27.7.13

Skuespiller går i krig mod rørledning

OLIE: Tilbage i marts 2013 vedtog Senatet en beslutning om at bygge  den såkaldte "Keystone-rørledning." Rørledningen skal føre olie fra oliesand med store oliereserver i Canada til raffinaderierne i Texas.

Siden har præsident Barack Obama sammen med en række miljøorganisationer kastet sig ind i slaget mod rørledningen.

- Vi vil ikke godkende byggeriet, medmindre vi er helt sikre på, at udledningen af CO2 ikke stiger, sagde Obama i sidste måned.

Den garanti er svær at give, og Obama får nu en allieret i form af filmstjernen Robert Redford. Skuespilleren har i årtier slået en række slag for Demokraterne, og han er klart på Obamas side.

Redford peger på, at rørledningen ifølge en ny undersøgelse vil føre til endnu større udnyttelse af det canadiske oliesand og dermed CO2-tungt energiforbrug. Udvinding af olie fra oliesand udleder 81 procent mere CO2 end fra gængse oliekilder. Over hele rørledningens levetid vil den ekstra udledning være på op mod 1,2 milliarder kubikmeter - det samme som fra hele USA's bilpark på et år. Derfor skal præsidenten holde fast, skriver Redford. Du kan læse hans kommentar her. 

Tilhængerne lader sig ikke påvirke. Republikanerne, industrien og nogle fagforeninger siger, at rørledningen vil sikre job både under bygningen via leverancer af amerikansk stål og senere gennem nye arbejdspladser i den texanske olieindustri. Samtidig peger de på, at en nyligt offentliggjort statslig rapport siger, at rørledningen hverken vil belaste klimaet eller føre til en stor vækst i udnyttelsen af oliesandet.

I øjeblikket lancerer hver side således hver deres undersøgelser for at få så meget af videnskaben og den politiske kapital på deres side som muligt. En endelig afgørelse ligger stadig en del måneder ude i fremtiden.

22.7.13

Detroit haster mod konkursen

BANKEROT: I marts skrev bloggen om den vaklende storby Detroit, som var på vej ud over afgrunden. 

Nu er afgrunden nået, og det går nedad: Byen er i fuld gang med at erklære sig konkurs. 

Detroits gæld er nu på 14 milliarder dollars, og hvert år er underskuddet på budgetterne voksende. I år er det over 300 mio. dollars.

Byen har de seneste årtier mistet masser af arbejdspladser, særligt i bilindustrien. Befolkningstallet er gået fra 1,8 mio. i 1950 til 714.000 i 2010 - men den offentlige sektor er ikke skrumpet tilsvarende.

Fagforeninger har et godt tag i byens ansatte. I foråret kom medierne med flere historier om groteske tilstande, som koster bystyret dyrt.

Hestesko
Bare som eksempel har Detroits vandselskab en medarbejder ansat til at sætte sko på heste. Lønnen er 56.000 dollars om året - men vandselskabet har ingen heste.

Endvidere har vandselskabet dobbelt så mange ansatte pr. liter pumpet vand som vandselskabet i Chicago.


Kevyn Orr har siden foråret været "kriseadministrator" i byen, men har ikke set nogen vej uden om konkurs. Det giver Orr endnu større magt til at skære til og forsøge at rette byen op igen, men sætter det valgte byråd og borgmester ud af magt. Orr har det afgørende ord.

Demokrati er der altså ikke meget af i byen, hvor 40 procent af gadelamperne ikke virker, og det tager politiet en time at rykke ud til selv højt prioriterede nødopkald.

Sammen med Michigans republikanske guvernør Rick Snyder er Orr nu gået i charmeoffensiv i medierne. Kreditorer skal overbevises om det fornuftige i at eftergive dele af gælden, politikerne skal overbevises om det fornuftige i en konkurs, og endelig skal Detroits befolkning beroliges.

Fagforeninger i sigtekornet
Særligt de offentligt ansatte og deres fagforeninger er i sigtekornet for deres dyre privilegier og pensioner. Derfor forsøger fagforeningerne  at bekæmpe konkursen og få den kendt ugyldig. Får Detroit ret til at skære pensionerne, vil det svække incitamentet til at være medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for deres medlemmer - og for fagforeningernes liv. En succes for Orr i Detroit, vil få andre byer og amter til at forsøge samme strategi med mere svækkelse af fagforeningerne til følge.

Til gengæld, siger Orrs og Snyders tilhængere, har fagforeningerne for længst kuppet sig til magten i byen. Det er nødvendigt med en teknokrat-løsning for at rydde op. Det er muligvis hårdt for de enkelte offentligt ansatte, men for skatterborgerne er det den retfærdige løsning. 

Orr har allerede fået nogle kreditorer til at acceptere, at de kun får 75 cent for hver dollar, Detroit skylder dem. I alt kan byen skære 340 millioner dollars af gælden med manøvren.  Men der er lang vej endnu med en gæld på ca. 14 milliarder dollars. 

15.7.13

Indvandring splitter republikanerne

INDVANDRING: For få uger siden vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform.

Nu skal Repræsentanternes Hus tage stilling, men partiet med flertallet - Republikanerne - er dybt splittet.

Nogle ganske få republikanere er for reformen uden at stille spørgsmålstegn. Nogle få vil overhovedet ikke stemme for en lov, der indeholder ordene "omfattende" og "indvandring."

Lov-og orden republikanere er kun interesseret i sikkerhed ved grænsen. Erhvervsvenlige republikanere vil gerne have flere indvandrere og dermed billig arbejdskraft. Nogle religiøst-konservative republikanere ser indvandring som en humanitær hjælp. Andre fællesskabsorienterede ser kritisk på mere indvandring af frygt for løntrykkeri og manglende kulturel sammenhængskraft i USA.

Alt i alt er det en næsten umulig opgave at stable et flertal på benene for Senatets reform.

Den republikanske flertalsleder Eric Cantor foreslår en mulig vej ud af moradset: Flere penge til sikkerhed og hegn ved grænsen og så flere visaer til højtuddannede indvandrere. Samtidig kan børn af illegale indvandrere få statsborgerskab.

Stadig stor pukkel
Den pakke er konservative republikanere også klar til at sluge. Men det gavner ikke den store pukkel af illegale indvandrere, som allerede opholder sig i USA. Det problem er uløst, og rent strategisk vil den hurtigt voksende gruppe af latino-vælgere stadig se skævt til Republikanerne. 

I modsætning til Republikanerne er Demokraterne forenet i opbakning til reformen. Før var partiet ofte imod liberalisering af indvandringsreglerne, fordi fagforeningerne ikke ville have billig arbejdskraft ind i landet. Demokraterne har opgivet den holdning til fordel for en multi-kulti tilgang domineret af vælgerne i partiets nye højborge, de amerikanske storbyer.

8.7.13

Senatorer med præsidentdrømme styrer Senatet

SENATET: En kliché i amerikansk politik siger, at når senatorer ser sig selv i spejlet, ser de en præsident.

Som mange andre klichéer har den meget sandhed i sig: Som eksempel forsøgte 28 senatorer i det Senat, som fandtes fra 1985-1986, at kapre præsidentposten.

Som regel er politikerne med de stærkeste præsidentdrømme også dem, som dominerer i Senatet. Det gælder nemlig om at få medieopmærksomhed og styrke positionen i partiet.

Hos Republikanerne er det lige nu let at se, hvem der leger med tanken om en præsidentpost.

Senator Marco Rubio fra Florida styrer indsatsen for en indvandringsreform og kaster sig snart ud i diskussionen om abortlovgivning.

Senator Rand Paul fra Kentucky har sat sig på dagsordenen om overvågning og retten til privatliv.

Samtidig var senator Ted Cruz  fra Texas den afgørende spiller i kampen om, hvorvidt Chuck Hagel kunne blive nomineret og valgt som præsident Barack Obamas forsvarsminister.

De tre senatorer har fokuseret skarpt på nationale dagsordener i stedet for snæver varetagelse af små målgruppers interesser i deres hjemstater. Dermed sikrer de sig en bid af den landsdækkende mediekage og profilerer sig over for de kernevælgere i partiet, som skal stemme på dem ved primærvalgene.

Succes
Senatorernes præsidentdrømme bliver bakket op af, at senatorer har været ret succesfulde ved de seneste præsidentvalg.

Tidligere var det guvernørerne og vicepræsidenterne, som sad med de bedste kort, og indtil 2008 var ingen senator gået direkte fra Senatet til Det Hvide Hus siden John F. Kennedy i 1960. Så lykkedes det for Barack Obama, i øvrigt i direkte kamp med senator John McCain i 2008.

Andre succeshistorier er nomineringen af senator Bob Dole for Republikanerne i 1996 og senator John Kerry for Demokraterne i 2004.


1.7.13

Obama presser på for indvandringsreform

PRÆSIDENTPRES: I sidste uge vedtog Senatet en omfattende indvandringsreform med stemmerne 68 mod 32. Der er altså et  bredt flertal tværs over de to partier for pakken.

Loven indeholder mere sikkerhed ved grænsen til Mexico i form af vagter og hegn. Mere kontroversielt blandt konservative amerikanere er en lettere vej til amnesti og statsborgerskab for illegale indvandrere.

Netop sidstnævnte er det, der kan få reformen til at vælte i Repræsentanternes Hus, som nu skal godkende pakken. Det har bloggen før skrevet om - se historierne her.

Konservative republikanere vil have skrappere sikkerhed ved grænsen, før de kan bakke op om amnesti-delen af reformen.

Formanden for Republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner, siger:

- I will not move a bill that does not have backing from a majority of the Republicans.

Bolden er hos Huset
Præsident Barack Obama forsøger nu at presse på for at redde situationen.

- I do urge the House to try and get this done before the August recess. There is more than enough time. This thing has been debated amply, and they have got a bunch of weeks to get it done. Now is the time.

Han fortsatte med specifikt at lægge pres på Boehner:

- The ball is in the House’s court. I have called both Speaker Boehner and [Democratic] Leader Pelosi and encouraged them to find a path to get this done, and the framework that the Senate has set up is a sound framework.

Det ser dog svært ud, og et kompromis kan blive at droppe drømmen om en samlet, forkromet reform. I stedet skal politikerne presse enkeltlove igennem, som med forskellige flertal kan opnå det samme som en stor reform.

Dermed kan indvandringsproblematikken i hvert fald delvist blive løst - men ingen politikere kan stå ærefuldt tilbage og føre valgkamp på sagen.