Natten til tirsdag dansk tid får vi den første af tre debatter mellem Demokraternes kandidat Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump.
Det har været en valgkamp med massive overraskelser og umuligt at forudsige noget som helst. Derfor er det heller ikke til at sige, hvordan debatten bliver, og ikke mindst hvordan efterspillet håndteres.
Det står dog klart, de to kandidater har forberedt sig forskelligt. Clinton har kastet sig ud i traditionel opvarmning med masser af lektielæsning af fakta, indøvning af one-liners og øvedebatter, hvor andre politikere spiller Trump.
Trump har - ifølge eget udsagn - forberedt sig ved at spille golf, hvor han vender gode soundbites med kammeraterne.
Helt generelt er forventningerne, at Clinton ikke kan vinde - kun tabe. Hun er den supererfarne politiker med utallige debatter bag sig. Derfor er hendes strategi ikke let: Skal hun angribe Trump hårdt? Ofte tager vælgere ikke godt imod aggressive kvindelige politikere på tv-skærmen.
Her har Trump dog også en udfordring: Hvor hårdt kan han gå til angreb på kvinden Clinton, før nogle seere ikke bryder sig om at se på det?
Formår Trump at virke afbalanceret og præsidentiel, eller kan Clinton hyle ham ud af den? Eller er det Clinton, der bliver overrasket af den uberegnelige Trump?
Spørgsmålene er utallige, og medierne forventer en af de mest sete præsidentdebatter nogensinde. Og ja, det bliver sagt for tit, men især den første præsidentdebat bliver så afgørende. Uha, hvor er det spændende.
25.9.16
19.9.16
Den døende by Springfield - nu med håb
Byen Springfield i Ohio er symbolet på den slags områder, Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump sætter sin lid til: Fattig, massive tab af arbejdspladser, håbløshed, forfald.
Men der er faktisk også håb i byen. Det skriver Christian Science Monitor i en fin beskrivelse af en kriseramt by i USA's rustbælte.
Læs artiklen her.
Men der er faktisk også håb i byen. Det skriver Christian Science Monitor i en fin beskrivelse af en kriseramt by i USA's rustbælte.
Læs artiklen her.
12.9.16
Præsidenter får lov at sove
Tilbage i 2008 levere Hillary Clinton en af de amerikanske valgkampes mest berømte tv-reklamer: Hvem vil være bedst til at tage telefonen, når krisen rammer klokken 3 om natten?
Budskabet var klart: Clinton ville være bedst.
Det hjalp hende ikke, thi Obama vandt som bekendt primærvalgene.
Men hvor ofte sker det egentlig, at præsidenter bliver vækket? Svaret er: Meget sjældent.
Bliver en præsident vækket, sker der ofte af PR-årsager. Offentligheden kan godt lide tanken om præsidenten i krisekontrol, som da Richard Nixon blev hevet ud af sengen, da rumraketten Appolo 13 eksploderede. Imidlertid var der intet, han kunne gøre, og det er kendetegnende for mange kriser: Det er utroligt sjældent, der skal tages beslutninger her og nu.
Lincoln, Tyler og sovende vicepræsidenter
Den første præsident, der revet væk fra drømmeland, var angiveligt John Tyler i 1841. Her blev hele Det Hvide Hus dog vækket. En gruppe vrede Whig-vælgere var så ophidsede over, at Tyler have nedlagt veto mod en banklov, at whig'erne stormede Det Hvide Hus.
I 1861 blev Abraham Lincoln vækket seks gange af en ivrig minister, der ville fortælle om slaget ved Rich Mountain. Det fandt Lincoln meget lidt morsomt og endnu mindre brugbart.
Nogle gange bliver vicepræsidenter vækket. I 1923 sendte et telegram vicepræsident Calvin Coolidge ud fra dynerne: Præsident Warren G. Harding var død. På det tidspunkt var Coolidge på besøg på den fædrende farm i Vermont. Faren, der var fredsdommer, svor Coolidge ind som præsident. Og så gik de ellers begge i seng igen.
Budskabet var klart: Clinton ville være bedst.
Det hjalp hende ikke, thi Obama vandt som bekendt primærvalgene.
Men hvor ofte sker det egentlig, at præsidenter bliver vækket? Svaret er: Meget sjældent.
Bliver en præsident vækket, sker der ofte af PR-årsager. Offentligheden kan godt lide tanken om præsidenten i krisekontrol, som da Richard Nixon blev hevet ud af sengen, da rumraketten Appolo 13 eksploderede. Imidlertid var der intet, han kunne gøre, og det er kendetegnende for mange kriser: Det er utroligt sjældent, der skal tages beslutninger her og nu.
Lincoln, Tyler og sovende vicepræsidenter
Den første præsident, der revet væk fra drømmeland, var angiveligt John Tyler i 1841. Her blev hele Det Hvide Hus dog vækket. En gruppe vrede Whig-vælgere var så ophidsede over, at Tyler have nedlagt veto mod en banklov, at whig'erne stormede Det Hvide Hus.
I 1861 blev Abraham Lincoln vækket seks gange af en ivrig minister, der ville fortælle om slaget ved Rich Mountain. Det fandt Lincoln meget lidt morsomt og endnu mindre brugbart.
Nogle gange bliver vicepræsidenter vækket. I 1923 sendte et telegram vicepræsident Calvin Coolidge ud fra dynerne: Præsident Warren G. Harding var død. På det tidspunkt var Coolidge på besøg på den fædrende farm i Vermont. Faren, der var fredsdommer, svor Coolidge ind som præsident. Og så gik de ellers begge i seng igen.
4.9.16
Johnson er færdig
Mens giganterne Donald Trump og Hillary Clinton bokser løs på hinanden, er den libertarianske kandidat Gary Johnson på vej mod det bedste resultat for et tredje parti i USA siden Ross Perots kandidaturer i 1992 og 1996. Den tidligere republikanske guvernør fra New Mexico står til cirka hver tiende stemme.
Men derfor er han alligevel færdig. Vil han nå højere og have valgmandsstemmer, er han nødt til at komme bredt ud i præsidentdebatterne. Den første er 26. september, men den uafhængige kommission bag debatterne vil kun have kandidater med, der når over 15 procent af stemmerne i seks forskellige meningsmålinger.
Det har Johnson aldrig været i nærheden af.
Hans store udfordring er penge. Valgkampskassen har lidt over en million dollar i sig. Derfor fokuserer han på billige radioannoncer i stater, hvor han har stor støtte som Colorado, Iowa, New Hampshire, Oregon, New Mexico, Utah og Wisconsin. Håbet er en håndfuld valgmandsstemmer.
Men det vil ikke hive ham op over de 15 procent. Det kræver tv-reklamer nationalt. Men det rækker pengebeholdningen ikke til.
Catch 22
Det er et catch 22. Johnson har brug for mange penge for at nå debatterne, men han får først store penge, hvis han er med i debatterne. Derfor er han færdig.
Men derfor kan han stadig trække så mange republikanske vælgere, som er utilfredse med Trump, at ellers supersikre republikanske stater som Utah har en lille chance for at gå til Hillary Clinton. Det kan ske ved, at de republikanske vælgere deler sig, mens Clinton holder fast i de demokratiske.
Og uanset hvad er en fremgang fra 1 til 10 procent af stemmerne flot. 2016 bliver et godt år for USA's libertarianske parti.
Men derfor er han alligevel færdig. Vil han nå højere og have valgmandsstemmer, er han nødt til at komme bredt ud i præsidentdebatterne. Den første er 26. september, men den uafhængige kommission bag debatterne vil kun have kandidater med, der når over 15 procent af stemmerne i seks forskellige meningsmålinger.
Det har Johnson aldrig været i nærheden af.
Hans store udfordring er penge. Valgkampskassen har lidt over en million dollar i sig. Derfor fokuserer han på billige radioannoncer i stater, hvor han har stor støtte som Colorado, Iowa, New Hampshire, Oregon, New Mexico, Utah og Wisconsin. Håbet er en håndfuld valgmandsstemmer.
Men det vil ikke hive ham op over de 15 procent. Det kræver tv-reklamer nationalt. Men det rækker pengebeholdningen ikke til.
Catch 22
Det er et catch 22. Johnson har brug for mange penge for at nå debatterne, men han får først store penge, hvis han er med i debatterne. Derfor er han færdig.
Men derfor kan han stadig trække så mange republikanske vælgere, som er utilfredse med Trump, at ellers supersikre republikanske stater som Utah har en lille chance for at gå til Hillary Clinton. Det kan ske ved, at de republikanske vælgere deler sig, mens Clinton holder fast i de demokratiske.
Og uanset hvad er en fremgang fra 1 til 10 procent af stemmerne flot. 2016 bliver et godt år for USA's libertarianske parti.
Subscribe to:
Posts (Atom)
