Våbenlobbyen vakler

Antallet af masseskyderier i USA har været massiv de de seneste år. Hver gang har politikerne erklæret "vi skal stå sammen." Få dage efter havde våbenlobbyen med ekstremt stærke National Rifle Association (NRA) i spidsen fået dysset sagen ned, og alt fortsætte som før. Nogle gange endda med lempelser af våbenlovgivningen, fordi pro-våbenlobbyen mener, at bevæbnede "gode" borgere er dem, der skal stoppe massemorderne.

Sådan så det også ud til at gå ved skyderiet i byen Parkland, Florida i midten af februar. Præsident Donald Trump og NRA foreslog at bevæbne lærere som løsning. Den idé faldt dog til jorden, da det viste sig, at en bevæbnet skolebetjent ikke greb ind i Parkland. Desuden argumenterede flere for, at pistoler til lærere næppe er noget match for semi-automatiske våben hos massemorderne. Risikoen for skyderier ville stige, fordi der ville være utallige muligheder for at stjæle våben fra lærerne. Og endelig ville bevæbnede lærere næppe skabe et godt undervisningsmiljø, men mere føre til et fængselsmiljø i amerikanske skoler.

Kort efter har en perfekt storm rejst sig mod våbenlobbyen. Skolens unge viste sig stærke og som voldsomt gode brugere af sociale medier. Gryden er holdt i kog.

Firmaer aflyser aftaler med våbenlobby
The Daily Beast er samlingssted for mange yngre, venstreorienterede amerikanere. Her er optimismen stor: Våbenlobbyen ryster, og selvom ny og særdeles stram våbenlovgivning ikke vil ske i dag, i morgen eller om et år, er bevægelsen sat i gang og ikke til at stoppe. 

Mediet skriver blandt andet:

This week, the mayor pro tem of Dallas invited the NRA to find a new location for their bloody convention, and warned that if they do show up in his city, there will be protests. (Florida)-Governor Scott and Nevada Attorney General Paul Laxalt, both staunch pro-gun Republicans, won’t even publicly admit they plan to attend – a sign of how toxic the NRA has already become.

On Friday, First National Bank of Omaha, the largest privately owned credit card company in the U.S., along with Enterprise, Alamo and National car rental agencies, ended their partnerships with the NRA, which offered discounts and perks to their members.

Når først stærke republikanske politikere holder mund, og firmaer slukker for pengehanen til medlemmer af våbenlobbyen, er grøden i farvandet så stærk, at NRA's magtfulde dage nærmer sig sin afslutning.

Wayne LaPierre, præsidenten for NRA, fortsætter dog sin vanlige stil. Således sagde han ved en konference for konservative:

- The elites care not one whit about America's school system and schoolchildren. I hear a lot of quiet in this room, and I sense your anxiety. And you should be anxious, and you should be frightened. If they seize power, if these so-called "European socialists" take over the House and the Senate, and God forbid they get the White House again, our Americans freedoms could be lost and our country will be changed forever.

Altså den klassiske sang derfra. Men denne gang ser det ud til at gå anderledes. Våben vil aldrig blive forbudt i USA. De er for indgroede i den amerikanske sjæl og forfatning. Men semi-automatiske våben, panserbrydende kugler og såkaldte "bump stocks", der gør semi-automatiske våben automatiske og dermed maskingeværs-agtige, synger på sidste vers.

Romney stiller op til Senatet

Med en introvideo fyldt med smukke naturbilleder af bjergstaten Utah er Mitt Romney, Republikanernes præsidentkandidat i 2012, nu officielt kandidat til Senatet i Utah.


Der er brugt en del stock-video af Utah til videoen.

I videoen fokuserer han på alt det, Utah gør bedre end Washington D.C. Delstaten har overskud, eksporterer mere end den importerer, befolkningen tager gerne mod legale indvandrere, og der er masser af innovation og opfindsomhed.  Og ikke mindst - der er respekt mellem politikerne i Utahs delstatskongres.

Tvivl er der ikke - Romney vinder. Utah er kernerepublikansk område, og Romney er mormon ligesom 55 % af delstatens indbyggere. Han kommer til at afløse Orrin Hatch, der som 83-årig går på pension efter at  have været senator siden 1977.

Hatch har massiv magt, for i Senatet giver anciennitet de indflydelsesrige poster. Dem kan Romney næppe nå at få, for som 70-årig vil Romney ikke komme til at sidde så lange som Hatch.

Hvorfor vil eks-præsidentkandidaten så have posten?

Nogle ser Romney som en stor modstander af præsident Donald Trump. Romney afskyer Trumps populisme og vil have Republikanernes tilbage til at være et ærværdigt, samarbejdende centrum-højre parti. Romney vil benytte Senatets stærke talerstol til at tordne imod Trump, mener flere kommentatorer.

Da Romney blev udspurgt af den lokale avis Deseret News, lyder det dog ikke til at være hans strategi:

- I'm with his domestic policy agenda that he has put in place so far—lower taxes, lower regulation, lower bureaucracy, sagde Romney til avisen om Trump, samtidig med han erklærede Trumps regering for "ret effektiv."

Andre mener, Romney vil bruge posten som udstillingsvindue for endnu en præsidentkampagne - sandsynligvis allerede i 2020 ved at udfordre Trump i de republikanske primærvalg. Her vil han markere sig som en samlende centrumpolitiker, der igen vil få de to amerikanske partier til at samarbejde til fordel for det amerikanske folk. 

Er nedturen begyndt?

102 måneder. Så lang tid har den nuværende økonomiske optur varet i USA. Det er den tredjelængste optur nogenside. Kan den blive ved?

Al historie peger på, at nedture følger efter opture. Og måske er punktet nu nået. I går faldt det amerikanske aktieindeks Dow Jones med 666 point. Det er det største point-fald siden 2008.

Flere eksperter peger på, at det overophedede aktiemarked har brug for en afkøling, og efter en korrektion på afmålte 5-10 procent vil vi fortsætte i det gængse, gode gænge.

Andre mener, uroen i USA om Nunes-memoet gør, at tiltroen til de amerikanske institutioner vakler. Det gør aktiemarkedet nervøst.

Endelig er der dem, som mener, at nu kommer den økonomiske nedtur efter 102 måneders fest. Og av, den kommer til at gøre ondt på virksomheder og den enkelte, snart arbejdsløse borger rundt om i USA og på sigt i verden. For går den amerikanske økonomi ned, følger verden med.

For præsident Donald Trump kan det hurtigt give politiske hovedpiner. Han har knyttet sin succes til økonomien og især Dow Jones-indekset i utallige tweets. Han vil eje opturen. Men så kommer han også til at eje rutsjeturen ned igen. Og det kan blive dyrt på popularitetsskalaen for en præsident, der i forvejen ikke ligefrem ligger højt på listen.

Værre endnu kan det blive for Donald Trump - og verden - hvis vi ender i en decideret økonomisk recession. Lige siden finanskrisen har centralbankerne holdt renten nær eller endda under 0, og massive støtteopkøb af statsobligationer har sendt tusinder af milliarder ud i det finansielle system. De dybt forgældede stater og centralbankerne har ingen våben tilbage at skyde med. Vi er i ukendt farvand, og det er ganske rigtigt, når nogle betegner nulrente-samfundet som et af verdenshistoriens største økonomiske eksperimenter med ukendt udgang.