tampa. Obama håber på, at den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan skræmmer mange pensionister med hans planer om at privatisere sygesikringen for ældre, Medicare. Det afgørende bliver, hvor god hver side er til at få kernevælgerne af sted til valgstederne. Der er ikke mange tvivlende vælgere tilbage.


North Carolina: Romney - 50 procent. Obama - 47 procent.
North Carolina er den eneste af svingstaterne, hvor Romney er favorit. Obama vandt delstaten med sølle 14.000 stemmer i 2008. I år holdt Demokraterne deres konvent her, men alligevel fører Romney svagt.  Det kan han især takke delstatens vestlige del for. Den er landlig, religiøs og stærkt konservativ. Obama satser på den såkaldte "forskningstrekant." Her har delstatsregeringen de seneste år lokket mange højtuddannede forskere og studerende til takket være skattefordele og andre politiske tiltag. Et stort flertal af dem er demokrater.

Ohio: Obama - 49 procent. Romney - 45 procent.
Titusinder af vælgere arbejder for underleverandører til de store bilfabrikker i nabostaten Michigan. Obama vil ikke lade dem glemme, hvem det var, der holdt liv i General Motors. Romney satser på kulminearbejdere og de landlige vælgere. Delstatens relativt stærke fagforeninger kan give Obama god støtte med frivillige kampagnemedarbejdere. Ingen republikaner er nogensinde blevet præsident uden en sejr i Ohio, så delstaten kan forvente mange besøg fra Romney/Ryan-kampagnen.

Virginia: Obama - 49 procent. Romney - 46 procent.
Virginia bliver mere og mere demokratisk, for hvert år der går. Offentligt ansatte fra Washington D.C. strømmer ind i Virginias nordlige del, og den ellers sikre republikanske bastion ser også i år ud til at falde til Obamas valgmaskine. Samtidig lider Romney under, at Virginia-politikeren Virgil Goode stiller op for Forfatningspartiet. Han kan trække nogle procent meget tiltrængte vælgere væk fra Romney.

Wisconsin: Obama - 48 procent. Romney - 47 procent.
Wisconsin har ikke stemt republikansk siden Ronald Reagans jordskredssejr i 1984, men med den lokale politiker Paul Ryan som vicepræsidentkandidat satser Republikanerne på at hive Wisconsins ti valgmandsstemmer over på Romneys side. Obama regner Wisconsin med i sine "sikre" 242 valgmandsstemmer, så falder Wisconsin, skal Obama og strategerne i gang med lommeregneren igen for finde alternative veje til de 270 valgmandsstemmer.

Alt i alt ligger Obama vældig lunt i svinget. Store sejrer i de kommende debatter er helt afgørende for Romney, hvis han skal vende billedet.

I øvrigt er det værd at lægge mærke til, at traditionelle svingstater som New Mexico og Missouri ikke er med på listen. I år har Obama ført stort i New Mexico hele tiden, og det samme gør sig gældende for Romney i Missouri. De to stater har mistet deres status som svingstater.

10.9.12

Elendig økonomi gør Obama nervøs

ARBEJDSLØSHED: 96.000 nye arbejdspladser blev skabt i USA i august. Arbejdsløsheden faldt fra 8,3 til 8,1 procent, og det var 30. måned i træk med flere nye job.

Det er de positive budskaber, som Obama-kampagnen prøver at få ud efter en rapport om tilstanden på arbejdsmarkedet blev offentliggjort i fredags.

Under overfladen gemmer der sig imidlertid grimme tal. De tal gør Obama nervøs, skaber kampgejst hos Romney - og skaber fortvivlelse og desperation hos arbejdsløse amerikanere.

Faldet i arbejdsløshedsprocenten skyldes primært, at hundredetusinder har opgivet jagten på et job og ikke har søgt noget i en måned. Så falder de ud af statistikken.

Endnu mere skjult er det antal amerikanere, som arbejder deltid to eller tre dage om ugen, men som gerne vil arbejde fuldtid. De udgør måske op mod 15 procent af arbejdsstyrken.

19 procent arbejdsløse
Ifølge flere statistikere er arbejdsløsheden nærmere 19 procent end 8,1 procent.

Reelt arbejder færre amerikanere i dag end i april 2000, selvom befolkningen siden dengang er steget med 31 millioner indbyggere.

Samtidig stiger lønningerne kun med 1,6 procent om året, og dermed falder reallønnen.

Alt det betyder, at Romney fortsætter sin strategi med at hamre løs på økonomien, mens Obama forsøger at rette opmærksomheden andre steder hen.

1980 eller 2004
Romney er bagud i øjeblikket, men satser på, at valget går, som det gjorde i 1980.

Her var den siddende præsident Jimmy Carter lige så upopulær, som Obama er i dag. Alligevel førte Carter svagt, indtil debatterne i oktober. Så rykkede Ronald Reagan og vandt en storsejr. Romney håber på samme udvikling i 2012.

Demokraterne mener, der er ønsketænkning. Landet var ikke så polariseret i 1980, og det var langt lettere for Reagan at flytte stemmer.

Demokraterne tror mere, at årets valg vil ligne det i 2004. Obama følger nu den strategi, som George W. Bush vandt med dengang. At tiltrække nye vælgere er ikke afgørende. Derimod er målet at få kernevælgerne op fra sofaerne og hen til stemmeurnerne. Kvinder, sorte og latinoer skal give Obama valgsejren.

Debatterne i oktober og den økonomiske udvikling er derfor de næste afgørende punkter i præsidentvalget efter konventerne. Romney skal vinde stort over Obama i debatterne for at rykke frem, mens Obama skal forsøge at få opmærksomheden væk fra det vaklende arbejdsmarked. Intet er afgjort endnu.

2.9.12

Eastwood tabte - Romneys kone vandt

REPUBLIKANERNE: Romney blev nomineret, og talerne var talrige under Republikanernes netop overståede konvent. Så hvem vandt, og hvem tabte, da de store politiske kanoner fyrede granater af sted?

Taberne
Chris Christie: New Jerseys guvernør Chris Christie fik æren af at være hovedtaleren ved konventet. Det er en nøglerolle, der tidligere har ført politikere hele vejen til Det Hvide Hus på et senere tidspunkt. Barack Obama er det seneste bevis på det. Han holdt en meget berømmet hovedtale ved Demokraternes konvent i 2004, og i 2008 blev han valgt til præsident.

Sådan går det næppe for Chris Christie. Som hovedtaler gælder det om at skamrose partiets kandidat og rakke modstanderen ned. Christie talte i stedet - om sig selv! Han brugte ordene "mig" og "min" op mod 50 gange i første halvdel af talen, og Romney blev først nævnt i anden halvdel. Christie er populær blandt græsrødderne, men toplederne i partiet husker en sådan selviscenesættelse og manglende loyalitet over for Romney. Topledernes manglende støtte gør det sværere for en mulig præsidentkandidat Christie i 2016.

Clint Eastwood: I salen så det godt ud, men på tv var talen til "Obama" på den tomme stol en katastrofe, og den store skuespiller lignede en dement plejehjemsbeboer. Rygterne vil vide, at Romneys rådgivere under seancen krummede tæer, rystede på hovedet og spurgte dem selv, hvordan et så fint stunt kunne gå så galt.

Eastwoods store ry fik nogle skrammer.

Vinderne:
Rand Paul: Kan senatoren fra Kentucky arve sin fars, Ron Pauls, libertarianske tilhængere og samtidig undgå at irritere partilederne alt for meget, vil  Rand Paul være en kommende republikansk stjerne.

Ann Romney: Mitt Romneys kone gjorde det umulige - hun gjorde Romney menneskelig. Det er afgørende, hvis han skal lukke "kønsgabet," hvor Obama har fat i mange flere kvinde end Romney.

Paul Ryan: Han gjorde det glimrende under talen, og burde være den republikanske "arving" ved de næste primærvalg. Dog har han fået ørerne i maskinen for reelt at lyve mod bedre vidende med flere punkter. Medierne opgav rollen som stenografer, og lavede reel kritisk journalistik på Ryans noget lette omgang med sandheden. Sagen kan give pletter.

Condoleezza Rice: Den tidligere udenrigsminister har næppe lyst til at være politiker, men hun er en klar stjerne på den republikanske himmel.

Reince Priebus: Den republikanske partiformand havde enorme problemer få dage før konventet: Ron Paul ville måske holde en for partiet ødelæggende tale, og orkanen Isaac nærmede sig. Alt blev klaret, og lige med undtagelse af Eastwoods uheldige optræden gik konventet som smurt. Priebus er en populær mand i den republikanske partimaskine.

Uafgjort:

Mitt Romney: Den vigtigste mand på konventet, præsidentkandidat Mitt Romney, gav en solid, men ikke spektakulær tale. Samtidig skete der ingen fejl fra hans side. Men det var ikke en tale, der elektrificerede landet. Romney kan slå Obama, men Obama er stadig favoritten. De kommende debatter er Romneys næste chance for at lave en hårdt tiltrængt "strike."

26.8.12

Isaac udsætter republikanernes konvent

REPUBLIKANERNE: Politik er en mægtig branche i USA og fyldt med magt og penge. Men mod tropiske orkaner må selv amerikansk politik give op.

Orkanen Isaac er på mod Florida og rammer byen Tampa i morgen og på tirsdag med kraftig vind og blæst.

Netop i morgen skulle det republikanske konvent ellers begynde i Tampa. Her skulle Republikanerne i en række nøje orkestrerede festligheder nominere Romney/Ryan under rigelig taletid til landet i medierne.

Nu udskyder partiet konventet til tirsdag efter et hurtigt formøde i morgen på grund af uvejret.

Mange betjente skal beskytte partikonventet, men dem er der brug for andre steder Floridas  under orkanen for at sikre menneskeliv, holde styr på infrastrukturen og så videre. Det accepterer Republikanerne, som ikke har lyst til at stå på en scene under stor politibeskyttelse, mens bølger og vind hamrer ind på byer, der skriger efter betjente.

Måske det også passer Republikanerne godt. De store tv-stationer havde nægtet at dække konventet mandag aften, men det kan partiet være ligeglad med nu. Særligt vigtigt er det, at der nu er tv-dækning af Ann Romneys  tale. Mitt Romneys kone skal vise humor og sin mands menneskelige side, og den tale vil partiet have ud til flest mulige.

Den tropiske storm Isaac er netop ved at forlade den hårdt ramte ø Haiti og er nu på vej mod Florida.

Også den store politiske tale er vigtig, og den står New Jerseys guvernør Chris Christie for. Christie er en kommende stjerne i partiet, og han vil sandsynligvis komme med en skarp ideologisk tale, der kan vække græsrødderne.

USA's vicepræsident Joe Biden havde - til Republikanernes rasen - besluttet at holde valgmøder i Tampa mandag og valgmøder i andre dele af Florida de følgende dage. Republikanerne skummede af vrede, for traditionen er, at partierne lader hinandens konventer i fred. Det problem har stormen Isaac også løst, for Biden har valgt ikke at dukke op.

Hans besøg ville også trække betjente væk fra at håndtere den kraftige vind.

Det er stadig ikke helt klart, hvor på kysten Isaac rammer.

20.8.12

Skarpe frontlinjer i USA's partier

IDEOLOGI: På Christiansborg sidder der otte partier og dækker bredt det ideologiske spektrum i Danmark.

I USA er der som bekendt kun to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Når to partier skal dække så mange holdninger, er et næsten uundgåeligt resultat, at der langt fra er politisk fodslag internt i partierne. Det bekræfter en ny undersøgelse af The Washington Post og The Kaiser Foundation da også.

Ifølge undersøgelsen består Republikanerne af:

  1. Teparti-tilhængere. Meget konservative, specialt på skatteområdet. Kan ikke acceptere kompromiser. 
  2. Old-School- Republikanere. Velhavende forretningsfolk, som er ligeglad med emner som abort og homoseksuelle.
  3. Religiøse konservative. Er stærkt imod abort og homoseksuelle, men har meget forskellige holdninger til den økonomiske politik.
  4. Pro-stat-republikanere: Ofte arbejdere uden universitetsuddannelse og med indkomster under 50.000 dollars om året.
  5. Vindueskiggere: Kalder sig for Republikanere, men passer ikke rigtig ind i partiet.
Mens Demokraterne er:

  1. By-liberale: Højtuddannede, bor i byerne, læser The New York Times og går ikke i kirke.
  2. Gud- og statdemokrater: Ikke-hvide, går i kirke og mener, at regeringen skal hjælpe dem økonomisk.
  3. Det agnostiske venstre: Som regel unge mennesker, der sjældent går i kirke og vil have en skarp adskillese af kirke og stat. 
  4. Gør-det-selv-demokrater: Vil gerne have flere statslige ydelser, men er samtidig bekymrede over underskuddet på statens budget.
Disse grupper kæmper konstant for at få mest mulig taletid og indflydelse under valget, og efter valget gælder det kampen for magten i partierne.

De seneste års polarisering betyder også, at det efterhånden er svært at gå ind for eksempelvis lave skatter, men samtidig være for abort. Undersøgelsen viser, at amerikanerne er nødt til at abonnere på en demokratisk menu eller en republikansk menu. Der er ingen mulighed for a lá carte. 

Læs mere om undersøgelsen her.

11.8.12

Ryan rykker for Romney

VICEPRÆSIDENT: Paul Ryan er Mitt Romneys vicepræsidentkandidat.

Det står klart, efter at Romney i dag klokken kvart i ni lokal tid præsenterede Ryan ved et valgmøde i Norfolk, Virginia.

Langt de fleste havde regnet med, at Romney ville vælge Tim Pawlenty eller Rob Portman. Begge ville være sikre valg, der ikke ville bidrage med meget på valgdagen, men heller ikke ville kunne koste noget.

Paul Ryan er derimod et sats - et "Hail Mary-pass" som amerikanerne siger med henvisning til deres nationalsport. Romney kan se, at han er faretruende langt bagud i flere afgørende stater, og han er nødt til at satse.

Konservativ stjerne
42-årige Paul Ryan er medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Wisconsin.

Paul Ryan er fra Wisconsin og hans kandidatur blev meget passende og utvivlsomt meget gennemtænkt præsenteret, efter at Romney havde set på slagskibet U.S.S. Wisconsin . Knap så gennemtænkt var det, at Romney kom til at introducere Ryan som "USA's næste præsident."

Han er i de seneste år blevet en stjerne for den konservative fløj af partiet. Han har fremlagt et meget detaljeret budget, som viser, hvordan USA kan få styr på finanserne. Budgettet indebærer meget store besparelser og ingen skattestigninger. Det har gjort ham populær på højrefløjen, men et hadeobjekt på venstrefløjen.

Med valget får Romney nogle fordele. Ryan er ung, og Republikanerne kommer dermed ikke til at stå med et team bestående af to ældre, hvide mænd. Romney galvaniserer opbakningen fra den konservative fløj hos Republikanerne, som ellers har taget lunkent imod Romney. Muligvis bliver Ryans hjemstat Wisconsin bragt i spil.

Samtidig har Ryan fået respekt fra flere sider for rent faktisk at vise verden en detaljeret politisk plan for at bringe underskuddet under kontrol i stedet for blot at sige "vi skal skære ned" uden at blive konkret.

Det er dog ikke til at komme uden om, at netop den konkrete plan giver Demokraterne rige muligheder for at gå i offensiven mod Romney/Ryan. Konkrete planer er nu engang lette at angribe for modstanderne.

Særligt Ryans plan om at privatisere Medicare kan koste Romney stemmer.

Medicare er USA's sundhedsforsikring for ældre og er et helt igennem offentligt program. Det vil Ryan erstatte med en række checks - vouchers - til alle ældre, som så selv kan købe en forsikring.

Den idé kan fungere, når alle amerikanere er tvunget til at købe en sundhedsforsikring. Det er de lige nu efter præsident Barack Obamas sundhedsreform. Men Republikanerne vil ændre det.

For forsikringsselskaberne bliver spørgsmålet så, hvorfor de skulle give en god og dækkende forsikring for en fast, statslig pris til ældre og dermed ofte mere syge kunder . De ældre risikerer at blive spist af med discount-forsikringer. Det vil Demokraterne angribe hårdt, og det vil koste Romney dyrt i den afgørende stat Florida. Her myldrer det med pensionister, som nyder godt af Medicare.

Demokraterne vil sikkert finde flere ubehageligheder i Ryans budgetforslag. Men der er også andre problemer.

Protestantiske protester?
Paul Ryan er en ledende skikkelse i den Kongres, som alle amerikanere hader. Han er en professionel politiker og har aldrig haft et arbejde i den private sektor. Det harmonerer dårligt med Romneys tidligere angreb på modstandere for manglende erfaring fra private arbejdspladser.

Endelig er der som altid i USA en udfordring på den religiøse front: Det er første gang i USA's historie, et parti stiller op til præsidentvalget uden en protestant på holdet. Romney er mormon, og Ryan er katolik. Det kan koste stemmer blandt de evangelisk kristne, som ikke var begejstrede for Romney til at begynde med.

Romney satser og kan vinde stort. Det kan også ende i en fiasko af McCain-Palin-agtige dimensioner. De næste uger vil vise, i hvilken retning pilen peger. I hvert fald har vælgerne nu et klart politisk valg at træffe mellem to ideologisk meget forskellige hold i november, når krydset skal placeres ved Obama/Biden eller Romney/Ryan.

6.8.12

Republikanerne vil have Rice - Romney vil have Portman

VICEPRÆSIDENT: For lidt tid siden offentliggjorde mediekoncernen Fox News en meningsmåling om, hvilken vicepræsidentkandidat de republikanske vælgere foretrækker.

Condolezza Rice topper listen med 30 procents opbakning.  Hende bliver det imidlertid ikke. Hun går ind for fri abort og er således fuldstændig uspiselig for langt størstedelen af republikanerne. Hendes store opbakning må ganske simpelt skyldes, at de ikke ved det. Desuden bidrager hun ikke med at bringe hendes hjemstat i spil, Alabama. Den går sikkert til Romney alligevel.

Favoritten
Rob Portman og Tim Pawlenty er de mest sandsynlige kandidater til posten. De får imidlertid kun opbakning fra henholdsvis tre og to procent.

Begge de herrer er gamle, hvide og ret kedelige mænd. Dermed passer de perfekt til Romney, som foretrækker ikke at ryge ind i ubehagelige overraskelser.

Favoritten er Ohios senator Rob Portman. Han er en stille, men dygtig politiker. Mest afgørende er det, at han kommer fra Ohio og kan bidrage med de to-tre procent ekstra stemmer i delstaten, der gør, at Ohio vælger Romney frem for præsident Barack Obama. Uden Ohio vinder republikanerne ikke.

 Portmans store minus er, at han ledte budgetkontoret under præsident George W. Bush. Romney har næppe lyst til at minde USA om, hvem der havde magten, da finanskrisen begyndte
 - men Portman er i Romneys øjne et så godt valg, at han er villig til at leve med det.

Pawlenty er lige så populær hos Romney, men Minnesotas tidligere guvernør er ikke nogen blændende valgkriger, og Minnesota går uanset hvad til Demokraterne.

Den risikable
Floridas teparti-senator Marco Rubio får 19 procents opbakning i meningsmålingen. Han kan måske tippe Florida og dermed være lige så afgørende som Portman. Imidlertid er han et væsentligt mere risikabelt træk.  Han kan hurtigt gøre sig upopulær blandt svingvælgere med polemiske og hårde bemærkninger om modstandere. Han er cubansk-amerikaner, og den vigtige vælgergruppe af mexicansk afstamning lader sig ikke lokke af cubanske rødder.

Den modige
Et interessant navn på listen er Susana Martinez, guvernør i New Mexico og af latino-afstamning. Det vil være et modigt træk af Romney at vælge hende, og Obama vil blive bekymret. Demokraternes stigende andel af stemmer fra den hurtigt voksende latino-vælgergruppe vil vakle, og Republikanerne kan begynde at erobre denne afgørende gruppe tilbage, som partiet sidst vandt i 2004.

Valget i 2008 spænder dog ben for Martinez. Som kvindelig republikansk guvernør vil valget af hende uvilkårligt blive sammenlignet med John McCains valg af Sarah Palin. Martinez er en langt mere professionel politiker end Palin, men Republikanerne kan ikke holde til en lignende udpegelse blot en valgkamp senere uanset hvor kvalificeret, Martinez er.




Se meningsmålingen her.

30.7.12

Stripklubber melder alt klar til republikansk besøg

KEDSOMHED: Der er ikke mange overraskelser ved det kommende republikanske partikonvent i Tampa Bay, Florida. Romney bliver partiets kandidat, alt andet vigtigt er afklaret på forhånd, og der kommer en masse, lange taler.

For at holde sig friske behøver de fremmødte republikanere adspredelse, og områdets stripklubber er klar til at levere fast kød og anden underholdning.

Tampa Bay-området har omkring 40 stripklubber, og de forventer som minimum en firedobling af omsætningen. En af klubberne har investeret en million dollars i en totalrenovering op mod partikonventet.

Palin-stripper
Ligesom for alle andre virksomheder gælder det om at kende sin målgruppe. En stripklub har hyret en stripper, der skulle ligne Sarah Palin på en prik. Om det kan lokke republikanerne fra at møde den ægte og nok noget mere påklædte Palin ved konventet, må vi vente og se. Hun fik mærkatet VPILF i sin tid (vice president I'd like to fuck...), så nogle vil måske tage chancen.

Spørgsmålet er, om toprepublikanere tør satse karrieren på en sjov aften, eller om de holder sig til at holde taler om familieværdier. Med tusindvis af journalister og fotografer i området, kan det være risikabelt for en gift mand at lade op på en stripklub.

23.7.12

Romney rejser til udlandet

PRÆSIDENTVALG 2012: Traditionen byder, at præsidentkandidaten fra det udfordrende parti skal på en udlandsrejse og mødes med verdensledere for at slå sin store indsigt og betydelige netværk på den internationale scene fast.

Den tradition holder Mitt Romney i hævd. I denne uge besøger han Storbritannien, Israel og Polen.

Besøget i London bliver kombineret med en fundraiser, og i Polen besøger han skibsværftet i Gdansk sammen med Lech Walesa, der i 1980'erne spillede en afgørende rolle i at få fundamentet under det kommunistiske styre i Polen til at vakle.

Besøgene i Polen og Israel er valgt på grund af store vælgergruppe i USA. Romney har brug for et flertal af de katolske vælgere, og der er også mange med polske aner i USA. At turnere rundt i Polen vil måske kunne vække interesse hos disse vælgergrupper. Det samme gælder for jødiske vælgere med besøget i Israel.

Udenrigspolitisk kurs
Politisk skal Romney forsøge at markere en anden vej end Barack Obamas. I Israel vil han blive afkrævet svar på, om han kan støtte et israelsk luftangreb på iranske atomanlæg, og om Romney vil gå mere aktivt ind i den syriske borgerkrig.

Romney har leveret få konkrete svar i det udenrigspolitiske, så hans reaktioner bliver studeret nøje både i USA og rundt om i verden.

I modsætning til præsident Barack Obamas rundrejse før valget i 2008 besøger Romney ikke Afghanistan. Her har Romney ellers kritiseret Obamas beslutning om, at de amerikanske stridskræfter skal ud af Afghanistan senest i 2014. Romney afviser ikke en tilbagetrækning, men vil ikke lægge sig fast på en dato.

Imidlertid har Romney og kompagni vurderet, at krigen i Afghanistan er så upopulær i USA, at der ikke er noget at vinde ved at få bragt emnet i spil nu. Derfor får Kabul ikke besøg af den republikanske præsidentkandidat.

Begrænset effekt
Romneys rejse vil give nogle fine billeder og et par taler vil blive afspillet på amerikanske nyhedskanaler. Det er dog tvivlsomt, om det vil have nogen effekt på valgdagen i november.

Obama blev tiljublet i Berlin i 2008, men afgørende for udfaldet af kampen mod John McCain var udlandsrejsen ikke.

I 2008 holdt Barack Obama tale for 200.000 jublende tyskere, og det gav en glimrende video til Youtube. Et par uger efter blev der dog ikke talt meget mere om det.

Romney får ikke hundredetusinder jublende europæere som kulisse, og han skal desuden konkurrere mod de Olympiske Lege om tv-tid. Traditionen med en udlandsrejse bliver holdt, men afgørende for valget er turen langtfra.

16.7.12

Spekulationer om Condoleezza Rice som Romneys vicepræsident fortsætter

PRÆSIDENTVALG 2012: Amerikanske medier bobler i øjeblikket med historier om, at den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney vil vælge Condoleezza Rice som sin kandidat til posten som vicepræsident.

Rice var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush. Som kvinde, sort og fra sydstaterne vil hun balancere den republikanske stemmeseddel fint - men spekulationerne vil næppe udmønte sig i et Romney-Rice-parløb.

For det første vil hun overskygge Romney og straks begynde en debat om, at Rice var med til at sparke gang i krigen i Irak. Den debat kan republikanerne ikke vinde.

Endelig, og mest afgørende, går Rice ind for fri abort. Det gjorde Romney også i sin tid, men han har nu ændret holdning. Romney har imidlertid svært ved at kapre de konservative stemmer, og at tage en aborttilhænger ind på den næsthøjeste stilling vil ikke være en vindersag for Romney. Rice kunne være en mulighed, hvis hun var imod abort, men på grund af sin holdning her får hun ikke nomineringen.

9.7.12

Politikers raserianfald koster vicepræsident-nominering

PRÆSIDENTVALG: I disse dage overvejer den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney nøje, hvem der som kandidat til posten som vicepræsident skal være hans vigtigste allierede i kampen mod præsident Barack Obama. En ting er nu sikkert - det bliver ikke New Jerseys populære guvernør Chris Christie.

Således lykkedes det Christie at få et raserianfald midt ude på gaden, og det vækker næppe begejstring hos kontrol-freaken Romney.

Se den vrede Christie for fuld udblæsning her.

29.6.12

Sundhedsreformen lever

DOM: Med dommerstemmerne fem mod fire afgjorde USA's Højesteret i går, at præsident Barack Obamas sundhedsreform ikke strider mod forfatningen.

Mange var ellers overbeviste om, at reformen ville falde, fordi den indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers vanker der en bøde.

Højesteret delte sig ideologisk. De fire venstreorienterede dommere stemte for, at reformen er juridisk i orden. De fire konservative stemte imod.

Dermed stod retspræsident John Roberts med den afgørende stemme. Han er klart konservativ, men stemte med den venstreorienterede del af retten i går.

Rigtige side af historien
Flere retseksperter mener, han ikke gjorde det af juridisk og personlig overbevisning. Derimod var det for at komme på den rigtige side af historien.

Roberts er overbevist om, at USA får universel sundhedsforsikring, og han ville ikke stå som manden, der blokerede vejen mod det.

Måske har han haft retspræsident Roger Taney i tankerne. Op mod den amerikanske borgerkrig afgjorde Taney, at slaver var privat ejendom. Dermed skulle myndighederne hjælpe med at fange dem igen, hvis de stak af fra deres ejere. Den afgørelse har ikke just givet Taney et glorværdigt eftermæle og statuer rundt omkring på juridiske fakulteter.

Roberts' tanker har sikkert også kredset om at sikre Højesterets omdømme og vise USA, at dommernes personlige ideologi ikke er afgørende.

Svært at dræbe reform 
Hvilke politiske betydninger er der så?

For Barack Obama er der naturligvis tale om en stor sejr. Sundhedsreformen er hans store indenrigspolitiske bedrift i sin første periode, og Demokraterne jublede da også.

For Republikanerne og Mitt Romney kan afgørelsen give energi og støtte fra den del af den republikanske højrefløj, som er lunken over for Romney.  Romney greb muligheden i går og sagde:

- What the court did not do on its last day in session, I will do on my first day if elected president of the United States. And that is, I will act to repeal Obamacare.

Djævlen ligger dog som altid i detaljen. Romney "will act," hvilket langtfra er nogen klar erklæring om, at reformen forsvinder på dag et med præsident Romney. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre. Det er Kongressen, som vedtager lovene. Det eneste, Romney kan gøre, er at bede Kongressen om at ophæve loven.

Det gik mildest talt galt for tv-stationen CNN i går. I et minuts tid meldte mediet, at Højesteret fandt en afgørende del af sundhedsreformen ulovlig. Men det gjorde Højesteret altså ikke - tværtimod.

Har Demokraterne flertal i bare et kammer, vil det ikke ske. Og selv med et republikansk flertal, vil Demokraterne blokere et sådan tiltag med en "filibuster."  Republikanerne skal have over 60 pladser i Senatet for at undgå det, og det er meget usandsynligt.

Økonomi i centrum
Den mest sandsynlige udgang på det hele bliver, at Romney af og til angriber sundhedsreformen - men hovedfokus bliver på arbejdspladser og økonomi. Det er her, Obama er sårbar. I næste uge kommer de amerikanske myndigheder med jobopgørelsen for juni, og så vil dommen glide i baggrunden.

25.6.12

Højesteret afgør sundhedsreformens fremtid

SUNDHED: I denne uge afgør USA's Højesteret, om præsident Barack Obamas sundhedsreform strider mod forfatningen.

Sundhedsreformen blev vedtaget i 2009 og er Obamas største politiske sejr.

Millioner af amerikanere får sundhedsforsikring, men loven indeholder et krav om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring.

Kravet har fået flere libertarianske og republikanske politikere og borgere til at gå til domstolene. Argumentet er, at sådan et krav går imod den personlige frihed.

Forberedelse
I øjeblikket er Barack Obama og Det Hvide Hus ved at forberede sig på afgørelsen.

Falder hele sundhedsreformen i Højesteret, vil det være et stort slag for præsidenten uden nogen positive sider. Romney vil juble, og Republikanerne vil gå styrket ind i valgkampen.

Går hele loven igennem uden problemer, har Obama vundet en stor sejr. Det vil dog også kunne give energi til Romneys valgkamp.

Han kan sige, at nu kan retten ikke længere stoppe sundhedsreformen. Det kan kun et republikansk flertal i Kongressen og ham som præsident. De republikanske fodfolk kan få fornyet energi.

Endelig kan store dele af loven bliver accepteret, mens kravet om at tegne sundhedsforsikring kan blive afvist.

Løsninger
I så fald kommer sundhedsreformen helt frem i valgkampen.

Reformen vil betyde, at forsikringsselskaberne skal dække næsten alle - men med kravet om at tegne forsikring væk, vil mange vente med at tegne forsikring, indtil de bliver syge. Dermed vil forsikringsselskaberne reelt kollapse, fordi kun syge (og dermed dyre) kunder vil være tilbage.

Så er både Obama og Romney nødt til at komme med løsninger. Umiddelbart er den største fordel for Obama. Han kan dreje valgkampen væk fra økonomi og over til sundhed.

Romney vil måske sige, at han så vil holde fast i det nuværende system. Men det vil koste ham stemmerne fra mange af de 30 millioner amerikanere, der står til at få sygesikring med Obamas reform.

Læs mere her.

17.6.12

Obama fanger Romney i knibtangsmanøvre

INDVANDRING: Præsident Barack Obama har fanget Romney i en for republikaneren grim knibtangsmanøvre, som Romney ikke kan redde sig ud af uden tab.

I fredags offentliggjorde Obama, at myndighederne ikke længere skal deportere illegale immigranters børn, som har været i hæren eller fået en studentereksamen.

Big trouble
Det giver Romney store problemer.

Obama får nu et gevaldigt rygstød fra den vigtige latino-vælgergruppe.

Angriber Romney præsidentens beslutning, mister han med stor sandsynlighed New Mexico, Nevada og Colorado.

Støtter Romney præsidenten, vil den højrekonservative fløj går amok og sige: "Se hvad vi sagde. Romney er ikke en ægte konservativ!"

Herefter vil flere af dem måske blive hjemme på valgdagen.

Indtil videre prøver Romney at tale uden om ved at sige, at det ikke er præsidenten, der bør tage den slags beslutninger. Det skal i stedet være Kongressen. Imidlertid bliver Romney snart nødt til at svare på, hvad han så mener, Kongressen skal gøre.

Ellers vil Obama gå til angreb og erklære, at USA har brug for en leder, som træffer klare og stærke valg. Det er Romney tilsyneladende ikke i stand til, vil den demokratiske offensiv lyde.

Erobre dagsordenen
Der er tale om en klar lose-lose sag for Romney, og sagen giver et godt indtryk af, hvorfor over to tredjedele af de siddende amerikanske præsidenter er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig.

Præsidenterne har magten til at sætte dagsordenen og bestemme, hvad landet skal tale om. Dermed kan de tvinge modstanderne ind på ubehageligt territorium og undgå områder, som de selv ikke er interesserede i at diskutere.

I eksemplet her ændrer Obama lynhurtigt dagsordenen, får stærk støtte fra latinovælgerne og fanger Romney i en knibtangsmanøvre på en gang. Romneys strateger må sidde med en tung hovedpine.

Læs nyheden her.

9.6.12

Walker vandt i Wisconsin

GUVERNØRVALG: Demokraterne led et stort nederlag, mens Republikanerne jubler efter Scott Walkers sejr ved omvalget i Wisconsin.

Guvernør Walkers sejrstale

Demokraterne tog det tungt. Fyren her mener, at valgresultatet var enden på demokrati i USA.

5.6.12

I dag stemmer Wisconsin i afgørende omvalg

GUVERNØRVALG: I dag stemmer indbyggerne i Wisconsin ved et omvalg til guvernørposten. Valget er blandt de mest mediedækkede i USA i år efter præsidentvalget. Lige nu ser det ud til, at Republikanerne vil kunne notere sig en vigtig sejr.

Den republikanske guvernør Scott Walker har siden sit valg i 2010 haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.

Omvalg
Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.

Imidlertid fører Scott Walker med mellem fire og ti procentpoint i de fleste målinger over udfordreren, den demokratiske borgmester i Millwaukee, Tom Barrett.

Barrett og Walker formåede forleden at møde op og servere mad til vælgerne ved det samme arrangement.

Scott Walker og hans støtter mener, at føringen skyldes Walkers politik og klare succeser.

Demokraterne og Barrett mener, at forklaringen skal findes i Walkers svulmende pengetank.

 Walker har således indsamlet 31 millioner dollars mod Barretts 4,2 millioner dollars. Næsten to tredjedele af donationerne til Walker kommer fra rige konservative i andre af USA's delstater.

- He (Walker, red.) will have mountains and mountains and mountains of money. And I have you.We are going to show on Tuesday that in Wisconsin it is the people who will decide - it is not the billionaires who will decide - which way this state moves, lyder det fra Barrett ifølge avisen Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Fra Walker er budskabet, at Wisconsin skal vise, at fagforeninger og særinteresser er blevet slået med succes:

- On Tuesday, we need to send a powerful message across the state and across the country that we stood up to the powerful special interests here in Wisconsin and in Washington, and we put the power firmly back in the hands of the hardworking taxpayers, siger han i Milwaukee-Wisconsin Journal Sentinel.

Frygter flere omvalg
Mange guvernører og senatorer af forskellig politisk observans vil utvivlsomt ånde lettet op, hvis Walker genvinder magten. Det vil betyde, at forsøget på at smide en politiker ud af embedet før tid, simpelthen fordi man er uenig med vedkommendes politik, ikke lykkes.

Dermed vil USA undgå hundreder af omvalg de kommende år til de allerede valgtrætte amerikanere. Det er ellers et scenarie, mange frygter, hvis Barrett vinder i dag.

Walkers valgstab og frivillige har ringet til over to millioner indbyggere og personligt talt med 200.000. Demokraterne har kun nået at få 100.000 i tale ansigt til ansigt.

29.5.12

Romney går i offensiven

PRÆSIDENTVALG 2012: Præsident Barack Obama og udfordreren Mitt Romney står stort set lige i meningsmålingerne. Samtidig tegner der sig et billede af en række stater, hvor Romney vinder frem på bekostning af Obama.

North Carolina er godt på vej til igen at blive forholdsvis solidt republikansk. Obamas sejr i 2008 var smal og især baseret på sorte og unge vælgere, som ikke længere har entusiasmen fra det valgår. Samtidig er Obama gået i brechen for homoseksuelle ægteskaber på samme tid, som North Carolina forbød dem i en folkeafstemning. 60 procent af indbyggerne er imod ægteskaber mellem personer af samme køn.

Den sag udnytter Romney til at banke at forspring på plads. Det er en bét for Obama, som ellers har satset stærkt på staten. Det viser sig ved, at Demokraternes nationalkonvent, hvor Obama officielt skal nomineres, bliver holdt i North Carolina i år. De amerikanske partier holder som regel deres konventer i svingstater, hvor de håber, at et konvent kan give det sidste skub til en valgsejr senere på året. Således holder Republikanerne deres konvent i Florida.

 Iowa ser ud til at kunne blive tættere, end Obama bryder sig om. Generelt ser det fornuftigt ud for Romney i midtvesten. Den republikanske guvernør Scott Walker fra Wisconsin ser ud til at vinde et omvalg i næste uge, og det vil give Republikanerne både på nationalt plan, men især i Wisconsin, et kraftigt boost.

Obamas lyspunkter er New Mexico og Virginia. New Mexico blev anset for en svingstat, men delstatens store gruppe latino-vælgere støtter stærkt op om Obama, og han fører i alle meningsmålinger. Derfor har hverken Romney eller Obama kastet reklamepenge eller andre ressourcer ind i staten, der indtil videre bliver betragtet som en sikker Obama-stat.

I Virginia fører Obama med nogle få procentpoint. Da Barack Obama vandt Virginia som den første demokrat i 44 år, blev delstatens status som svingstat cementeret. Den ellers dybt republikanske stat har i de seneste år oplevet en masse nye indbyggere i den nordøstlige del. Det er offentligt ansatte fra regeringskontorerne i Washington D.C., og det store flertal af dem er demokrater.

Staten er nu blevet lilla. Romney havde håbet på at kunne generobre staten, men det bliver op ad bakke.

Andre tætte stater lige i øjeblikket er Colorado, Florida, Nevada, New Hampshire og Ohio.

21.5.12

Guvernørdramaet i Wisconsin spidser til

OMVALG: Scott Walker blev i 2010 valgt som guvenør i Wisconsin.

Republikaneren har siden haft fin succes på den økonomiske front. Et underskud på delstatens budget på 3,6 milliarder dollars er væk, og et mindre trecifret millionoverskud er ventet i år. Arbejdsløsheden er faldet fra 7,7 procent til 6,7 procent. Staten er gået fra plads 41 ud af 50 over bedste stater til at have en virksomhed i til plads 20, og 94 procent af Wisconsins virksomhedsejere mener, staten er på rette vej.

Alligevel er der nu omvalg. Sidste år gik Walker i storoffensiv mod de offentligt ansattes fagforeninger i delstaten. De skulle knækkes, så økonomien igen kunne komme på fode. Det skrev denne ydmyge blok om - læs det her.

Fagforeningerne og Demokraterne tabte dengang, men forbløffede i vinters mange - inklusive guvernøren - ved at samle så mange underskrifter ind, at der skulle afholdes nyvalg til guvernørposten.

Reformer virker
Til fagforeningernes og Demokraternes  rædsel fører Walker dog meningsmålingerne og kan slå på sine stærke økonomiske statistikker. Valget tyder lige i øjeblikket på at blive et eklatant nederlag for det meget mediedækkede forsøg på at slå en republikansk guvernør før tid.

Tilmed tyder erfaringerne på, at beskæringerne af fagforeningens forhandlingskraft virker.

Scott Walker fjernede fagforeningernes ret til at forhandle kollektivt for offentligt ansatte. Derfor skal mange offentligt ansatte nu betale 5,8 procent af deres løn til pension og 12,6 procent til sundhedsforsikring mod runde 0-taller før.

Det har givet pote for de ellers fattige offentlige skoledistrikter.

I Neenah har distriktet sparet 1,8 mio. dollars på sundhedsforsikringer og har derfor fået råd til at hæve minimumslønnen med 18 procent for lærere.

I New Berlin er der blevet sparet 3,5 millioner dollars, og der er nu overskud på budgetterne.

I hovedstaden Milwaukee er den gamle ordning derimod i kraft endnu. Her har der været to fyringsrunder på grund af store underskud.


Føring
Walker fører i de fleste meningsmålinger med fem procentpoint over den demokratiske udfordrer Tom Barret, som er borgmester i Milwaukee.

Walker angriber sin modstander med høj selvtillid:

- If you’re concerned about jobs, is the mayor of Milwaukee the one you want to put in? Taxes and fees have gone up 43 percent [in the city]. Property taxes have gone up 25 percent. Unemployment’s up over 28 percent. It’s the ninth-poorest city in the country. On every measure, there are problems," sagde Walker for nylig til The Weekly Standard.

Samtidig vil det nok glæde mange valgtrætte amerikanere, hvis forsøget på at vinde et omvalg slår fejl for Demokraterne.

Normalt finder omvalg sted, hvis guvernøren ryger ud i en stor skandale eller bliver dømt for kriminalitet. Her sker omvalget på grund af politiske uenigheder.

Vinder Demokraterne, vil USA utvivlsomt opleve en række omvalg begyndt af både republikanere og demokrater og for både senatorer, guvernører, delstatspolitikere, borgmestre og så videre.  For mange amerikanere, der allerede i dag er trætte af landets mange valg, vil det være et mareridt. Og det vil det i øvrigt også være for politikeres mulighed for at træffe bare noget upopulære beslutninger.

Valgdagen er 5. juni 2012.


13.5.12

Teparti-bevægelsen fejrer ny sejr

SENAT: Den amerikanske teparti-bevægelse har i nogen tid lagt i dvale, men viser nu igen tænder.

Efter 36 år som senator for Indiana sagde delstatens republikanske primærvælgere farvel og ikke særlig stor tak til Dick Lugar. I stedet blev den noget mere højreorienterede Richard Mourdock kandidat for Republikanerne. 60 procent stemte på Mourdock og 39 procent på Lugar.

Mourdock fik stærk støtte fra den højreorienterede teparti-bevægelse, som dermed igen viser styrke efter en periode med svækkelse.

I 2010 tabte flere af teparti-bevægelsens kandidater i eksempelvis New Jersey og Nevada. Det skyldtes blandt andet interne kampe og uenigheder.

Denne gang slog aktivisterne sig sammen og lagde en fælles kurs mere end et år før valget. Det svækkede Lugar afgørende.

Bevægelsen fortjener dog ikke hele æren for at fælde den erfarne 80-årige Lugar.

Særligt Lugars bopæl gav problemer.

Han blev valgt til senator første gang i 1976. Kort efter flyttede han til Washington D.C's forstæder i det nordlige Virginia, hvor han har boet siden.

Under valgkampen blev han hårdt angrebet for ikke længere at kende til Indiana og delstatens problemer. Hans modsvar var ineffektivt og kostede mange stemmer.

Samtidig valgte gruppen "Club for Growth" at kaste mange penge ind i reklame mod Lugar. Gruppen arbejder for lavere skatter.

Kombinationen af de tre ting var en giftig cocktail, som Lugar ikke kunne stå imod.

Blandt Dick Lugars største politiske sejre var aftalerne om at få styr på de mange atomvåben i Østblokken efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var en republikaner af den gamle skole, som gerne samarbejdede med Demokraterne.  Med Mourdock bliver voldgraven mellem de partier dybere, og samarbejde og kompromiser bliver mindre sandsynlige.

60-årige Mourdock skal kæmpe mod demokraten Joe Donnelly.

Lugar fik seks perioder i Senatet.

7.5.12

Hvad vil Obama efter en sejr?

POLITIK: Vinder Barack Obama fire år mere som præsident - som meningsmålingerne lige nu tyder på - hvad er så hans politiske mål og udfordringer?

Det første år vil blive fuldstændigt domineret af finanspolitik og skat.

George W. Bushs skattelettelser for de rigeste udløber. Samtidig er det tid til de 1,2 trillioner dollars i obligatoriske besparelser, som over en bred kam skal findes i de forskellige ministeriers budgetter. Grønthøster-metoden blev løsningen, da en komite sammensat af Republikanere og Demokrater ikke kunne enes om et kompromis, så nu skal alle spare fra forsvar til skovvæsen. Tilmed udløber en række andre sociale programmer og skatter.

I Kongressen bliver det kaldt for "taxmageddon" - skattedommedagen.

Underskud bliver mindre
Resultatet afhænger meget af Kongressen og Republikanerne. Der kan meget vel være republikansk flertal i begge kamre. Vil partiet igen sætte hårdt mod hårdt, eller vil de slagne republikanere samarbejde?

Vælger partiet samarbejdets vej og accepterer skattestigninger sammen med besparelser kan USA begynde at få has med landets enorme underskud ad kompromisets vej.

Begge partier står stejlt på sundhedsområdet, men det kan være muligt at nå en aftale omkring pensionssystemet, som ingen har udtalt sig voldsomt skarpt om de seneste år. At banke pensionsalderen i vejret kan blive en del af løsningen i USA.

Uanset hvad vil underskuddet blive mindre, for enten laver politikerne en aftale, eller også begynder de automatiske besparelser. Bliver løsningen den sidste, frygter flere økonomer, at den hårde hestekur vil føre til en ny økonomisk nedtur.

Sundhed og indvandring
Obama og Demokraterne retter også søgelyset mod en indvandringsreform. Her kan det være muligt at få et tabende republikansk parti med på vognen. Taber Mitt Romney, vil en afgørende forklaring være svaghed hos latino-vælgerne.

Kan de to partier nå en fælles aftale, vil Republikanerne kunne hive en irriterende sten ud af skoen.

Miljø bliver derimod næppe et tema. Partierne står langt fra hinanden. Demokraterne vil investere massivt i vindmøller og solceller og beskatte oliesektoren hårdere. Republikanerne vil bore efter olie og sige, at der ikke er penge til Demokraternes urealistiske drømme om vedvarende energi.

Meget af Obamas anden valgperiode vil gå med at forsvare sejrene fra den første.

Sundhedsreformen er Obamas store svendestykke, og den er i øjeblikket under hårdt pres ved domstolene. Reformen betyder, at amerikanerne skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers får man en heftig bøde.

Vælger domstolene at erklære den lov for forfatningsstridig, falder hele finansieringen. Så skal Kongressen igen indblandes i nye forhandlinger.

Flere pladser i Højesteret skal sandsynligvis nybesættes, og det vil blive et afgørende stridspunkt mellem de to partier, som også skal slås om chefen for den amerikanske centralbank, når den nuværende leder Ben Bernankes periode udløber i 2014.

BRIK-lande og Asien
Endelig er der udenrigspolitikken. Obama-regeringen anser Irak-krigen for afsluttet, og Afghanistan er godt på vej til at blive det.

Obama og hans udenrigspolitiske team vil nu gerne orientere USA væk fra Mellemøsten og mod Asien. USA vil bygge- eller forstærke nuværende - alliancer med BRIK-lande som Indien, Brasilien og Tyrkiet.

Her er Iran dog en joker. Angriber Israel Iran - eller får Iran sine atomvåben - vil det sætte sit præg på anden periode. En krise eller uventet begivenhed på den udenrigspolitiske front kan afspore alle planer.

Det så vi senest 11. september 2001. Før angrebene på den amerikanske østkyst ville George W. Bush fokusere på indenrigspolitikken, men det blev krig, terror og udenrigspolitik, der dominerede det meste af hans tid som præsident.


30.4.12

2012 er 2004 om igen

PRÆSIDENTVALG 2012: Præsidentvalget i 2012 minder utroligt meget om valget i 2004 mellem George W. Bush og John Kerry - blot med omvendt fortegn.

Det gennemgående tema for begge valg er, at en siddende præsident med middelmådig opbakning bliver udfordret af en rigmand fra Massachussets, som er kendt for at ændre holdninger.

En række temaer går igen. Lige nu angriber Republikanerne Barack Obama for at bruge flyet Air Force One til at flyve til valgkampstaler. Republikanerne mener, at det er misbrug af skatteydernes penge. I 2004 var historien, at George W. Bush satte rekord i at bruge Air Force One under valgkampen.

I 2004 var Demokraterne afhængige af en række store donorer. Det angreb Republikanerne, og de demokrat-støttende milliardærer måtte i medierne og forsvare sig. I år er det så Republikanerne, som får store pengesummer via milliardærer, og nu skal de ud og forsvare sig.

Taler fransk
George W. Bush sagde i 2004, at folk skulle stemme på ham, selvom de var uenige i hans holdninger, simpelthen fordi han aldrig skiftede holdning. Kerrys vakkelvorne og ændrede holdninger var skidt. I år er det Romney, som bliver angrebet for at skifte holdninger, som andre skifter strømper.

Den republikanske strateg Karl Rove stod i 2004 for en række meget negative angreb på Kerry. I år græder Rove i medierne over, at Obama angriber Romneys person i stedet for at føre en positiv valgkamp.

Demokraterne rasede i 2004 over, at George W. Bush brugte 11. september og udenrigspolitik som spydspids i valgkampen. Nu bruger præsidenten Osama Bin Ladens død som en central del af sin valgkampsstrategi.

Obama og Demokraterne angriber implicit Romney for at være født med en sølvske i morgen og ikke forstå den jævne amerikaners hverdag. I 2004 var det Kerry og Demokraterne, som led under sådanne angreb.

Og nå ja - så taler både Mitt Romney og John Kerry fransk.