Forsøg: Texas går stærkt mod højre. Californien går stærkt til venstre.
Sådan kan situationen beskrives i USA lige nu, hvor det ikke er centralregeringen, der går forrest med de politiske eksperimenter. Det er derimod de enkelte delstater.
Eksperimenterne går både mod stærkt konservative løsninger som i Texas og stærkt venstreorienterede løsninger som i Californien. Nu skal virkeligheden altså vise, hvad der virker bedst.
Eksperimenterne har nået Det Hvide Hus. I sin State of the Union-tale erklærede præsident Barack Obama, at han ville arbejde sammen med de stater, som kom med de "bedste idéer til at skabe job, begrænse udgifterne til energi og sikre bedre uddannelse i de offentlige skoler. "
Ideologi: I 2008 diskuterede mange, om Obama var centrum-politiker, centrum-venstre eller venstreorienteret.
Konsensus i den brede offentlighed havnede efterhånden på centrum-venstre, men den netop afholdte State of the Union-tale viser, at Obama drømmer om at rykke længere ud på venstrefløjen.
Således leverede han et hårdt angreb på begrebet "enhver er sin egen lykkes smed."
- There are communities in this country where no matter how hard you work, it is virtually impossible to get ahead.
Løsningen er regeringsindgreb, lød det fra præsidenten:
- And that's why we need to build new ladders of opportunity into the middle class for all who are willing to climb them.
Han turde ikke erklære det direkte, men talen var en krigserklæring mod ulighed - og minder i målene meget om Lyndon B. Johnsons krig mod fattigdom i 1960'erne.
Afslutte konservativ tidsalder
Obama drømmer om at sætte en demokratisk dagsorden, som Johnson gjorde dengang - og endegyldigt afslutte den konservative æra, USA har gennemlevet siden Ronald Reagans valgsejr i 1980.
Johnson lavede en række statslige indgreb: The Civil Rights Act, Medicaid, Medicare og Head Start. Samtidig gennemførte han omfattende programmer for byfornyelse og uddannelse.
Obama vil føre arven videre, men verden i dag er en helt anden - og det samme er præsidenterne.
Johnson elskede og var bragende dygtig til at få Kongressen til at gøre, som han ønskede. Obama finder det arbejde smagløst. Johnsons tiltag var populære, men i dag ser amerikanerne med mistro på staten. Og ikke mindst, så havde Johnson penge på kistebunden, mens Obama har ført USA til de største budgetunderskud nogensinde.
Obamas holder den traditionelle State of the Union-tale
Obama turde da heller ikke åbent hylde staten:
- It is not a bigger government we need, but a smarter government.
Men hvad kan nationerne overhovedet gøre i dag? Globalisering, som har betydet mange tabte industrijob i USA, er ikke noget, en amerikansk præsident umiddelbart kan ændre meget ved. Samtidig er Washington låst i skyttegravskrig mellem Republikanere og Demokrater. Obama ligner ikke en præsident, der som Johnson kan vride armen rundt på alle, så de til sidst arbejder sammen.
Obama drømmer om at sætte en varig arv, men forhindringerne er næsten uoverstigelige. Det Hvide Hus har brug for meget originale tanker, hvis Obama skal få virkeliggjort sine drømme.
BREVE: Siden 1792 har The United States Postal Service (USPS) ført breve og pakke rundt i USA. Hverken borgerkrig, vildnis, prærier og nedskæringsivrige politikere har kunne røre postvæsenet, men nu er benene sparket væk under virksomheden af internettet.
Seneste udvikling er, at postvæsenet nu fjerner levering af breve om lørdagen. For stadig at leve op til lovens krav om levering seks dage om ugen, fortsætter USPS med at levere pakker om lørdagen. Smart - for her er der stadig penge at tjene.
Det er det afgjort ikke på breve. Sidste år tabte USPS 16 milliarder dollars. Internet og e-mail har fjernet langt de fleste almindelige breve og regninger. Leveringer af aviser og magasiner falder, efterhånden som internet og tv dominerer mediefladen.
Det er kun godt og vel et år siden, at postvæsenet meldte, 252 af 487 posthuse ville lukke. Samtidig bliver der skåret godt i arbejdsstyrken. USPS er dog stadig USA's næststørste civile arbejdsplads lige efter supermarkedskæden Walmart.
Historie tilbage til 1792
Samtidig spænder politikerne ben for, at nye forretningsmuligheder kan opdyrkes. Kongressen har forhindret USPS i at udvikle sikre e-mailadresser og tilbyde flere services til digitale forhandlere. Til gengæld er USPS indtil nu blevet tvunget til at køre med seks-dages brevlevering, og det har kostet kassen.
USA's postvæsen har en glorværdig historie. Det blev grundlagt af koryfæerne George Washington og James Madison i 1792. Postnetværket blev stærkt udvidet, og aviser kunne komme med posten for en meget lav pris. Samtidig sikrede lovgiverne brevhemmeligheden. Hele befolkningen fik adgang til billig information om samfundet via postvæsenet - og ytringsfriheden var sikret via brevhemmeligheden.
Historikeren Alexis de Tocqueville var i begyndelsen af 1800-tallet imponeret over, hvordan USPS fik sendt tykke bundter af aviser fra New York og Philadelphia til Detroit, som dengang var en tynd befolket udpost i ødemarken. Han mente, at USPS var den eneste organisation, der havde evnerne til at få den information og debat om samfundet rundt, som det unge amerikanske demokrati var afhængig af.
At fjerne lørdagsleveringen vil ifølge USPS selv spare to milliarder dollars om året.
Våben: Hvordan sparker man bedre en debat om våbenkontrol i gang end ved selv at gå ud og skyde?
Om få dage kommer Obama og Demokraterne med deres udspil til strengere våbenkontrol - og hele sagen bliver således skudt i gang med en præsident og et gevær:
