26.5.10

Sundhedsreformen går ingen steder

NIX PILLE: Barack Obama og Demokraterne fik for et par måneder siden vedtaget sundhedsreformen.

Siden har teparti-aktivisterne erklæret krig mod reformen, og Republikanerne lover at afskaffe den, hvis de får flertal i Kongressen og kontrol over Det Hvide Hus i 2012.

Sådan kommer det dog næppe til at gå, mener en kommentator i denne artikel. Hvornår, spørger han retorisk, er et offentligt velfærdsgode nogensinde blevet rullet tilbage?

Med dette lille link går bloggen i midlertidigt eksamenshi. Forventet tilbagekomst: Slutningen af juni.

23.5.10

Græsrødderne vandt – favoritterne tabte

PRIMÆRVALG: I denne uge faldt afgørelsen i en række primærvalg rundt om i USA.

Kampen stod om, hvem der skulle kæmpe om senatspladserne til november, og der var blodtud til de ledende politikere hos både Demokraterne og Republikanerne.

Som omtalt tidligere var Arlen Specter i store problemer i primærvalget mod admiral Joe Sestak i Pennsylvania.

Specter havde støtte fra det demokratiske establishment, og præsident Barack Obama var på besøg i Pennsylvanias kornmarker for at støtte Specter.

Det hjalp ikke det store. 54 procent af stemmerne i det demokratiske primærvalg gik til Sestak og de resterende 46 procent til Specter.

Græsrødderne og den demokratiske venstrefløj støttede Sestak, da de ikke fandt den noget partihoppende Specter troværdig.

Muligvis er de demokratiske ledere dog også godt tilfredse. Specter har altid været en besværlig mand for Republikanerne i Senatet, og nu slipper Demokraterne af med et problembarn. Den 80-årige Specter, der tilmed har været alvorligt syg af kræft, kan altså nu snart se frem til pensionisttilværelsen.

Libertariansk sejr
I Kentucky vandt Rand Paul, søn af det libertarianske USA’s bannerfører Ron Paul, nomineringen som Republikanernes senatskandidat over Trey Grayson. Procenterne: 59 procent til Paul, 35 procent til Grayson.

Det er en bet for Republikanerne, der åbent støttede Grayson. Rand Paul er voldsomt populær hos den liberalistiske fløj hos Republikanerne, men får sværere ved at skabe støtte blandt de socialt konservative, som står stærkt i Kentucky.

Samtidig er det Rand Pauls første valgkamp nogensinde, og risikoen for, at han kommer til at sige noget kontroversielt eller uigennemtænkt, er derfor større end ved den erfarne Grayson.

Rand Paul, der er opkaldt efter fader Ron Pauls store idol Ayn Rand, kan måske se frem til at blive en ny lederfigur hos libertarianerne, når Ron Paul ikke orker mere.

Ron Paul har været præsidentkandidat hos Republikanerne flere gange, og sidste gang – med internettet i ryggen – var han tæt på at være den bedste fundraiser blandt republikanerne takket være de entusiastiske støtter.

Den libertarianske vælgerskare i USA er anslået til at være mellem 10 og 20 procent af vælgerne, så der er noget at bygge en bevægelse på for Paul-familien.

16.5.10

Partihopper er i problemer

MIDTVEJSVALG: Først var han demokrat. Så blev han republikaner. Og nu er han altså demokrat igen.

80-årige Arlen Specter har været vidt omkring, men nu spænder vælgerne måske snart ben for hans politiske karriere.

28. april sidste år skiftede Specter til Demokraterne efter at have været senator for Republikanerne i fem perioder for staten Pennsylvania siden 1980.

Hans begrundelse: Republikanerne havde bevæget sig langt mod højre, og Specter kunne ikke længere følge partiet.

Bagud
En anden begrundelse, som dog ikke blev nævnt højt, var , at Specter var langt bagud i meningsmålingerne i et primærvalg mod republikaneren Pat Toomey, som angreb ham far højre flanke.

Specter skiftede altså side mod løfter fra Obama og andre ledende demokrater om, at de ville føre valgkamp for ham.

Imidlertid blev Specter også udfordret hos Demokraterne. Admiral Joe Sestak har udfordret ham i primærvalget og angriber Specter for kun at være demokrat af navn.

Specter har ellers stemt 100 procent med Demokraterne i Senatet netop for at bevise sin nyfundne politiske overbevisning.

Men vælgerne lader sig åbenbart ikke narre. Trods massiv opbakning fra demokratiske ledere viser de nyeste meningsmålinger, at Specter er bagud med 43,8 procent til Sestak og 41,4 procent til Specter.

Håber han taber
Selvom højtplacerede demokrater altså fører valgkamp for Specter, håber mange, at han taber. Specter var i mange år en torn i øjet på republikanske ledere, da han tit gik imod partiet. Demokrater frygter, han vil gøre det samme hos dem, så snart han har sikret sig endnu en valgperiode.

Er Specters troværdighed efter de næsten Naser Khader'ske partihop så lav, at Pennsylvanias vælgere dømmer ham ude? Svaret får vi til november.

12.5.10

Obama nominerer Elena Kagan som ny dommer

HØJESTERET: Ganske som forudsagt af USA-perspektiv har Barack Obama nomineret Elena Kagan som ny højesteretsdommer. Hun skal afløse John Paul Stevens, der i en alder af 89 år har besluttet sig for at gå på pension.

Kagan vil uden større problemer glide gennem Senatet. Ved en udnævnelse til posten som Solicotor General, staten USA's repræsentant ved Højesteret, stemte syv republikanere for hende. De får svært ved at ændre deres stemme.

Kagan er kun 50 år, og Obama har derfor sikret sig indflydelse i retten de kommende 30-40 år.

Udnævnelsen sikrer en på flere punkter historisk Højesteret: Aldrig før har der været tre kvindelige dommere. Aldrig før har der været tre jødiske dommere og aldrig før har der ikke været nogen protestantiske dommere. Endelig: Kagan er den første lesbiske højesteretsdommer nogensinde.

Læs en biografi fra The New York Times her.

8.5.10

Demokraterne opgiver immigrationsreform

IMMIGRATION: Demokraterne har smidt tankerne om en immigrationsreform i skraldespanden.

Ideen om en reform – og ikke mindst debatten om den – flammede ellers op, da delstaten Arizona for et par uger siden vedtog en ny restriktiv immigrationspolitik.

Demokratiske strateger så straks en mulighed for at dæmme op for den republikanske flodbølge, partiet frygter til midtvejsvalget i november.

Latino-vælgere stemte i stort tal på Demokrater i både 2006 og 2008. Det var en succes for partiet, for i 2004 var det George W. Bush og Republikanerne, som sikrede sig et flertal af latino-stemmerne.

Siden har Republikanerne valgt en mere hård linje i spørgsmålet om sikkerheden ved den amerikansk-mexicanske grænser og immigrationsspørgsmål i det hele taget.

Republikanerne splittet
Ved at sætte en debat i gang og stå for amnesti til de mange illegale latinoer i USA, ville Demokraterne utvivlsomt havde sikret sig mange latinovælgere til november.

Samtidig ville det have splittet Republikanerne i to fløje.

På den ene side ”Walmart-fløjen,” der er godt tilfreds med immigranter, der vil arbejde for en lav løn.

På den anden side ”Tancredo-fløjen,” opkaldt efter Tom tancredo, tidligere republikansk medlem af Repræsentanternes Hus fra Colorado.

Tancredo er bannerføren for en immigrationspolitik, der smækker USA’s døre i – særligt foran næsen på latinoer og muslimer.

Men nu har Barack Obama effektivt aflivet latinoers håb og strategernes planer for immigrationsreform.

Ingen appetit
Han udtaler, at kongresmedlemmer næppe ”har appetitten” til en immigrationsreform oven i den nuværende debat om klimalovgivning, samtidig med at politikerne forsøger at holde liv i det spæde lys, som har vist sig i den amerikanske økonomi. Der skal ikke mange vindpust til for at slukke flammen helt.

Strategerne i de demokratiske tænketankermå altså tilbage til skrivebordet og finde en anden strategi for at undgå et blodigt valgnederlag i november.

5.5.10

BP's kamp for at blive grøn afsporet af oliekatastrofen

MILJØ: Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf har rettet mediernes søgelys mod energivirksomheden BP, der ejer de oliespyende rør på havbunden, der hver dag sender op imod 800.000 liter olie ud i havet.

USA's største venstreorienterede magasin "Mother Jones" har kigget BP efter i krogene.

Energivirksomheden har i det sidste årti brugt 200 millioner dollars på reklamekampagner, der skal slå fast, at den gamle olie- og gasvirksomhed nu er blevet grøn og satser på sol, vind og godt arbejdsmiljø.

Det mener magasinet er en stor varmluftballon, og nu er BP - om man så må sige - gledet i olien og har i faldet prikket hul på ballonen. Så nytter det ifølge magasinet ikke meget, at BP lover at betale alle omkostninger ved olieforureningen.

Læs artiklen her.

2.5.10

Sauna, toiletbesøg og en 24 timer lang tale

FILIBUSTER: Strom Thurmond havde spist sin bøf. De mange kalorier skulle række langt.

I lommen lå hostetabletter og mælketabletter for at holde stemmebåndet blødt og i form.

Endelig havde han siddet i saunaen så længe, at toiletbesøg havde lange udsigter.

Det var nødvendigt. Året var 1957, præsident Dwight D. Eisenhower og Senatet ville vedtage en borgerrettighedsreform, men senator Thurmond fra South Carolina ville gøre alt for at stoppe den. Metoden blev en filibuster - den længste i amerikansk historie.

Thurmond, der på det tidspunkt var overbevist om goderne ved raceadskillelse, indtog talerstolen i Senatet klokken 20.54 den 28. august 1957.

De næste 24 timer og 18 minutter talte Thurmond og udsatte dermed afstemningen om borgerretighedsreformen. Han reciterede alle delstatsforfatninger, Bill of Rights, forfatningen og præsident Washingtons afskedstale - samt sin bedstemors opskrift på kiks.

Nogle gange talte han så lavt som muligt for at spare stemmebåndet. Andre gange bragede stemmen ud i Senatet.

Af og til blev han hjulpet af sine kolleger, der stillede spørgsmål. Det gav Thurmond mulighed for at sidde ned og endda tage lidt at drikke.

Lige lidt hjalp det.

21.12 den 29. august måtte en udmattet Strom Thurmond forlade talerstolen, og reformen blev vedtaget.

Sydstatssenatorerne bakkede ikke Thurmond op. Reformen var udvandet, og derfor var de godt tilfredse og frygtede, at nordstatssenatorer ville gennemtvinge en meget stærkere reform, hvis forslaget faldt.

I 1964 skiftede Thurmond fra Demokraterne til Republikanerne og var dermed del i den bølge, der gjorde de solidt demokratiske sydstater til en republikansk bastion - kampen om sortes rettigheder havde meget at sige i dette paradigmeskifte.

Thurmond moderede senere sin holdning til raceadskillelse, men fortrød aldrig sine holdninger fra 1950'erne. I datidens kontekst var de rigtige, mente han, og i øvrigt havde delstaterne ret til at gøre, som de ville.

Thurmond var senator helt frem til 2003, hvor den da 100-årige republikaner og krigshelt fra 2. verdenskrig blev afløst af Lindsey Graham.

Her er et billede fra 29. august 1957, da Thurmond forlader talerstolen.

Rekorden vil måske holde for altid. Demokraterne overvejer nemlig at henrette filibusteren.