Joe Bidens føring er støbt i beton

For en uge siden stod der ifølge electoral-vote.com  356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde. For to uger siden var resultatet 356-164. 

Dags dato viser optællingen 378-144 til Joe Biden. 16 valgmandsstemmer står som uafgjorte.

Kort og godt: Joe Bidens betydelige forspring er cementeret og rykker sig ikke rigtigt - faktisk kun lidt yderligere fremad. 

Den blå mur er genopbygget

Vigtigst af alt for Biden er, at Den Blå Mur, som faldt i 2016, er blevet genopbygget og er stærk - sandsynligvis endda stærkere end såvel The Wall i Game of Thrones og Den Kinesiske Mur, der begge blev gennembrudt.

I Wisconsin fører Biden med syv procentpoint. I Michigan med ni procentpoint. I Pennsylvania med syv procentpoint. Og i Minnesota - den eneste blå mur-stat, Clinton formåede at fastholde i 2016 med et procentpoints forspring - fører Biden ligeledes med ni procentpoint. Alle delstater er reelt uden for statistisk usikkerhed, og de stater alene vil sikre Biden sejren.

Samtidig er han endda i så god stand, at han fører med nogenlunde stabile tre procentpoint i Florida. I North Carolina, Arizona og Iowa er der svag, men statistisk usikker føring til demokraten. Og så fører Biden endda i Iowa og...Texas! Begge steder går meningsmålingerne dog til først den ene, så den anden kandidat. Det samme gælder dog træls nok for præsident Trump også i Ohio. Han kan ikke undvære nogen af de stater. 

Meget høj stemmeprocent 

57,4 millioner stemmer er allerede afgivet og kan altså ikke ændres, uanset hvad der sker. Så hvis de er afgivet på basis af, hvordan meningsmålingerne lige nu ser ud, er det en klar Biden-fordel.

Allerede nu er der afgivet så mange stemmer, at det svarer til 41,7 % af det samlede antal kryds, der blev sat i 2016. Alt tyder på, at valgdeltagelsen i USA bliver rekordhøj. Det er noget af et sundhedstegn for et demokrati, som flere og flere ellers stiller spørgsmålstegn ved. 

Hvilket parti skal Republikanerne være efter Trump?

En uge er gået, og meget lidt har rykket sig i antal valgmandsstemmer og meningsmålingerne. Imens afgives millioner af stemmer hver dag, så sker der overraskelser, får de mindre og mindre betydning. Donald Trumps problemer er overvældende. 

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-182 i valgmandsstemmer til Joe Biden. Der skal 270 til at vinde.  I sidste uge var resultatet 356-164. Den eneste forskel er, at Ohio er kommet usikkert tilbage i folden hos Trump. 

Den blå mur er genopstået. Delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin ser ud til at være sikkert tilbage hos Demokraterne. Arizona ser ud til at være 11 nye sikre valgmandsstemmer for Demokraterne. I Iowa, North Carolina, Georgia og Florida fører Biden svagt. Trump fører i ingen - ingen -af svingstaterne.

Republikanerne efter Trump?

I krogene er Republikanerne i gang med at diskutere, hvad der skal ske med partiet efter Trump-æraen. Skal Donald Trump Jr. eller Ivanka Trump overtage og føre kulten videre? Eller skal partiet med ledere som John Kasich tilbage til Bush- og Reagan-æraen med klassisk konservatisme og vilje til kompromis?

Krass Sasse-kritik

Senator Ben Sasse - også en mulig republikansk præsidentkandidat i 2024 - er i hvert fald ikke i tvivl.

Senatoren, der er på valg i år for Nebraska, har taget bladet fra munden og skarpt kritiseret præsidenten i et digitalt town hall med 14.000 deltagere. 

Sasse beskylder Trump for at støtte diktatorer og white supremacists, ødelægge forholdet til allierede, smadre det føderale budget, behandle kvinder elendigt og håndtere pandemien som en PR-sag - blandt megen anden kritik. 

Præsidenten er ikke overraskende meget lidt begejstret.

The least effective of our 53 Republican Senators, and a person who truly doesn’t have what it takes to be great, is Little Ben Sasse of Nebraska, a State which I have gladly done so much to help. @SenSasse was as nice as a RINO can be until he recently won the Republican....

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 17, 2020

Genvalgt skal Sasse nok blive i den stærkt republikanske delstat. Men at en siddende senator, der er på valg, nu tør kritisere den kultlignende anfører for partiet viser, at meget få efterhånden tror på en Trump-sejr. Nu gælder det om at vinde kampen om, hvilket republikansk parti der skal genopbygges på den anden side.

Trumps tal kollapser

ALT tyder på, at Joe Biden vinder præsidentvalget, og tilmed at han vinder det stort. For dem, der sætter pris på amerikansk demokrati i almindelighed og demokrati rundt omkring i særdeleshed må det være opmuntrende læsning. Thi en usikker afgørelse på valgnatten og de efterfølgende uger vil kunne rive nationen fra hinanden.

Trump og kaos

Frem til september var intet umuligt for Trump, selvom han hele tiden var lidt bagud. Men så kom først offentliggørelsen af hans skattepapirer og en katastrofal debat mod Joe Biden. Her begyndte opbakningen til præsidenten at dale. Siden fulgte så hans dans med coronavirusssen. Så kollapsede tallene bag og opbakningen til Donald J. Trump. Alle tre sager ville have sænket enhver tidligere præsident, og end ikke Teflon-Donald er immun (!).

Ifølge den velrenommerende side electoral-vote.com står der lige nu 356-164 i valgmandsstemmer til Joe Biden med 18 uafgjorte. Der skal 270 til at vinde. 

Trump, der ellers om nogen kan bedrage andre og sig selv, ved nok godt inderst inde, at det ser meget sort ud for ham. Han kan have tre håb: Store ændringer i opbakningen, at meningsmålingerne tager fejl - eller kaos og usikkerhed om resultatet. At Trump stort set kun nævner sidstnævnte med "falske" stemmer og så videre og siger nej til mulig gamechanger som en debat nummer to viser tydeligt, at han kun tror på sidstnævnte håb. 

Hvad med 2016?

Mange siger så: Jamen, se hvad der skete i 2016! Der vandt Trump trods stor føring til Hillary Clinton.

MEN: Det er det værd at huske, at meningsmålingerne sagde, at hun ville vinde nationalt med 3,2 procentpoint. Hun vandt med 2,1. At alle institutter så stort set overså det demokratiske kollaps i enkelte ellers klassisk blå delstater som Michigan og Wisconsin er en helt anden sag. Men The New York Times har været så flink at beregne, hvad der ville ske i 2020, hvis meningsmålingerne skulle have samme fejlstørrelse og retning som 2016.

Resultatet: Joe Biden vinder med valgmandsstemmerne 319 mod 219.  

Valget er i gang - men resultatet kommer næppe på valgdagen

Det vælter ind med den ene oktober-overraskelser efter den anden: Trumps skattepapirer bliver offentliggjort, og i debatten gør Trump et aggressivt og ret miserabelt indtryk - og generelt var debatten ikke noget lysende eksempel på demokratiets styrker. Men alt det er nu glemt, efter præsident Donald J. Trump blev indlagt med covid-19. Sådan kan man også begrave (!) dårlige historier.

Valget er i gang

Men uanset hvor store kommende overraskelser bliver, får de mindre og mindre betydning for valgets resultat. For to millioner amerikanere har allerede brevstemt, og for hver dag bliver det stadig flere stemmer, der således er låst og på plads, uanset hvad der sker. 

I Virginia har 482.674 allerede brevstemt fulgt af Wisconsin med 395.082 stemmer og North Carolina med 304.809. Vælgere i 26 delstater har bedt om 66.351.696 brevstemmer, og i 15 delstater har anmodninger om brevstemmer allerede nu overskredet det samlede antal brevstemmer i de delstater ved valgdagen i 2016. 

61 % af amerikanerne siger, de gerne vil stemme før valgdagen i år mod 41 % i 2016. Pandemien ændrer valgvanerne. 

Delstaterne Florida, Iowa, Maryland, North Carolina, New Jersey og Pennsylvania offentliggør vælgerregistreringer, og her kommer 54,5 % af brevstemmerne fra demokrater, 21,4 % fra republikanere og 23,4 % fra uafhængige.  

Demokratiske brevstemmer

Alt går, som eksperter forventer: Demokrater brevstemmer massivt. Republikanerne vil møde op på valgsteder 3. november.

Det kan betyde, at når stemmesedler fra valgsstederne tælles op først, kan Donald Trump stå som en stor sejrherre 3. november. Men når brevstemmerne kommer i puljen, vil Biden trække fra og kan ende med en jordskredssejr (som meningsmålingerne antyder lige nu). 

Men vil Trump og hans tilhængere stille og roligt kunne se på, at sejren smuldrer på grund af de brevstemmer Trump hele tiden kalder for fup og svindel? Intet tyder på det. 

Ingen afgørelse på valgnatten

Der påhviler de i store dele af USA forkætrede medier en stor opgave i at forklare befolkningen, at medmindre det bliver et massivt jordskredsvalg, kender vi ikke vinderen om aftenen den 3. november. Der kan gå dage eller endog uger - som der i øvrigt altid gjorde i amerikanske præsidentvalg før moderne teknologi.

Heldigvis viser en ny meningsmåling, at 66 % af vælgerne ikke forventer at kende vinderen på valgnatten. Det gør kun 20 %. Donald Trump - hvis han ellers har luft til at tale til den tid - vil ikke blive taget alvorligt af det store flertal af vælgere, hvis han erklærer sig som vinder på baggrund af valgnattens optællinger. Det er meget heldigt for demokratiets tilstand og mulige heling. 

Den store udfordring i at få resultatet at vide kommer fra Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. Disse svingstater tillader ikke brevstemmer at blive optalt før valgdagen. Det står i modsætning til svingstaterne  North Carolina og Florida, der tillader brevstemmer at blive optalt, når de ankommer. 

Det kan give betyde, at Trump står til at vinde Pennsylvania og Michigan, fordi de republikanere, der stemmer personligt på valgdagen, bliver optalt først. Imens kan Biden stå til klare sejre i North Carolina og Florida. En omvendt verden - men sidstnævnte vil også være en MEGET tydelig indikation af, at den endelige vinder vil være Biden. For vinder han Florida og North Carolina, vinder Trump ikke Wisconsin og Michigan.