Republikanerne nærmer sig skattereform

En ny sundhedsreform mislykkedes. Alle andre lovgivningsmæssige tiltag er mislykkedes. En række præsidentielle dekreter - og så en særdeles substantiel udnævnelse af en konservativ højesteretsdommer - er det eneste udbytte for Republikanerne af valget i november 2016, der gav partiet flertal i Kongressen og Det Hvide Hus.

Men nu nærmer første sejr sig måske. Der er bevægelse i partiet. Teparti-fløjen, der ellers konsekvent nægter at gå på kompromis, er villig til kompromis om en skattereform. 

Formanden for finansudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren Diane Black fra Tennessee, har valgt at støtte Senatets udkast til finanslov og dermed opgive kampen for nedskæringer i statsbudgettet på 203 milliarder dollars, som teparti-fløjen ellers har ønsket at knytte til skattereformen. Hun siger:

- The budget process is not easy, but I am pleased that the final version included some changes that reflect many ideas offered in our plan and also has the support of President Trump. In the House, I look forward to swift passage and to working with the president on tax reform, to provide relief to all Americans.

Hun får opbakning fra den indflydelsesrige tepartis-republikaner Dave Brat fra Virginia:

- I will vote for the Senate budget and while I applaud the work that Chairman Black did in our budget committee to begin the process of mandatory spending reforms, at this point, achieving economic growth is the first priority and so I want to keep that train moving, siger han til mediet The Hill.  

Selskabsskat på 20 %

Vedtager Kongressen et budget, får Republikanerne på grund af diverse procedure-muligheder i Kongressen chancen for at vedtage partiets plan for skattelettelser, uden at Demokraterne kan blokere for beslutningen. Præsident Donald Trumps og Republikanernes plan er blandt andet at sænke selskabsskatten til 20 % fra 35 % og fjerne arveskatten. På indkomstskatterne er der store og i øvrigt ufinansierede skattelettelser til de rigeste 1 %, mens dele af middelklassen kan se frem til højere skatter på grund af ændrede fradrag. 

Vedtager Republikanerne skattereformen, får partiet en hårdt tiltrængt sejr, der viser, at partiet med næsten total kontrol over USA rent faktisk kan vedtage lovgivning. 

Udrydningstruet art genopstiller til Senatet

Moderate republikanere er en art lige så truet af udrydning som næsehorn.

Derfor er det en god nyhed for dem med de politiske tilbøjeligheder, at den republikanske senator Susan Collins fra delstaten Maine erklærer at hun genopstiller i 2018.

Fra Collins senatskollega Shelley Moore Capito fra West Virginia lød det til Politico:

- Her staying obviously keeps an essential voice in our conference especially in areas where she's worked a lot, like health care, she's just got great leadership and great ideas. And as a fellow woman, a Republican woman in the Senate, this is a good thing.

Collins går altså ikke efter guvernørposten i Maine, hvor guvernør Paul LePage - også en republikaner i en ellers ret blå, demokratisk stat - ikke kan genopstille.

Han ville til gengæld gerne være gået efter Collins' job. De to hader hinanden, så Collins er sikkert ikke helt utilfreds med at spolere guvernørens politiske fremtidsdrømme. Dog ville Collins langtfra være sikker på at vinde guvernørposten i staten.

I stedet bliver hun altså nu i Senatet. Hun kan ikke altid lide jobbet, for hun er ikke ideolog og vil gerne lave brede aftaler og få lovgivning igennem. Det er ikke just den måde, Kongressen fungerer på i dag.

Sammen med senatorerne John McCain fra Arizona og Lisa Murkowski fra Alaska var hun blandt de republikanere, som blokerede for Republikanernes forsøg på sundhedsreform.

Trump slagter Obama-bekendtgørelser

Det er nu 11 måneder siden, Donald Trump vand præsidentvalget, og siden januar har Republikanerne siddet tungt på magten med flertal i begge Kongressens kamre. Men ingen love er blevet vedtaget.

Derfor må Trump fortsætte med at plukke i Obamas bekendtgørelser og omgøre dem, som det er hans lovmæssige ret.

For en uge siden gjaldt det Obamas bekendtgørelse om, at arbejdsgivere i sundhedsforsikringer skal betale for medarbejders prævention. Det er nu fortid.

På miljøområdet er Team Trump ved at ophæve Obamas bekendtgørelser om bilers brændstofeffektivitet og forureningsregler for fabrikker.

Skal sparke gang i økonomien
Og endelig gælder det nu finansområdet. Trump og finansminister Steven Mnuchin vil fjerne flere bekendtgørelser.

En tvinger virksomheder til at offentliggøre forskellen mellem direktørers og menigt ansattes løn. En anden handler om at gå på børsen, hvor firmaer i dag ikke må "dyppe tåen i vandet" med særligt udvalgte investorer. Endelig er der forbud for private firmaer mod at hente mere end en million dollars via crowdfunding. Alle skal de væk.

- The U.S. has experienced slow economic growth for far too long. Changing the rules will harness American ingenuity and allow small businesses to grow, siger Mnuchin.

Nu voksede amerikansk økonomi godt nok med mellem tre og fem procent i syv af præsident Barack Obamas otte år som præsident, men der skal jo argumenter til.

Hvorfor fjernede Trump i øvrigt ikke bare alle Obamas bekendtgørelser i den første uge af sin præsidentperiode? Angiveligt fordi Trump faktisk lyttede til politiske strateger. Var alle ændringer gennemført i den første tid, ville der jo ikke være nogen sejre nu, og så ville det hele se endnu mere inaktivt og fiasko-ramt ud. Derfor har han gemt en del muligheder for at fjerne og ændre bekendtgørelser over længere tid.

Det virker at fifle med valgkrav

Hvem er berettiget til at stemme i USA? Det er langt fra så entydigt som at sige alle over 18 med amerikansk statsborgerskab.

De seneste årtier har flere stater nemlig indskrænket valgretten ved at kræve, at du skal have bestemte former for identifikation med. Tilhængerne siger, det sikrer mod valgfusk. Modstanderne siger, det er en måde at forhindre den anden fløjs vælgere at stemme. Uanset hvad ser det ud til at virke efter sidstnævnte målestok.

En undersøgelse af vælgere i delstaten Wisconsin viser, at valgdeltagelsen i 2017 blev reduceret med mellem 0,9 og 1,8 procent. Årsagen var, at nogle vælgere blev afvist på grund af mangel på ID og medfølgende generel forvirring. Donald Trump vandt delstaten med 0,7 procent af stemmerne, så her kan reglerne have afgjort staten til Trumps fordel.

Rammer fattige og minoriteter 
Det er da netop også Republikanerne, som gør sig ud i de fleste forsøg med at kræve ID. Det er nemlig oftest fattige og minoriteter - og dermed demokratiske kernevælgere - der mangler de ønskede ID-kort. I undersøgelsen udgjorde hvide 8 % af de, der blev afskrækket fra at stemme. Sorte udgjorde 28 %. Blandt husholdninger med under 25.000 dollars i årsindtægt blev 21 procent afholdt fra at stemme. Det gjaldt kun 2,7 procent af husholdninger med over 100.000 dollars i årsindtægt.

I North Carolina afviste Højesteret at godkende et republikansk forslag til vælger-ID-lov, som med næsten kirurgisk præcision ramte sorte. 

Staterne siger, de er fair, for det er gratis at få ID-kortene. Men det er kun officielt. Et kort kræver typisk en fødselsattest, og de koster penge og er bøvlede at få. Og for at gøre det endnu mere besværligt at få ID-kortene, har flere stater indført regler om, at det kun er muligt at få de krævede kort eksempelvis en onsdag mellem 11 og 13. Her arbejder de fleste fattige i job, de ikke lige kan få fri fra.

Der bliver ført utallige retssager om emnet, og i de enkelte delstaters kongresser fortsætter kampen ligeledes - især efter Wisconsin-undersøgelsen der viser, hvor stor gennemslagskraft reglerne kan have.