Slaget om det nye Virginia

NYE VÆLGERE: "Old Virginia" er kælenavnet for en af USA's grundlægger-delstater, Virginia.

Imidlertid er staten indbyggermæssigt ikke så gammel og hvid mere - flere og flere nye vælgergrupper dukker op og ændrer det politiske landskab. Et konkret bevis på det er præsident Barack Obamas sejre i delstaten i 2008 og 2012, de første for en demokrat siden 1964.

Til efteråret er der guvenørvalg, og den demokratiske kandidat Terry McAuliffe har rettet blikket - og grydeskeerne - mod de nye vælgergrupper. Således blev tortillaerne vendt, da han forleden gik i offensiven for at fange latinovælgere i et indkøbscenter.

I 2004 udgjorde latinoerne tre procent af vælgerne i Virginia. I 2012 var de fem procent. Latinoer hælder kraftigt til demokraterne og har derfor gjort valgene tætte i Virginia.

Republikanerne giver dog ikke op. McAuliffes modstander, Ken Cuccinelli, dukker op i lige så stor grad i storbyerne, hvor de nye vælgere har placeret sig. Han mødes med pakistanske grupper, marokkanske,  kinesiske, vietnamesiske, latinoer og endda grupper fra Stillehavs-øerne.

Bliver de hjemme?
Begge kandidater står hårdt på kampen for små og mellemstore virksomheder. Men ikke overraskende er de nye etniske vælgergrupper ofte lige så forskellige som hvide vælgere. Abort og homoseksualitet er også temaer ved guvernørvalget, men det er eksempelvis ikke emner, som i større grad interesserer asiatiske vælgere.

Det ændrer dog ikke på, at der er nogle megatrends, som peger i demokraternes retning. Cuccinelli skal da også forsvare hans partis meget indvandrerkritiske holdninger på landsplan i delstaten - og det er en betydelig udfordring.

Terry McAuliffes frygt er, at at minoriterne traditionen tro holder sig hjemme uden for valgårene med præsidentvalg. I 2008 var 70 procent af Virginias vælgere hvide, og her vandt Obama staten. I 2009-guvernørvalget var 78 procent af vælgerne hvide, fordi mange minoriteter blev hjemme. Derfor vandt den republikanske kandidat forholdsvis let guvernørposten.

Der er guvernørvalg i Virginia 5. november 2013.

Konkursadvokat sætter skik på Detroit

BANKEROT: Kevyn Orr er nu Detroits Cæsar: Konkursadvokaten har fuld magt over den konkursramte by, og byrådet er reduceret til at kunne "klage" over beslutninger.

Orrs mål er klart - Detroits økonomi saneret, og byrådet tilbage til magten.

Han har fuld råderet over budgettet, arbejdsmarkedskontrakter og salg af byens værdier.

Orr siger selv, han er forbløffet over, at det abnorme er blevet normen i byen. 

Godkendelse af lokalplaner skulle igennem dusinvis af offentligt ansatte - og alle steder var vennetjenester gængs praksis. Løfter om store pensioner blev givet med tanken om, at alle involverede ville være væk fra ansvaret, når pyramidespillet kollapsede. Nogle offentligt ansatte er gået på pension som 50-årige med særlige, skattefrie pensioner. De kan nu forvente hårde år forude.

Gæld på 14 milliarder dollars
Detroits gæld er 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Det skal Orr rette op på - og mere end det. 40 procent af byens gadelys virker ikke, og politiet tager op mod en time om at reagere på nødopkald. Derfor håber Orr at bruge 1,25 milliarder dollars over ti år på at genoprette de mest nødvendige offentlige ydelser.

Før eller siden rejser konkursadvokat Orr tilbage til sit hjem i Washington, og Detroits politikere kan igen tage over. Men det bliver næppe som i de sjove dage for politikerne, hvor lånene var billige, og forestillingen om en uendelig pengestrøm regerede.

Detroit har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010.