18.5.14

USA's seks bedste præsidenter

RANGORDNING: En yndet sport blandt USA's historikere og politiske kommentatorer er at gå på jagt efter landets bedste præsidenter.

Den politiske redaktør Robert W. Merry mener, at USA står ved en skillevej i landets historie, hvor der er brug for en præsident af topklasse. Det er Obama ikke, og han tror heller ikke på Hillary Clinton eller Jeb Bush i 2016.

Men hvem ser han op til. Han peger på seks præsidenter:

1) Abraham Lincoln - brød årtiers politisk strid om slaveriet og reddede USA fra opløsning.
2) George Washington - sikrede at amerikansk demokrati blev levedygtigt
3) Franklin Roosevelt - førte USA gennem Den Store Depression over 2. verdenskrig til en status som supermagt
4) Thomas Jefferson - udryddede tendenserne til at etablere et aristokrati i USA og begyndte ekspansionen mod vest
5)  Andrew Jackson - etablerede et politisk ethos om en tilbageholdende regering, lave skatter og holdningen om, at regler skal holde sig tæt til forfatningen.
6 ) Teddy Roosevelt - Lancerede et progressivt politisk program, som tog hånd om industrialiseringens udfordringer og gav modvægt til Jacksons ethos.

Alt i alt store præsidenter i brydningstider - og det er der brug for igen. Men Merry tror altså ikke på nogen af de nuværende politikere - og hvor er USA så på vej hen?

Læs Robert W. Merrys essay her.


4.5.14

Obama var fyldt med selvironi

- I 2008 var mit slogan Yes We Can. I 2013 var mit slogan Control+ Alt+Delete.

- Se det i øjnene, Fox, I vil savne mig, når jeg ikke længere er præsident. Det bliver hårdt at overbevise det amerikanske folk om, at Hillary Clinton er født i Kenya.

Sådan lød to af humor-højdepunkterne, da præsident Barack Obama i går gjorde tykt grin med sig selv og amerikansk politik ved den traditionsrige middag i Det Hvide Hus for pressen.

Første omgang handlede om den mislykkede lancering af hjemmesiderne til Obamas sundhedsreform, mens joke to rettede sig mod Hillary Clintons gode muligheder for at erobre det Hvide Hus i 2016.

Se hele omgangen her: