28.4.10

Er USA på vej mod argentinske tilstande?

ØKONOMI: Europa holder i disse timer vejret, mens Grækenland vakler. En statsbankerot truer, Italien, Spanien og Portugal ryger måske med før eller siden, og til sidst knækker euroen.

Sådanne krak og statsbankerotter er verdenshistorien fyldt med. Overdreven statsgæld, underskud og interventionistisk økonomisk politik har ifølge liberalt orienterede økonomer ført til, at de tidligere så rige sydamerikanske lande i dag kun er mellemindkomstlande - og måske er USA på vej ned ad samme, hullede vej.

Det mener i hvert fald Richard Rahn fra den liberale Cato-tænketank.

For 100 år siden havde argentinerne verdens 4.-højeste indkomst. I dag svinger nationen sig højest op på en 76.-plads.

Nu har USA under præsident Barack Obama så slået ind på den sydamerikanske vej, der er fyldt med offentligt overforbrug, høje skatter, statsstyring af økonomien og inflation, mener Rahn.

Læs den dystopiske tekst her.

25.4.10

Demokraterne vil henrette filibusteren

SENATET: Filibuster. En indviklet, parlamentarisk manøvre, som imidlertid er blevet brugt så ofte de sidste år, at studieværter på TV2 og journalister på Ekstra-Bladet kan skrive ordet, næsten uden at skulle forklare det.

Reglen, der betyder, at en senator kan tale så længe, at det ikke er muligt at vedtage en lov, har vakt Demokraternes vrede.

Slaveriet
I hele 1800-tallet var der lidt over 20 filibuster-aktioner i Senatet. I denne kongres, der har siddet i to år, har der været 150. Og amerikanerne havde trods alt også skarpe politiske skillelinier i 1800-tallet. Slaveriet, borgerkrigen og behandlingen af Sydstaterne efter krigen er nogle af de helt store.

Ved det kommende midtvejsvalg er der bred enighed om, at Demokraterne vil bevare flertallet i Senatet, men ikke et så stort et af slagsen som i dag. Hvor der i dag er 59 ret sikre stemmer til Demokraterne, vil flertallet ifølge meningsmålinger skrumpe til et sted mellem 51 og 54 stemmer.

Dermed vil det være svært for Demokraterne at få vedtaget love og reformer, og det kan koste Barack Obama jobbet i 2012.

Det vil senator Tom Udall (D) fra New Mexico ændre på.

Når den 112. kongres afløser den 111. til januar næste år, vil han stille sig op og sige, at det nye Senat ikke er en fortsættelse af det gamle. Der er brug for nye regler.

Så sparkes bolden over til Senatets leder, vicepræsident Joe Biden. Han kan sandsynligvis også se en interesse i afskaffelsen af regel 22, som er den, der giver mulighed for en filibuster.


Det er måske snart slut med senatorer, der lader talestrømmen flyde for at dæmme op for love. Foto: USA-perspektiv.dk


Republikanerne vil rase, men kan ikke gøre meget. Når Biden sletter de gamle regler, skal der et simpelt flertal på 50 medlemmer til at vedtage nye. En filibuster-blokering er ikke mulig i den situation.

Det flertal har Demokraterne med stor sandsynlighed, og selv om Republikanerne vil råbe og skrige, kan Demokraterne enten afskaffe eller ændre regel 22 i en sådan grad, at filibuster-muligheden er en saga blot i amerikansk politik.

Mindretallet svækkes
Set fra Demokraternes side vil det sikre, at der rent faktisk kan blive regeret i USA, og at partiet kan få gennemført deres love. Demokraterne vil slippe for at skulle håndtere et republikansk parti, der i de sidste to år har ført politik med et enkelt ord: NEJ!

Set fra Republikanernes synspunkt er der tale om en voldsom begrænsning i mindretallets magt, og politikerne vil argumentere for, at USA nærmest får et et-parti system. De vil pege på, at Demokraterne også gjorde flittigt brug af filibustre, da de var i mindretal fra 2000 til 2006.

Men faktum er, at partiet ikke kan stoppe Demokraterne, hvis de andre demokratiske senatorer vælger at følge Udall til januar.

21.4.10

Senatorer debatterer det ledige sæde i Højesteret

HØJESTERET: Som bekendt skal præsident Barack Obama udpege en ny højesteretsdommer, efter 89-årige John Paul Stevens besluttede sig for, at han vist godt kunne tillade sig at gå på pension.

Retsudvalget i Senatet har ikke overraskende stor indflydelse på processen, og i nedenstående video debatterer formand Patrick Leahy, demokrat fra Vermont, mod republikaneren Orrin Hatch fra Utah.

Hatch har siddet i dette udvalg længe og er tidligere formand, men går også meget ind for dommeres uafhængighed og ret til at fortolke lovene. Derfor er han altså ikke en frådende ideolog i udvælgelsen af en ny dommer, og Demokraterne kan til en vis grad samarbejde med manden.



18.4.10

Kvindelig milliardær kæmper mod guvernør fra 1970’erne i Californien

CALIFORNIEN: Californien er i to valgperioder blevet begavet med republikaneren, tidligere Terminator og nuværende Governator Arnold Schwarzenegger.

Dermed må han ikke sidde flere valgperioder, og verdens ottendestørste økonomi skal finde en ny leder.

Et ligegyldigt valg er det dermed ikke, og kandidaterne ser da også interessante ud.

Hos Demokraterne er det gensyn med en gammel stjerne i partiet, der har været med så længe, at han grundlagde sin politiske karriere på modstand mod Vietnam-krigen.

Det drejer sig om 72-årige Jerry Brown, der var guvenør i delstaten fra 1975, hvor han afløste Ronald Reagan, til 1983. I dag er han justitsminister i Californien.

Brown har flere gange forsøgt at blive demokraternes præsidentkandidat, men har hver gang tabt primærvalgene. Jimmy Carter og Brown havde voldsomme kampe mod hinanden i både 1976 og 1980.

Da Brown offentliggjorde sit kandidatur til guvernørposten, trak alle større demokratiske navne følehornene til sig. Han er sikker på nomineringen.

Fra middelklassen til milliarderne
Hos Republikanerne er en navnkundig erhvervsleder så godt som sikker på at blive kandidaten.

Meg Whitman er den første kvinde nogensinde, der har arbejdet sig fra middelklassekår til at blive milliardær.

I 1998 blev hun direktør for eBay, der på det tidspunkt havde 30 ansatte og omsatte for fire millioner dollars.

Da hun i 2007 trak sig som direktør, havde eBay 15.000 ansatte og omsatte for otte milliarder dollars.

53-årige Whitman, der oprindelig kommer fra New York, fører i øjeblikket svagt over Brown med 44 procent til hende mod 39 procent til Brown – 17 procent ved endnu ikke, hvad de vil stemme.

Whitman lover at skabe arbejdspladser, sænke statens udgifter og reformere delstatens dyre, men kuldsejlede uddannelsessystem. Mere vil hun ikke udtale sig om – hun vil hellere love få ting og få dem gennemført, end mange løfter der ikke gennemføres, som hun siger til medierne.

I øvrigt bliver det en utaknemmelig opgave, vinderen vil stå over for. Californien er godt på vej mod bankerot. Læs artikler om det her og her.

Hos højrefløjen i USA ser man Californiens store offentlige sektor og høje skatter som grunden til problemerne og sammenligner med lavskatte-staten Texas, der buldrer fremad. Læs artikel om det her.

14.4.10

Hillary Clinton i spil som højesteretsdommer

HØJESTERET: Elena Kagan og Harold Koh var i søndags denne blogs bedste bud på en ny højesteretsdommer efter John Paul Stevens' beslutning om at gå på pension.

Kilder hos Demokraterne har siden lækket Hillary Clinton som mulig ny højesteretsdommer. Det har Det Hvide Hus dog afvist, og det er da også meget usandsynligt, at det vil ske. Clinton drømmer stadig om præsidentembedet, som hun kan forsøge at gå efter i 2016.

TV-stationen ABC præsenterer, hvad deres kildenetværk fortæller er de bedste bud. Kagan er i blandt dem. Læs listen her.

11.4.10

Jurist med nordkoreanske aner kan blive USA’s næste højesteretsdommer

HØJESTERET: 20. april fylder højesteretsdommer John Paul Stevens 90 år.

Ikke overraskende mener han, at det nu er på tide at gå på pension – og afløseren kan måske have nordkoreanske aner!

Stevens blev i sin tid udpeget af den republikanske præsident Gerald Ford, men viste sig hurtigt at blive en af domstolens mest venstreorienterede dommere – til stor utilfredshed for de republikanere, der stemte for ham.

Balancen i Højesteret er i øjeblikket fire venstreorienterede, fire højreorienterede og en moderat, Anthony Kennedy. Balancen vil altså ikke ændre sig, med mindre Obama bliver lige så ”snydt” af en ny dommer, som Ford blev det af Stevens.

Stevens har timet sin tilbagetræden således, at Obama får størst mulighed for en efterfølger, han kan lide. Lige nu har Demokraterne pæne flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus, men vil med stor sikkerhed tabe pladser til midtvejsvalget i november. Så vil det blive væsentligt sværere at presse en dommer, som Demokraterne kan lide, gennem Kongressen.

Vandrørene i Washington D.C. fortæller, at der er to favoritter til posten.

Den største er Elena Kagan. Hun er akademiker og ikke dommer, og derfor kan modstanderne ikke finde nogle kontroversielle domme og klistre på hende. Som venstreorienteret kvinde kan Demokraterne mobilisere kernevælgerne i november ved hjælp af hende, mens den republikanske senator Olympia Snowe fra Maine får svært ved at stemme imod en kvinde fra New England-staterne.


Præsident Barack Obama skal udpege en ny dommer til den amerikanske Højesteret. Foto: USA-perspektiv.


Harold Koh er en anden mulighed, og her er der det ganske interessante kuriosum, at hans forældre er født i Nordkorea. Kort efter den stalinistiske stat blev etableret, flygtede forældrene til Sydkorea. Faderen fik asyl i USA efter et militærkup i Sydkorea. Koh fik polio som seksårig, men efter flere operationer overlevede han.

Siden fik han sit eksamensbevis fra Havard og blev professor på Yale.


Harold Koh er i dag en juridisk stjerne hos Demokraterne. Hans personlige baggrund er en inkarnation af den amerikanske drøm, og det vil være svært for Republikanere at skyde ham ned.

Intet er dog sikkert i Washington. Udpegningen af højesteretsdommere er alene Obamas ansvar, så måske kommer der en overraskelse fra Det Hvide Hus i de næste par uger.

7.4.10

Twitter og Facebook dræber pressen i Det Hvide Hus

Mediernes død: Over hele den vestlige verden vakler "de gamle medier." Annoncepengene ryger, oplaget rasler ned, Facebook og Twitter optager ungdommen mere end nyhedshjemmesider, og det er næsten umuligt at tjene penge på journalistik online.

Samtidig bruger politikere og virksomheder Facebook og Twitter til at gå uden om de kritiske medier og slippe for besværlige spørgsmål.

Udviklingen kan mærkes i det gennem film, serier og bøger næsten mytiske presserum i Det Hvide Hus. Der er færre og færre journalister fra aviserne til at holde øje med regeringen - og Obama gider ikke tale med de journalister, der er tilbage.

Sidste pressemøde med deltagelse af præsidenten blev holdt 22. juli 2009.


I stedet har såvel Obama som Det Hvide Hus travlt med at hamre deres budskaber ud via de sociale medier.

Men hvad betyder det så for den kritiske presse - og for demokratiet? Er det overhovedet brug for - endsige råd til - betalte journalister i den verdenspolitiske hovedstad?

The Daily Beast har en glimrende - og for en journaliststuderende ret så skræmmende - artikel om livet i presserummet anno 2010 her.