Højesteret vil forblive delt over midten

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg fik i februar konstateret en farlig kræftsygdom, mens dommer John Paul Stevens er blevet 89 år gammel.

Alt tyder på, at det bliver disse to, der enten trækker sig eller dør i embedet, og dermed skal præsident Barack Obama udpege nye dommere, ligesom han for nylig gjorde med Sonia Sotomayor.

I den for kontroversielle politiske afgørelser meget vigtige Højesteret vil det imidlertid ikke ændre på magtbalancen, der stadig vil lyde på fire liberale, fire konservative og en moderat.

Såvel Ginsburg som Stevens tilhører nemlig domstolens liberale fløj, på trods af at Stevens blev udpeget af republikaneren Gerald Ford i 1975.

Unge konservative

Den konservative fløj bestående af højesteretspræsidenten John G. Roberts, Antonin Scalia, Clarence Thomas og Samuel Alito er væsentligt yngre end den nuværende liberale fløj. Scalia skiller sig ud med sine 73 år, men ellers er de alle fra midten af 50'erne til midt i 60'erne.

Dermed får Barack Obama - med mindre en uventet begivenhed sker - næppe mulighed for at skubbe domstolens politiske holdninger til venstre.

Tværtimod kan den konservative fløj sidde og håbe på, at en republikaner bliver præsident i 2012 eller 2016 og således roligt lade sig udskifte til den tid. Tre-syv år er ingen tid for en højesteretsdommer.

Souter overraskede
Dog skal Obama passe på ikke at lade sig overraske ved at udnævne en dommer, der så viser sig at tilhøre den politisk modsatte fløj i retssalen.

Det skete for præsident George H. W. Bush, som i 1990 udpegede den netop pensionerede David Souter som ny dommer.

Her regnede de fleste konservative med, at de nu fik styrket deres fløj i Højesteret, men Souter etablerede sig hurtigt som del af den liberale fløj - til ærkekonservatives store vrede.

En sådan "skjult dagsorden" hos en dommer er måske den eneste mulighed for reelt at skubbe til magtbalancen i Højesteret i dag - men det vil være svært at overraske for en dommer med den massive mediebevågenhed fra såvel aviser og tv som de tusindvis af ideologisk motiverede blogs, der gennemtrawler enhver dom og udtalelse fra en kandidat til USA's Højesteret.

Højesteret er stadig delt over midten

6. august fik Barack Obama sin kandidat til USA's Højesteret godkendt i Senatet med 68 stemmer for og 31 imod. Men den politiske sejr ændrer ikke på balancen i Højesteret.

Sonia Sotomayor erstatter nemlig dommer David Souter, der i en alder af 69 år går på pension for at nyde tilværelsen i New Hampshire. Udpegningen som højesteretsdommer er ellers på livstid, hvad mange dommere da også har benyttet sig af. Men Souter ville altså nyde de gyldne år i New Hampshires smukke natur.

Souter blev udpeget af republikaneren George H. W. Bush, men skuffede hurtigt de republikanere, der troede, de nu fik en konservativt medlem af Højesteret.

Souter blev en del af den liberale blok i Højesteret, og således var Højesteret i mange år delt med fire konservative, fire liberale og en moderat - nemlig Anthony Kennedy, som dermed afgør mange af sagerne. Kennedy blev udpeget af Ronald Reagan i 1988.

Sotomayor skaber dermed ingen politisk venstredrejning i Højesteret - lige nu.

Men på lang sigt kan det få stor betydning, idet Sotomayor med en alder på 55 har mange år foran sig i Højesteret - måske endda tre-fire årtier. Får Obama mulighed for at udpege flere Højesteretsdommere - hvad meget tyder på - kan den liberale blok i sidste ende sidde med flertallet.

Lige nu ligger feststemningen dog hos USA's latinoer, idet Sotomayor er landets første højesteretsdommer fra den etniske gruppe. Dermed har Obama også sikret sig taknemmelighed og dermed også fortsat stor opbakning fra en gruppe, der med 67 procent af stemmerne til den demokratiske kandidat var en vigtig del af Obamas vindende koalition i november sidste år.

Senator trækker sig

Heldigvis for Republikanerne har senator Jim Bunning fra Kentucky besluttet at trække sig og ikke stille op til genvalg i 2010.

Bunning blev af begge partier anset som Republikanernes svage punkt ved næste midtvejsvalg i 2010, og tabte han valget, ville Demokraterne kunne have udbygget deres forspring endnu mere i Senatet.

Mindretalsleder Mitch McConnel gjorde alt, hvad han kunne for at presse Bunning ud. Bunning truede med at melde sig ud af partiet, men sådan gik det altså ikke. Han har kapituleret, sandsynligvis på baggrund af, at det negative pres har ført til få donationer til valgkampen.

En tilfreds McConnel kan dermed lade Trey Greyson, lokalpolitiker i Kentucky, være en langt stærkere kandidat for Republikanerne. I en overvejende republikansk stat har partiet nu gode muligheder for at beholde begge sæder i Senatet.

Læs mere om sagen her.