Demokrater ændre spillereglerne i Senatet

DEMOKRATI: I hele USA's historie har mindretallet i Senatet haft mulighed for at lave en "filibuster." Her holder en senator en tale i utallige timer (eller så længe han kan). Målet er at få udsat og måske afbrudt afstemningen om et lovforslag.

Demokraterne mener imidlertid, der har været alt for mange filibustre under præsident Barack Obamas regeringstid. Republikanerne er blevet fanatiske og stopper Senatet i at fungere, lyder det fra partiet.

Derfor har Demokraterne, som har flertal i Senatet, vedtaget at reducere antallet af stemmer, det kræver at afbryde en filibuster. I mange sager er grænsen nu på 51 stemmer - et simpelt flertal - mod 60 stemmer før. Mindretallets magt er blevet betydeligt begrænset.

Republikanerne siger, at Demokraterne ødelægger de demokratiske spilleregler i Senatet og betegner beslutningen som et kup, der vil forgifte forholdet mellem partierne og føre til endnu mere stilstand i Washington D.C.

Samtidig peger mange kommentatorer på, at Demokraterne kommer til at fortryde beslutningen, når partiet en dag er i mindretal i Senatet. Så er den afgørende mindretalsbeskyttelse væk på mange områder.

Her er en video om sagen, hvor de ledende senatorer kommer med deres udlægning af sagerne:

Obama kæmper for sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Da præsident Barack Obama blev genvalgt i 2012 med et demokratisk flertal i Senatet som glasur på kagen, var de fleste sikre: Obamas største bedrift fra første valgperiode, sundhedsreformen, ville overleve.

Nu er reformen ved at træde i kraft - og tættere på at dø end nogensinde.

Blandt problemerne er et brudt valgløfte lige så klokkerent som mange af S-R-SF-regeringens.

Ikke en eneste amerikaner vil blive tvunget væk fra en sygeforsikring, han er tilfreds med, lød det i 2009.

Nu er op mod syv millioner amerikanere nødt til at gå fra billige forsikringer over til dyrere. Vreden og frustrationen vokser. Læs om den side af sagen her. 

Fælles front smuldrer
Mere pinligt er en central webside, som er så fejlfyldt og dårligt opbygget, at den underminerer en afgørende del af sundhedsreformen.

Ifølge reformen skal der i hver delstat være en række "puljer" af forholdsvis raske mennesker kombineret med en vis andel dyrere forsikringskunder - ældre, kronisk syge osv. Det hele skal fungere via en hjemmeside, hvor folk melder sig til med diverse oplysninger og så får tilbudt en sygeforsikring.

Men - hjemmesiden fungerer ikke. Det amerikanske sundhedsministerium har haft næsten 30 firmaer inden over opbygningen af hjemmesiden. Resultatet er et miskmask af fejlmeldinger, sider der ikke kommunikerer med hinanden og over en million brugere, der uforrettet har måttet forlade hjemmesiden uden at få styr på sundhedsforsikringen.

Republikanerne er igen på vej i offensiven og forsøger at få lagt loven ned. Til præsidentens store bekymring sprang 39 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus med på idéen. Det demokratiske partis sammenhold om reformen slår revner, og Obama har været nødt til at rulle det tunge skyts ud og true med et præsidentielt veto, hvis et flertal i Kongressen stemmer for en ophævelse af loven.

Læs mere om, hvordan Obama forsøger at redde sundhedsreformen, her. 

Hillary Clinton: Kompromissøgende og nyskabende

FORANDRING: Hillary Clinton er midt i 60'erne, har i årtier været aktiv i amerikansk politik som førstedame, senator og udenrigsminister og har i alle årene været et hadeobjekt for højreorienterede republikanere.

Ikke desto mindre præsenterer Clinton sig som en nyskabende og kompromissøgende kandidat, som ønsker forandring i Washington D.C. Det sker ved de valgmøder, hun så småt er begyndt at dukke op til, ofte i selskab med tidligere præsident Bill Clinton.

Hillary Clintons mål er at undgå en udfordring fra venstrefløjen som i 2008, hvor Barack Obama overhalede hende indenom med budskaber om forandring i Washington og en ny stil i hovestaden.

Men er det troværdigt?

George W. Bush gjorde det med succes i 2000, selvom han via sin far George H. W. Bush var tæt forbundets med Washingtons magtcirkler.

Clinton er begyndt tidligt med strategien, og derfor kan den nå at rodfæste sig og få succes. Samtidig er posten som udenrigsminister stort set den eneste regeringspost, som giver en aura af tværpolitisk samarbejde for hele landets gode.

Endelig sørger hun for stille og roligt at kæmpe for demokratiske mærkesager som ægteskaber mellem homoseksuelle, kvinders rettigheder osv. Dermed har hun stadig kernevælgerne med sig.