DYRE DRÅBER: Benzinprisernes himmelflugt i USA er blevet et stort politisk problem, som bloggen skrev om forleden.
Flere løsninger er blevet foreslået, afvist og igen taget op. Her gennemgås nogle af dem i kort og klar form.
26.4.11
Dyr benzin og usælgelige huse får økonomien til at vakle
FEM KRONER LITEREN: Netop som den amerikanske økonomi begyndte at vise tegn på vækst og faldende arbejdsløshed, dukkede benzinprisen op og gav nye udfordringer for politikere fra begge partier.
Med en benzinpris på over fire dollars per gallon - eller lige over fem kroner per liter - er bilnationen USA i chok. De efter amerikanske forhold særdeles dyre dråber er ved at få det økonomiske vækstlokomotiv til at gå i stå og måske endda køre baglæns.
Olie fra Arktis
Republikanerne er straks gået til angreb på præsident Barack Obama og Demokraterne.
- The White House and the rest of the Democrats who run Washington are terrified about the political impact of gas prices, because many of their policies — like the national energy tax — are explicitly designed to raise energy prices, sagde Michael Steel, talsmand for den republikanske formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
Republikanerne mener, at løsningen ligger i at tillade olieboringer i Arktis og langs den amerikanske kyst. Sidstnævnte blev der vedtaget et midlertidigt stop for efter sidste års oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, da en af olieselskabet BP's olieplatforme eksploderede og sank.
Søvnløs Obama
Talsmand Jim Carney fra Det Hvide Hus erklærer, at Obama er bekymret:
- The president is very aware of it and concerned by rising gas prices which have put added pressure on Americans as they deal with an economy that is recovering but is not back to where it needs to be.
Obama selv ligger angiveligt søvnløs, fortæller han:
- What ordinary folks are going through still, even after the economy has started growing again, is something that keeps me up at night, and it's something that I think about the first thing when I wake up in the morning.
Demokraterne ønsker modsat Republikanerne at åbne for hanerne i det nationale oliereservelager i håb om, at det kan skrue priserne ned. Samtidig vil partiet undersøge, om olieselskaber forsøger at udnytte situationen ved at presse priserne i vejret.
På længere sigt erklærer Demokraterne, at der ikke er meget andet at gøre end at gå over til grøn energi - men det har lange udsigter. Det samme kan siges om Republikanernes olieboringer, for en boreplatform og rørledninger bankes næppe op på et par uger.
Realiteterne er, at politikerne på kort- og mellemlang sigt ikke kan gøre det store ved olieprisen og dermed prisen på benzin. I stedet bliver det næppe til mere end billeder af politikere ved tankstationer, der ser bekymrede ud. Det opfordrede demokraten Nancy Pelosi i hvert fald sine partikolleger i kongressen til at kaste sig ud.
Køb et hus - få en bil
Samtidig er boligmarkedet for nybyggede boliger stadig fastfrosset - antallet af salg har aldrig været lavere, siden statistikken så dagens lys i 1963. Dengang havde USA endda 120 millioner færre indbyggere.
Det er naturligvis et klassisk eksempel på, at de spæde økonomiske forårsknopper hurtigt kan blive knust af en ny økonomisk recessions hårde frost.
Nogle mæglere er sågar begyndt at smide en gratis bil med i hushandlen. Læs mere her.
Med en benzinpris på over fire dollars per gallon - eller lige over fem kroner per liter - er bilnationen USA i chok. De efter amerikanske forhold særdeles dyre dråber er ved at få det økonomiske vækstlokomotiv til at gå i stå og måske endda køre baglæns.
Olie fra Arktis
Republikanerne er straks gået til angreb på præsident Barack Obama og Demokraterne.
- The White House and the rest of the Democrats who run Washington are terrified about the political impact of gas prices, because many of their policies — like the national energy tax — are explicitly designed to raise energy prices, sagde Michael Steel, talsmand for den republikanske formand for Repræsentanternes Hus John Boehner.
Republikanerne mener, at løsningen ligger i at tillade olieboringer i Arktis og langs den amerikanske kyst. Sidstnævnte blev der vedtaget et midlertidigt stop for efter sidste års oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, da en af olieselskabet BP's olieplatforme eksploderede og sank.
Søvnløs Obama
Talsmand Jim Carney fra Det Hvide Hus erklærer, at Obama er bekymret:
- The president is very aware of it and concerned by rising gas prices which have put added pressure on Americans as they deal with an economy that is recovering but is not back to where it needs to be.
Obama selv ligger angiveligt søvnløs, fortæller han:
- What ordinary folks are going through still, even after the economy has started growing again, is something that keeps me up at night, and it's something that I think about the first thing when I wake up in the morning.
Obamas ugentlige tale fra den 23. april handlede om benzinprisen på fem kroner per liter.
Demokraterne ønsker modsat Republikanerne at åbne for hanerne i det nationale oliereservelager i håb om, at det kan skrue priserne ned. Samtidig vil partiet undersøge, om olieselskaber forsøger at udnytte situationen ved at presse priserne i vejret.
På længere sigt erklærer Demokraterne, at der ikke er meget andet at gøre end at gå over til grøn energi - men det har lange udsigter. Det samme kan siges om Republikanernes olieboringer, for en boreplatform og rørledninger bankes næppe op på et par uger.
Realiteterne er, at politikerne på kort- og mellemlang sigt ikke kan gøre det store ved olieprisen og dermed prisen på benzin. I stedet bliver det næppe til mere end billeder af politikere ved tankstationer, der ser bekymrede ud. Det opfordrede demokraten Nancy Pelosi i hvert fald sine partikolleger i kongressen til at kaste sig ud.
Køb et hus - få en bil
Samtidig er boligmarkedet for nybyggede boliger stadig fastfrosset - antallet af salg har aldrig været lavere, siden statistikken så dagens lys i 1963. Dengang havde USA endda 120 millioner færre indbyggere.
Det er naturligvis et klassisk eksempel på, at de spæde økonomiske forårsknopper hurtigt kan blive knust af en ny økonomisk recessions hårde frost.
Nogle mæglere er sågar begyndt at smide en gratis bil med i hushandlen. Læs mere her.
22.4.11
Politikere kæmper om statens størrelse
ØKONOMI: Med republikaneren Paul Ryans plan for et statsbudget i balance har republikanerne nu en fastlagt strategi for, hvordan USA's knusende budgetunderskud skal tackles.
Partiet ønsker store nedskæringer i statens størrelse og samtidig betydelige skattelettelser. Målet er, at staten i 2050 ikke må fylde mere end 15 procent af den samlede økonomi.
Demokraterne og Barack Obama vil også skære for at begrænse underskuddet, men vil til gengæld også hæve skatterne. Her er målet, at staten vil komme til at fylde 23 procent af den samlede økonomi.
Således har de to partier nu tegnet de frontlinier, der vil udgøre en stor del af den kommende præsidentvalgkamp.
Læs mere om de to forslag og de mulige betydninger her.
Partiet ønsker store nedskæringer i statens størrelse og samtidig betydelige skattelettelser. Målet er, at staten i 2050 ikke må fylde mere end 15 procent af den samlede økonomi.
Demokraterne og Barack Obama vil også skære for at begrænse underskuddet, men vil til gengæld også hæve skatterne. Her er målet, at staten vil komme til at fylde 23 procent af den samlede økonomi.
Således har de to partier nu tegnet de frontlinier, der vil udgøre en stor del af den kommende præsidentvalgkamp.
Læs mere om de to forslag og de mulige betydninger her.
18.4.11
Barack Obama langt fra pole position
BAGUD: Barack Obama ser bestemt ikke usårlig ud halvandet år før næste valg.
Den seneste meningsmåling fra Gallup viser således, at kun 41 procent af amerikanerne er tilfredse med hans indsats.
Det tangerer to tidligere bundrekorder fra august og oktober 2010. Gennemsnittet i 2011 har ellers været en rimelig acceptabel popularitet på 48 procent.
En del af forklaringen på tallene skal findes i, at ganske vist vokser økonomien igen, men det har ikke gjort meget indhug i arbejdsløsheden. Der er i vid udstrækning tale om det berygtede begreb "jobløs vækst," hvor virksomhederne øger indtjeningen, men ikke ansætter nye medarbejdere, da de frygter, det hurtigt kan gå den anden vej.
Det skyldes især de voldsomt stigende priser på olie, som har ført til rekordhøje benzinpriser i USA. I et land, der baserer en god del af sin selvforståelse på bilkørsel og dertilhørende frihed, har stigende priser ved pumpen ofte korreleret med faldende popularitet for præsidenten.
Værst af alt for Obama støtter kun 35 procent af de uafhængige vælgere ham stadig. Gruppen er per definition afgørende ved præsidentvalg, og i 2008 stemte 52 procent af disse vælgere på Obama.
Tallene betyder, at Obama skal kæmpe hårdt, men intet er umuligt.
På samme tidspunkt i deres første præsidentperiode lå Jimmy Carter, Ronald Reagan og Bill Clinton ligesom Obama og rodede rundt på 41 procents popularitet. Carter fik ikke sat turbo på sin valgkamp, men både Reagan og Clinton kom som bekendt først over stregen alligevel og vandt deres anden præsidentperiode.
En føring i astronomisk størrelsesorden er historisk heller ingen garanti. Præsident George H. W. Bushs popularitet lå og svingede mellem 80 og 90 procent i 1991 efter den militære sejr over Saddam Hussein og Irak i den første golfkrig. Førende demokrater erklærede, at han var usårlig, og de ville først stille op ved valget i 1996.
En i 1991 ret ukendt opkomling fra Arkansas valgte at tage chancen alligevel – og i 1993 blev Bill Clinton så indsat som USA's 42. præsident.
Den seneste meningsmåling fra Gallup viser således, at kun 41 procent af amerikanerne er tilfredse med hans indsats.
Det tangerer to tidligere bundrekorder fra august og oktober 2010. Gennemsnittet i 2011 har ellers været en rimelig acceptabel popularitet på 48 procent.
En del af forklaringen på tallene skal findes i, at ganske vist vokser økonomien igen, men det har ikke gjort meget indhug i arbejdsløsheden. Der er i vid udstrækning tale om det berygtede begreb "jobløs vækst," hvor virksomhederne øger indtjeningen, men ikke ansætter nye medarbejdere, da de frygter, det hurtigt kan gå den anden vej.
Det skyldes især de voldsomt stigende priser på olie, som har ført til rekordhøje benzinpriser i USA. I et land, der baserer en god del af sin selvforståelse på bilkørsel og dertilhørende frihed, har stigende priser ved pumpen ofte korreleret med faldende popularitet for præsidenten.
Værst af alt for Obama støtter kun 35 procent af de uafhængige vælgere ham stadig. Gruppen er per definition afgørende ved præsidentvalg, og i 2008 stemte 52 procent af disse vælgere på Obama.
Tallene betyder, at Obama skal kæmpe hårdt, men intet er umuligt.
På samme tidspunkt i deres første præsidentperiode lå Jimmy Carter, Ronald Reagan og Bill Clinton ligesom Obama og rodede rundt på 41 procents popularitet. Carter fik ikke sat turbo på sin valgkamp, men både Reagan og Clinton kom som bekendt først over stregen alligevel og vandt deres anden præsidentperiode.
En føring i astronomisk størrelsesorden er historisk heller ingen garanti. Præsident George H. W. Bushs popularitet lå og svingede mellem 80 og 90 procent i 1991 efter den militære sejr over Saddam Hussein og Irak i den første golfkrig. Førende demokrater erklærede, at han var usårlig, og de ville først stille op ved valget i 1996.
En i 1991 ret ukendt opkomling fra Arkansas valgte at tage chancen alligevel – og i 1993 blev Bill Clinton så indsat som USA's 42. præsident.
15.4.11
Budgettet er vedtaget
BUDGET: I går endte den langvarige krig mellem demokrater og republikanere i Kongressen, da budgettet for resten af 2011 blev vedtaget.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
Interessant nok endte det med, at flertallet af Republikanerne stemte for budgettet, mens flertallet af Demokraterne stemte imod i Repræsentanternes Hus. Da Republikanerne har flertal, endte afstemningen med 260 ja-stemmer mod 167 nej-stemmer.
Alligevel må aftalen siges at være resultat af bredt samarbejde, da Republikanerne støttede den i Repræsentanternes Hus, begge partier støttede den i Senatet, og endelig lover den demokratiske præsident Barack Obama at underskrive loven. I alt bliver der sparet 40 milliarder dollars på årets budget.
John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, erklærer sig rimelig tilfreds med aftalen - men ville gerne have haft flere nedskæringer.
Læs mere om afstemningerne her.
12.4.11
150 år siden kanonerne buldrede borgerkrigen i gang
BORGERKRIG: Urene viste 4:30 om morgenen den 12. april 1861, da to moterer under kommando af løjtnant Henry S. Farley åbnede ild mod det fort i Charlestons havn, hvorfra Stars and Stripes blafrede.
Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.
Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.
Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.
Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.
Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...
Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.
Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.
Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.
Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.
Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.
Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.
Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.
Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.
Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...
Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.
Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.
Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.
Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.
7.4.11
Udtalelser fyldt med varm luft
BUDGET: Præsident Barack Obama, Demokraterne i Senatet og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er stadig langt fra en aftale om et budget for resten af året.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
Forhandlingerne fortsætter dog, og i en artikel i Roll Call er det muligt at more sig over en endeløs række af tomme politikercitater fyldt med varm luft om, hvor godt forhandlingerne går.
4.4.11
Aftale om nedskæringer nærmer sig
BUDGET: Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus vedtog for nogle uger siden besparelser i årets føderale budget på 61 milliarder dollars.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
Det var hverken det demokratiske flertal i Senatet eller Barack Obama dog voldsomt begejstrede for, og siden har de to partier forsøgt at nærme sig et kompromis. I øjeblikket tyder en del på, at kompromiset lander på besparelser omkring de 33 milliarder dollars. Pengene bliver primært hentet på demokratiske kerneområder som uddannelse og infrastruktur.
Til gengæld for den noget mindre besparelse lover Demokraterne at vedtage en række bureaukratiske lempelser for virksomheder, som Republikanerne gerne vil have. Demokraterne har også foreslået, at dele af besparelserne bliver fundet på forsvarsområdet. Det er dog langt fra sikkert, at partiet kan få Republikanerne med på den leg.
Kritiske konservative I det hele taget har den republikanske leder i Repræsentanternes Hus John Boehner sit hyr med at få en aftale i hus. De nyvalgte republikanske medlemmer, der i vid udstrækning er teparti-aktivister, er ikke til sinds at gå på kompromis. Flere truer åbent med at stemme imod, hvis ikke besparelserne rammer lige præcis de 61 milliarder dollars.
Boehner har også valgt en kompromis-søgende linje, hvor han ikke truer med at ville lukke ned for hele den føderale regering. Det er den konservative fløj vrisne over. En aftale skal på plads inden fredag, for ellers har den føderale regering ingen penge og må sende alle ikke-livsnødvendige medarbejdere hjem. Det skete i 1995, men blev et selvmål for den daværende republikanske leder Newt Gingrich. Sagen var dengang også medvirkende til Bill Clintons genvalg i 1996.
>
Faldende arbejdsløshed
Obama og Demokraterne – og arbejdsløse amerikanere – kunne i øvrigt glæde sig over fredagens nyhed fra Department of Labor, som kunne fortælle, at arbejdsløshedsprocenten var røget ned på 8,8 procent. I marts blev der skabt 216.000 nye jobs. Tæller man de amerikanere med, der enten er droppet helt ud af arbejdsløshedscirkusset eller arbejder på deltid og ønsker fuldtid, er arbejdsløshedsprocenten dog næsten 16 procent.
Subscribe to:
Posts (Atom)
