TABT FAVORITROLLE: For få år siden mente mange, at Chris Christie, republikansk guvernør i den ellers demokratiske delstat New Jersey, var Republikanernes bedste bud på en præsidentkandidat til 2016-valget. Siden kom Ohio-guvernør John Kasich i almindelighed og tv-stjernen og milliardæren Donald Trump i særdeleshed ind og spændte ben.
Trump tog rollen som New Yorker-kandidaten, der siger "sandheden," mens Kasich appellerer til moderate republikanere, der ønsker en kandidat med erfaring udi udøvende magt.
Imens har Christie gjort alt det, han egentlig skal. Han klarede sig godt i den store debat for nogle uger siden, han har gennemført 59 events og 17 politiske møder i delstaten New Hampshire, og han har købt reklamer for millioner.
Resultatet: Tre procent af de republikanske primærvælgere støtter Christie.
Dermed er han nummer 11 blandt de republikanske kandidater og får som det ser ud lige nu ikke plads i den kommende debat mellem de ti førende republikanske kandidater 16. september. Det vil være en katastrofe for Christie.
Tingene kørte allerede skævt for Christie, før han meldte sin præsidentambition officielt ud. Han er guvernør i New Jersey, og her fik han skylden for at blokere trafikken i en by regeret af en borgmester, der ofte lagde sig ud med guvernøren. Christie afviser stadig, at ansvaret for embedsmisbruget ligger hos ham, men sagen har klart skadet ham.
Optimisme hos de ansatte
Christies valgkampshold bevarer dog - naturligt nok- optimismen.
Mike DuHaime er Christies topstrateg, og han har en god følelse om de fremskridt, Christie angiveligt laver i New Hampshire.
- Since announcing, the Governor’s favorable ratio continues to rise in New Hampshire, a leading indicator of support. In the average public polls that measure image ratings, the Governor’s favorable rating has improved by 10 points in New Hampshire over the three months prior to his announcement, forklarer DuHaime i en email til Politico.
Også kommunikationschef Samantha Smith har troen intakt:
- He’ll continue to have a really aggressive political and fundraising schedule over the next month just like he has over the last month as a declared candidate and he’ll continue to do that in New Hampshire, Iowa, and South Carolina.
16.8.15
Vicepræsidenten overvejer at stille op
KANDIDAT ELLER EJ?: Den demokratiske vicepræsident Joe Biden er ved at forberede sig til at kaste sig ind i kampen om at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat i 2016.
Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper om New Hampshire. Derfor vil Biden ignorere den stat og istedet kigge mod South Carolina og Nevada, der begge følger kort efter Iowa og New Hampshire. I Nevada kan Biden lune sig ved sit tætte forhold til fagforeninger, der er stærke i delstaten.
Afgørende for en Biden-succes bliver dog South Carolina. Strategien er angiveligt, at Biden kan støtte sig til Reagan-demokrater, jøder, vælgere fra de gamle industristater i Rustbæltet samt homomiljøet. Kan Biden vise en stærk vælgerkoalition i South Carolina, kan en efterfølgende sejr i Nevada måske skubbe Biden foran Clinton.
Pengene udfordrer
Bidens store udfordring bliver fundraisingen. Som sikker senator gennem årtier i den knaldblå delstat Delaware har fundraising aldrig betydet det store for ham, men det manglende donornetværk er blandt forklaringerne på, at Bidens tidligere forsøg på at blive præsidentkandidat kuldsejlede.
Men nogle tror i hver fald på ham. De vanlige anonyme kilder melder, at flere donorer er ved at hive kreditkortene op af lommerne, og en del ansatte i Hillary Clintons valgstab er klar til at hoppe over i Bidens båd. Om Biden bliver en del af den demokratiske valgkamp, står sandsynligvis klar inden for få uger. Ellers er det for sent i forhold til at indhente de officielle kandidaters stadig stærkere valgmaskiner.
Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper om New Hampshire. Derfor vil Biden ignorere den stat og istedet kigge mod South Carolina og Nevada, der begge følger kort efter Iowa og New Hampshire. I Nevada kan Biden lune sig ved sit tætte forhold til fagforeninger, der er stærke i delstaten.
Afgørende for en Biden-succes bliver dog South Carolina. Strategien er angiveligt, at Biden kan støtte sig til Reagan-demokrater, jøder, vælgere fra de gamle industristater i Rustbæltet samt homomiljøet. Kan Biden vise en stærk vælgerkoalition i South Carolina, kan en efterfølgende sejr i Nevada måske skubbe Biden foran Clinton.
Pengene udfordrer
Bidens store udfordring bliver fundraisingen. Som sikker senator gennem årtier i den knaldblå delstat Delaware har fundraising aldrig betydet det store for ham, men det manglende donornetværk er blandt forklaringerne på, at Bidens tidligere forsøg på at blive præsidentkandidat kuldsejlede.
Men nogle tror i hver fald på ham. De vanlige anonyme kilder melder, at flere donorer er ved at hive kreditkortene op af lommerne, og en del ansatte i Hillary Clintons valgstab er klar til at hoppe over i Bidens båd. Om Biden bliver en del af den demokratiske valgkamp, står sandsynligvis klar inden for få uger. Ellers er det for sent i forhold til at indhente de officielle kandidaters stadig stærkere valgmaskiner.
10.8.15
John Kasichs stjerne stiger
REPUBLIKANERNE: Donald Trump satte sig på meget af medieopmærksomheden efter sidste uges republikanske debate
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
En anden kandidat fik dog også positiv opmærksomhed: John Kasich.
Kasich er republikansk guvernør i den store og vigtige svingstat Ohio. Han blev valgt første gang i 2010 og genvalgt i 2014. Nu vil han være præsident.
Han ligger lavt i de nationale meningsmålinger, men medieeliten og toppen af poppen hos Republikanerne har længe haft et godt øje til Kasich. Han er forholdsvis moderat og ganske folkelig i hans talemåde trods et udseende som en lettere udslidt gymnasielærer.
Han kom knap og nap med blandt de ti mest populære republikanere og dermed med i debatten. Næst efter Trump sikrede han sig mest opmærksomhed for skarpe svar og gode jokes. Andre etablerede kandidater som Jeb Bush eller Scott Walker er blevet mere opmærksomme på truslen fra Kasich.
Ruller succesbølgen?
Kasich bygger nu videre på succesen ved for første gang at deltage i en række interviews og talkshows på nationalt plan. Derefter bliver søgelyset rettet ind mod delstaten New Hampshire, hvor Kasich mener, at hans moderate konservatisme passer godt ind. Han besøger delstaten ofte, og mange stærke republikanske kræfter i delstaten, som eksempelvis tidligere senator John Sununu, bakker op om Kasich.
En Kasich-støttegruppe, "New Day for America," sparker gang i en reklamekampagne i delstaten til fire millioner dollars. Det er ingen andre kandidater begyndt på her næsten et halvt år før valgdagen.
Vejen til Det Hvide Hus er dog lang for Kasich. Mens Donald Trump nok skal implodere inden længe, har en stærk konkurrent som Jeb Bush indsamlet ti gange flere penge end Kasich. Samtidig kan andre kandidater, der lige nu er langt bagud i meningsmålingerne, som eksempelvis Carly Fiorina, hugge løs af hans vælgerbase.
Kasich skal fremhæve sin jævne baggrund som søn af en henholdsvis kroatisk og tjekkisk indvandrer, hvor faderen arbejdede som postbud. Den slags er mere populært i USA end højtuddannede akademikere fra millionærfamilier (læs: Jeb Bush). Politisk kan Kasich med stolthed fremvise sit arbejde i 1990'erne for at få et føderalt budget i balance. Han var en nøglespiller i den indsats som formand for Budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.
1.8.15
Livet for de 18-34-årige amerikanere: Gæld og lav løn
GENERATIONSTYVERI: De såkaldte "Millenials" - unge mellem 18 og 34 i USA - har det ikke let. De blev færdiguddannede i den største økonomiske nedtur siden Depressionen i 1930'erne. Samtidig uddannede de sig i nogle år, hvor udgifterne til en universitetsuddannelse steg mange gange mere end inflationen.
Resultatet er, at USA's bedst uddannede generation får den laveste løn, intet sparer op, ikke kan købe hus og udskyder ægteskab og børn.
Imens nyder babyboomerne godt af statens goder med et gedigent statsunderskud til følge, som de unge om nogle årtier skal betale.
Det er uretfærdigt, mener en af babyboomerne. Læs hans tanker i The New York Times.
Resultatet er, at USA's bedst uddannede generation får den laveste løn, intet sparer op, ikke kan købe hus og udskyder ægteskab og børn.
Imens nyder babyboomerne godt af statens goder med et gedigent statsunderskud til følge, som de unge om nogle årtier skal betale.
Det er uretfærdigt, mener en af babyboomerne. Læs hans tanker i The New York Times.
Subscribe to:
Posts (Atom)
