GODT NYTÅR: Bloggen ønsker læserne et godt nytår.
Læserstatistikkerne viser, at midtvejsvalget var den motor, der trak læserne til bloggen.
I oktober havde bloggen 643 unikke besøgende. I november, valgmåneden, blev der sat rekord med 766 besøgende. Tak til alle.
Næste år er intet valgår, men alligevel er der spænding i luften.
Republikanerne vil begynde at samle et felt til primærvalgene i 2012.
Demokraterne og præsidenten skal forsøge at rejse sig efter midtvejsvalg-lussingen.
Den nye og delte kongres skal forsøge at samarbejde.
Økonomien skal vise, om den er ovre krisen, eller om nye slag vil få verdens største økonomi til at vakle som en groggy bokser.
Vel mødt på bloggen i 2011.
Godt nytår!
31.12.10
27.12.10
Sne, tårer, Facebook og en republikansk flodbølge
2010: Snart er det igen tid til at synge ABBA's "Happy New Year" over det meste af verden - også i USA, hvor Demokraterne og præsident Barack Obama ser frem til at lægge et annus horibilis bag sig.
På den modsatte fløj samler spændingen sig om, hvorvidt teparti-bevægelsen kan holde dampen oppe, nu hvor flere af partiets kandidater skal påtage sig ansvar i kongressen.
Hvordan gik året, og hvad blev der sat fokus på her på bloggen?
På den modsatte fløj samler spændingen sig om, hvorvidt teparti-bevægelsen kan holde dampen oppe, nu hvor flere af partiets kandidater skal påtage sig ansvar i kongressen.
Hvordan gik året, og hvad blev der sat fokus på her på bloggen?
- Januar: Obama holdt ferie på Hawaii, og denne artikel om midtvejsvalget blev det indlæg, der over hele året trak flest læsere fra Google til USA-perspektiv.
- Februar: Sneen fyger lige nu ind over Danmark. Det samme gjorde den i februar i USA, hvor der var sne i 49 ud af USA's 50 delstater. Den tidligere vicepræsident Dick Cheney satte fokus på homoseksuelles rettigheder.
- Marts: USA som de liberales paradis eller det liberale helvede bliver ofte brugt i den danske debat. Men også USA er en socialdemokratisk velfærdsstat, lyder argumentet fra visse kredse. Således lever over halvdelen af amerikanerne af det offentlige. Sidst på måneden fik Barack Obama vedtaget en historisk sundhedsreform.
- April: I hele den vestlige verden vakler de gamle mediehuse under internettets huseren. Det Hvide Hus ignorerer de - få - tilbageblevne journalister og kommunikerer i stedet ufiltreret gennem sociale medier.
- Maj: Barack Obama nominerer Elena Kagan som ny højesteretsdommer.
- Juli: Teparti-bevægelsen skyller hen over USA med fuld damp under tekedlen. Sarah Palin bliver en de-facto leder af bevægelsen.
- November: Årets helt store begivenhed i amerikansk politik er midtvejsvalget. Demokraterne får smæk og taber over 60 pladser i kongressen og en bunke guvernørvalg. Den republikanske leder John Boehner fælder en tåre over sejren. Kampen mod sundhedsreformen går nu over domstolene.
- December: Den de facto-nationaliserede bilgigant General Motors går igen over på private hænder.
24.12.10
Glædelig jul
Musikalsk højtid: Bloggen ønsker læserne glædelig jul med julemusik fra en af USA's største nulevende musikere: Tom Waits, her med "Christmas Card From A Hooker In Minneapolis." "Silent Night" er intro og outro.
23.12.10
Og det skete i de dage...
FOLKETÆLLING: Ligesom i juleevangeliet har USA netop afsluttet en folketælling efter den gamle metode - gå fra dør til dør og banke på.
Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.
Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.
De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.
Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.
Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:
Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).
Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:
New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).
Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.
Denne noget usikre fremgangsmåde viser, at USA's indbyggertal nu er 308,745,538 millioner. Ved sidste folketælling i 2000 var der 281,421,906 millioner amerikanere.
Det er særligt sydstaterne, der vokser. Her er befolkningstallet steget med 14,3 procent.
De nordøstlige delstater - engang USA's befolkningsmæssige og industrielle hjerte - viser også på dette område, at det er hårde tider for de gamle, magtfulde stater. Her er befolkningen kun vokset med 3,2 procent, og bilstaten Michigan er den eneste af USA's 50 delstater, der rent faktisk har færre indbyggere nu end for 10 år siden.
Republikanerne glæder sig over folketællingen. Den betyder nemlig, at sikre republikanske stater får flere medlemmer i Repræsentanternes Hus.
Realclearpolitics fortæller, at følgende stater vinder pladser:
Texas (4 seats), Florida (2 seats), Arizona (1 seat), Georgia (1 seat), Nevada (1 seat), South Carolina (1 seat), Utah (1 seat), Washington (1 seat).
Disse stater - flertallet demokratiske stater - taber pladser:
New York (2 seats), Ohio (2 seats), Illinois (1 seat), Iowa (1 seat), Louisiana (1 seat), Massachusetts (1 seat), Michigan (1 seat), Missouri (1 seat), New Jersey (1 seat), Pennsylvania (1 seat).
Som omtalt her gør politikerne sig nu klar til at få konstrueret de mest fordelagtige kongresdistrikter. Også her sidder republikanerne i flere stater i pole position med flertal i mange delstaters kongresser kombineret med guvernørposten, hvilket giver frie hænder til at tegne distrikterne mest fordelagtigt for deres eget parti.
20.12.10
Republikanerne erklærer krig mod det offentlige
FINANSPOLITIK: Demokraterne skulle udnytte den sidste måned med flertal i kongressen. En 2000 sider lang lov med udgifter for 1200 milliarder dollars skulle vedtages, og senatorerne skulle forkæles med 6600 små ”personlige projekter” i deres hjemstater for i alt otte milliarder dollars.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
17.12.10
Californien på katastrofekurs
KOLLAPS: Mens Los Angeles og San Francisco stadig glimter af rige berømtheders diamanter, plastikforbedrede ansigter, verdensberømte firmaer og den helt rigtige rucolasalt, er det svært at komme uden om, at Californien lider - som det også flere gange er blevet beskrevet her på bloggen.
Victor Hanson er taget på rejse i det Californien, der ligger en smule væk fra kysten, og synet er ikke kønt. Små landsbyer der mest af alt ligner byer i den tredje verden. Masser af forurening, arbejdsløshed, nedlagte gårde og nedslidte asfaltveje, der efterhånden består af mere grus end af asfalt. Imens er det i nogle dele af staten ikke muligt at komme særligt langt ved at tale engelsk, da illegale indvandrere fuldstændigt dominerer enkelte områder.
Læs en nedslående reportage fra det engang forjættede land Californien her.
Victor Hanson er taget på rejse i det Californien, der ligger en smule væk fra kysten, og synet er ikke kønt. Små landsbyer der mest af alt ligner byer i den tredje verden. Masser af forurening, arbejdsløshed, nedlagte gårde og nedslidte asfaltveje, der efterhånden består af mere grus end af asfalt. Imens er det i nogle dele af staten ikke muligt at komme særligt langt ved at tale engelsk, da illegale indvandrere fuldstændigt dominerer enkelte områder.
Læs en nedslående reportage fra det engang forjættede land Californien her.
13.12.10
Stater med lav skat klarer sig bedst
ARBEJDSLØSHED: USA’s delstater er ved at knække over i to.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
På kysterne mod Stillehavet og Atlanterhavet har Demokraterne i vid udstrækning sat sig på magten. I de seneste år er de offentlige udgifter her steget mere end indtægterne, de offentlige budgetter er blodrøde og skatterne stiger.
I midten af landet har konservative og republikanske stater valgt en strategi, hvor delstatsskatten er lav eller ikke-eksisterende, og der er nogenlunde balance på de offentlige budgetter.
Hvor går det så bedst?
Særligt Californien og New Jersey kan fremhæves som eksperimenter for noget af den mest venstreorienterede politik, der er blevet ført i amerikanske delstater.
I Californien dominerer særdeles venstreorienterede demokrater delstatens kongres, og den moderate republikaner Arnold Schwarzenegger har enten støttet deres krav – for eksempel om nogle af verdens mest restriktive miljøregler – eller opgivet at kæmpe imod de stærke lærerfagforeninger, der konstant suger flere penge til sig.
I New Jersey er det samme sket, og de fleste offentligt ansatte i denne delstat har takket være stærke fagforeninger højere løn, mere ferie og større pensioner end ansatte i det private. Resultatet er en budget med bragende underskud trods skattestigninger. Tidligere i år fik befolkningen dog tilsyneladende nok: De valgte således republikaneren Chris Christie, der i øjeblikket er i direkte krig med fagforeningerne. Hvem sejren går til, er endnu usikker.
Guvernør Christie er gået i krig mod fagforeningerne i New Jersey.
USA’s nationale arbejdsløshedsprocent var i oktober 9,6 procent. Til sammenligning lå arbejdsløsheden i Californien i oktober på 12,2 procent og i New Jersey var den på 9,2 procent.
I en række konservative stater ser billedet noget anderledes ud. Nogle eksempler:
1) I Wyoming er arbejdsløshedsprocenten 6,7 procent. Staten har intet underskud og ingen delstatsskat.
2) I New Hampshire er der kun delstatsskat på renter og værdipapir-dividender. Der er et lille underskud på 12 millioner dollars og en arbejdsløshedsprocent på 5,4 procent.
3) North Dakota har en forholdsvis lav delstatsskat på 1,84 procent for lavindkomster og 4,86 procent for høje indkomster. Arbejdsløsheden er på 3,8 procent.
4) I Arkansas og Oklahoma – to andre stater med lav eller ingen delstatsskat placerer arbejdsløshedsprocenten sig på henholdsvis 7,8 og 6,9 procent.
5) Texas har sænket skatterne, regner med balance på budgettet i 2011 og har lige nu en arbejdsløshedsprocent på 8,1 procent.
Umiddelbart ser det ud til at være bedre at leve i konservative stater med en liberalistisk økonomisk politik i finanskrisens tid. Som tidligere beskrevet her på bloggen er stater som Californien tilmed nær økonomisk kollaps.
Der er naturligvis andre forhold end netop lav skat og balance på budgetterne, der hjælper de nævnte konservative stater, men de empiriske beviser er stærke og bliver da også i stigende grad brugt af republikanske politikere på den politiske slagmark.
10.12.10
Fagforeninger vinder, skatteyderne taber på General Motors
FINANSKRISE: Igennem flere år vaklede General Motors. Ingen ville købe firmaets biler, og det måtte samtidig betale dyre pensioner og lønninger til de arbejdere, der nød godt af den stærke fagforening UAW - United Auto Workers.
Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.
Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.
Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.
Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.
Finanskrisen væltede læsset, og GM blev reelt nationaliseret.
Nu er virksomheden tilbage på børsen og på vej over på private hænder.
Men skatteyderne har tabt enorme summer på eventyret, mens UAW er blevet forgyldt af hele forløbet og af de beslutninger, præsident Barack Obama og Demokraterne har taget. Sjovt nok har Demokraterne og Obama samtidig modtaget millionbeløb fra UAW i valgkampsstøtte.
Gary Jason udreder den noget ildelugtende sag her.
6.12.10
Skat forhindrer julefred i Washington
SKATTELETTELSER: Der bliver ingen fællesdans rundt om juletræet med republikanere og demokrater hånd i hånd. Republikanerne – i højt humør efter det sejrrige midtvejsvalg – har med det samme udfordret Barack Obama og Demokraterne.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.
Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.
Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.
Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.
Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.
Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.
På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.
Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.
Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.
Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.
Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.
Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:
- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.
Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.
Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.
Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.
Til nytår udløber de skattelettelser, som George W. Bush fik gennemført i begyndelsen af sin første periode.
Der var dengang tale om en todelt pakke: En lettelse for middelklassen og en endnu større for de rigeste.
Hverken republikanerne eller demokrater vil afskaffe lettelsen for middelklassen midt i den værste økonomiske krise siden 1930erne.
Pris: 700 milliarder dollars
Men Demokraterne vil af med skattelettelserne for de rige. Bliver de bibeholdt, vil det øge det allerede enorme underskud på statens budget med 700 milliarder dollars over de kommende ti år.
Det er den gamle kongres, der behandler spørgsmålet – hvilket vil sige, at Demokraterne har solide flertal i begge kamre. Den nye kongres med republikansk flertal i det ene kammer træder først til i januar.
Imidlertid er Republikanerne på grund af sejren ubøjelige – og der skal findes en afgørelse inden nytår, hvor skattelettelserne ellers udløber. En skatteforhøjelse for middelklassen vil være et brutalt slag for den vaklende amerikanske økonomi.
Republikanerne er noget klemt: På den ene side KAN partiet ikke få sig selv til at stemme for skatteforhøjelsen for de højeste indkomster.
På den anden side SKAL partiet vise, at de vil gøre noget ved det offentlige forbrug, hvilket var en af hovedårsagerne til sejren ved midtvejsvalget.
Partiet har valgt at satse på at nægte at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen, hvis ikke Demokraterne stemmer for at forlænge alle skattelettelser.
Ingen penge til arbejdsløse
Det vil blive alt for dyrt, lyder det fra Demokraterne – som samtidig har fået sig en glimrende mulighed for at lave tv-kampagner om de onde republikanere, der lige op til jul vil fjerne checkene til de arbejdsløse.
Hos Republikanerne lyder svaret, at den amerikanske regering ikke kan blive ved med at bruge penge, den ikke har.
Skyttegravene er således gravet – og i midten står præsidenten og forsøger at mægle.
Ved et pressemøde lørdag lød det således fra Obama:
- It makes no sense to hold tax cuts for the middle class hostage. We need to get this resolved, and I'm confident we can do it.
Præsident Obama er skuffet over stillingskrigen om skattelettelserne.
Kort og godt en klassisk og ret indholdsløs politiker-udtalese fra USA’s øverste leder, som dog må formodes at arbejde hårdt bag scenen.
Sker der intet vil skatten på indkomst for de højestlønnede – dem med en løn over 250.000 dollars – stige fra 35 procent til 39,6 procent 1. januar 2011. For middelklassen er der flere skattesatser, men generelt vil skatten stige for denne indkomstgruppe stige med cirka tre procentpoint.
3.12.10
Domstolene truer sundhedsreformen del II
SUNDHEDSREFORM: Den libertarianske hjemmeside Reason er ikke tilfreds med, at en dommers afgørelse faldt ud til fordel for Barack Obama og hans sundhedsreform. Læs mere her.
Nedenstående blogindlæg handler også om sagen.
Nedenstående blogindlæg handler også om sagen.
Subscribe to:
Posts (Atom)
