NEW JERSEY: 34 procent.
Så meget fører den republikanske guvernør Chris Christie over sin demokratiske udfordrer Barbara Buono før guvernørvalget i november. Hvordan kan det lade sig gøre i det stærkt demokratiske New Jersey - en stat, som har fostret det venstreorienterede ikon Bruce Springsteen?
En af forklaringerne er, at Christie har formået at splitte fagforeningerne. De står stærkt i New Jersey og har normalt sikret demokratiske sejre ved valg. Men nu støtter de privatansattes fagforeningerne Christie, mens de offentligt ansattes fagforeninger kæmper hårdt mod Christie.
Den republikanske guvernør har skåret i goderne og lønningerne hos de offentligt ansatte. Alt andet lige er det naturligt nok, deres fagforeninger har erklæret krig mod Christie.
Men de privatansattes er altså tilfredse, og grunden er arbejdspladser og vækst.
Fagforeningen International Brotherhood of Electrical Workers Local 102 støtter Christie. Ifølge formanden er grunden, at i 2001 havde medlemmerne 6,5 mio. arbejdstimer. I 2009 - året hvor Christie tog over - var det faldet til tre mio. Nu nærmer tallet sig de fem mio.
Fagforeningen mener, at grunden er besparelser i det offentlige, offentlige budgetter i balance og skattelettelser, som har sat gang i erhvervslivet.
Massive skattestigninger
Allerede i 2006 foreslog jernarbejdernes forbund, at statsansatte skulle gå 15 pct. ned i løn. Forbundet sagde, at dets medlemmer ikke havde fået lønstigninger i to år. Alle lønstigninger var gået til at betale stigende pensions- og sundhedsudgifter kombineret med skattestigninger. New Jersey har en stat, vi ikke har råd til længere, lød det fra fagforeningen.
Forslaget om de statsansattes lønnedgang kom efter 33 skattestigninger under den demokratiske guvernør Jim McGreevey for i alt 3,6 mia. dollars. Den dengang nyvalgte demokratiske guvernør Jon Corzine afviste forslaget, lod de statsansatte beholde deres løn og hævede i stedet momsen fra seks til syv procent. Nu er også jernarbejdernes forbund på Christies side.
Teparti-fløjen hos Republikanerne er dog ikke nødvendigvis begejstrede for Christies tætte forhold til nogle fagforeninger. Strider det ikke mod den rene konservatisme? Og er det ikke mere værd at tabe med ideologien i behold end vinde og indgå kompromiser? Christies svar var klart, da han i sidste måned talte til republikanske ledere i Boston:
- For our ideas to matter, we have to win because, if we don't win, we don't govern.
22.9.13
Obama: Kongressen skal vedtage budget
FINANSLOV: Så er det igen tid til at hæve grænsen på USA's kreditkort, og det udløser de sædvanlige kampe mellem Barack Obama og Demokraterne og Republikanernes i Kongressen.
Barack Obama benytter sin ugentlige tv-tale til at stille krav, men det bliver alligevel en opslidende kamp.
Barack Obama benytter sin ugentlige tv-tale til at stille krav, men det bliver alligevel en opslidende kamp.
16.9.13
John McCain overvejer pension
ALDERDOM: I en alder af 77 år har de fleste mennesker allerede nydt en del år med kortspil, rejser, god vin, kampen mod fysiske skavanker og hvad pensionsalderen ellers indebærer.
Sådan er det ikke i det amerikanske Senat, hvor mange senatorer bliver siddende, til de er et godt stykke over de 80 år. En del dør ganske simpelt i embedet.
John McCain, den republikanske præsidentkandidat i 2008 og i 27 år senator for Arizona, sagde i et nyligt interview med "The Wrap."
- The president and I, he's in his last term, I'm probably in mine, the relationship we have had over the past three years is quite good.
Journalisten spurgte straks ind til, hvad han mente med det. Overvejede han pension? McCain trak lidt i land.
- Nah, I don’t know, I was trying to make a point. I have to decide in about two years so I don’t have to make a decision. I don’t want to be one of these old guys that should’ve shoved off.
McCains senatsplads er i spil ved valget i 2016, og han skal altså beslutte sig inden da.
Et genvalg af McCain i 2016 er langtfra sikkert i disse teparti-tider. McCain har, som han også nævner, et tæt forhold og samarbejde med præsident Barack Obama. Begge satser på en omfattende immigrationsreform. Det er imidlertid ikke noget, der er populært på den konservative højrefløj. Vælger han ikke pensionen frivilligt, kan meget vel blive tvunget på pension af en højreorienteret udfordrer ved primærvalgene.
Præsidentdrømme
John McCain blev for alvor kendt i Danmark som præsident Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget i 2008.
Allerede i 2000 gjorde han en fin figur i primærvalget om titlen som republikansk præsidentkandidat. Her var han George W. Bushs hovedudfordrer. Ifølge flere iagttagere førte kun beskidte tricks fra Bushs side i South Carolina til, at det blev Bush og ikke McCain, som gik op imod Al Gore. Angiveligt lod Bushs stab en historie flyde til medierne om, at McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde. Ikke en populær historie i det socialt konservative South Carolina.
McCain er veteran fra Vietnamkrigen, hvor han var pilot i bombefly. I 1967 blev han skudt ned over Hanoi. Han brækkede begge arme, sit ene ben og blev gennemboret af en bajonet, da han blev taget til fange. Nordvietnamesiske fangevogtere nægtede at give ham medicinsk behandling og valgte i stedet at torturere ham. Først da de fandt ud af, at han var søn af en admiral, fik han behandling. Siden torturen har han ikke kunne løfte sine arme over skulderhøjde.
Ætsende svar
Først i 1973 kom McCain tilbage til USA og kastede sig hurtigt ud i en politisk karriere. Da en modstander kritiserede ham for at stille op til valg i Arizona, selvom han kun havde boet i staten kort tid, kom han med et ætsende svar, som straks lukkede munden på kritikeren.
- Listen, pal. I spent 22 years in the Navy. My father was in the Navy. My grandfather was in the Navy. We in the military service tend to move a lot. We have to live in all parts of the country, all parts of the world. I wish I could have had the luxury, like you, of growing up and living and spending my entire life in a nice place like the First District of Arizona, but I was doing other things. As a matter of fact, when I think about it now, the place I lived longest in my life was Hanoi.
McCain blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1982, og i 1986 fik han en plads i Senatet. Han afløste den i konservative kredse berømmede Barry Goldwater.
Palin
McCain har været kendt for at levere bastante udtalelser, men samtidig være kompromissøgende. I mange sager har han arbejdet tæt sammen med demokrater og leveret brede forlig i Senatet. Men den slags er ikke nødvendigvis populært mere.
Han er også kendt for sin vilje til at tage chancer og løbe risiko. Det måske mest berømte bevis er valget af Sarah Palin som kandidat til posten som vicepræsident i 2008. De første uger var det en chance, som gav gevinst. McCain gik frem, og hans valgkamp viste entusiasme og kampiver. Men som bekendt endte det hele i ren fiasko.
Trods sin høje alder er McCain kun den niendeældste i Senatet. Den ældste er senator Dianne Feinstein, en demokrat fra Californien. Hun er 80 år.
Sådan er det ikke i det amerikanske Senat, hvor mange senatorer bliver siddende, til de er et godt stykke over de 80 år. En del dør ganske simpelt i embedet.
John McCain, den republikanske præsidentkandidat i 2008 og i 27 år senator for Arizona, sagde i et nyligt interview med "The Wrap."
- The president and I, he's in his last term, I'm probably in mine, the relationship we have had over the past three years is quite good.
Journalisten spurgte straks ind til, hvad han mente med det. Overvejede han pension? McCain trak lidt i land.
- Nah, I don’t know, I was trying to make a point. I have to decide in about two years so I don’t have to make a decision. I don’t want to be one of these old guys that should’ve shoved off.
McCains senatsplads er i spil ved valget i 2016, og han skal altså beslutte sig inden da.
Et genvalg af McCain i 2016 er langtfra sikkert i disse teparti-tider. McCain har, som han også nævner, et tæt forhold og samarbejde med præsident Barack Obama. Begge satser på en omfattende immigrationsreform. Det er imidlertid ikke noget, der er populært på den konservative højrefløj. Vælger han ikke pensionen frivilligt, kan meget vel blive tvunget på pension af en højreorienteret udfordrer ved primærvalgene.
Præsidentdrømme
John McCain blev for alvor kendt i Danmark som præsident Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget i 2008.
Allerede i 2000 gjorde han en fin figur i primærvalget om titlen som republikansk præsidentkandidat. Her var han George W. Bushs hovedudfordrer. Ifølge flere iagttagere førte kun beskidte tricks fra Bushs side i South Carolina til, at det blev Bush og ikke McCain, som gik op imod Al Gore. Angiveligt lod Bushs stab en historie flyde til medierne om, at McCain havde et barn uden for ægteskabet med en sort kvinde. Ikke en populær historie i det socialt konservative South Carolina.
McCain er veteran fra Vietnamkrigen, hvor han var pilot i bombefly. I 1967 blev han skudt ned over Hanoi. Han brækkede begge arme, sit ene ben og blev gennemboret af en bajonet, da han blev taget til fange. Nordvietnamesiske fangevogtere nægtede at give ham medicinsk behandling og valgte i stedet at torturere ham. Først da de fandt ud af, at han var søn af en admiral, fik han behandling. Siden torturen har han ikke kunne løfte sine arme over skulderhøjde.
Ætsende svar
Først i 1973 kom McCain tilbage til USA og kastede sig hurtigt ud i en politisk karriere. Da en modstander kritiserede ham for at stille op til valg i Arizona, selvom han kun havde boet i staten kort tid, kom han med et ætsende svar, som straks lukkede munden på kritikeren.
- Listen, pal. I spent 22 years in the Navy. My father was in the Navy. My grandfather was in the Navy. We in the military service tend to move a lot. We have to live in all parts of the country, all parts of the world. I wish I could have had the luxury, like you, of growing up and living and spending my entire life in a nice place like the First District of Arizona, but I was doing other things. As a matter of fact, when I think about it now, the place I lived longest in my life was Hanoi.
McCain blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1982, og i 1986 fik han en plads i Senatet. Han afløste den i konservative kredse berømmede Barry Goldwater.
Palin
McCain har været kendt for at levere bastante udtalelser, men samtidig være kompromissøgende. I mange sager har han arbejdet tæt sammen med demokrater og leveret brede forlig i Senatet. Men den slags er ikke nødvendigvis populært mere.
Han er også kendt for sin vilje til at tage chancer og løbe risiko. Det måske mest berømte bevis er valget af Sarah Palin som kandidat til posten som vicepræsident i 2008. De første uger var det en chance, som gav gevinst. McCain gik frem, og hans valgkamp viste entusiasme og kampiver. Men som bekendt endte det hele i ren fiasko.
Trods sin høje alder er McCain kun den niendeældste i Senatet. Den ældste er senator Dianne Feinstein, en demokrat fra Californien. Hun er 80 år.
9.9.13
Demokraterne er i offensiven i Virginia
GUVERNØRVALG: Årets mest spændende guvernørvalg er i delstaten Virginia. Staten er symbolet på republikanernes udfordringer: Virginia er ved at blive urbaniseret og stadig flere latinoer flytter til. De nye vælgere hælder til Demokraterne. Den ellers sikre republikanske bastion er blevet en svingstat, og i år vil Demokraterne cementere deres position i staten.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
Kandidaterne er Terry McAuliffe fra Demokraterne. Han er tidligere guvernør i staten og har været formand for Demokraterne på landsplan. Ken Cuccinelli er den republikanske kandidat. Han er i dag justitsminister i Virginia. Den tredje kandidat er libertarianske Robert Sarvis, men i USA's stærke to-partisystem er han reelt uden chancer. Han formår at trække fem-ti procent af stemmerne i meningsmålingerne. Imponerende, men reelt uden betydning.
Republikanernes ser ud til at have en berettiget grund til at frygte for fremtiden i delstaten.
De tre seneste meningsmålinger ser således ud:
- McAuliffe: 46%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 45%. Cuccinelli: 38%
- McAuliffe: 48%. Cuccinelli: 42%
Pengesiden giver kun flere rynker i panden hos Cuccinelli. McAuliffe har samlet 12,6 millioner dollars ind mod 7,6 mio. til Cuccinelli. McAuliffe har stadig over seks millioner på valgkontoen mod lige over 2,5 mio. hos den republikanske udfordrer.
Det ser ud til, at Virginia fortsætte sin rejse mod at blive en blå stat. Det er særdeles dårligt nyt for det republikanske parti, som har brug for staten, hvis Det Hvide Hus skal generobres i 2016.
Læs et tidligere indlæg om staten og demografiens betydning for valget her.
2.9.13
Republikanernes værste fjender er republikanere
BORGERKRIG: Det er ikke kun i Syrien, borgerkrigen raser. Det har den gjort i det republikanske parti siden 2008.
Teparti-aktivister kræver en ren og ubesudlet konservativ dagsorden. Moderate republikanere kalder strategien for alt for højreorienteret til at kunne vinde valg.
I 2010 fik teparti-fløjen ret, og Republikanerne rykkede frem ved midtvejsvalget med en klart konservativ dagsorden. I 2012 var det så de moderate republikaneres tur til at få ret. Obama blev genvalgt, men særligt interessant var en række valg til senatet.
Teparti-kandidater vippede republikanske senatorer med årtiers tjeneste i Senatet bag sig af pinden i primærvalg. Det gik eksempelvis ud over Robert Benett og Richard Lugar. Men da teparti-kandidaterne skulle slå den demokratiske modstander, gik det galt. Selv i en stærkt republikansk stat som Indiana var teparti-kandidaten Richard Mourdock for højreorienteret. Demokraten Joe Donnelly vandt, og Demokraterne udbyggede flertallet i Senatet.
To sejre til hver side i to valgår betyder, at borgerkrigen ikke har fundet en vinder endnu - tværtimod.
Deler styrkerne
Den republikanske leder i Senatet er Mitch McConnell fra Kentucky.
En leder i Senatet burde være sikker på sin plads og være en af partiets stærkeste kandidater. Men McConnell bliver udfordret fra højre i primærvalget af Matt Bevin, en karismatisk og velstående teparti-kandidat.
Allerede nu - et år før valget og med mange måneder til primærvalget - har McConnell måtte bruge 700.000 dollars på reklamer. Værst af alt for ham: Han kan ikke rette alt reklameskytset mod den demokratiske modkandidat, Alison Grimes. Pengene skal deles og række til ammunition mod både Bevin og Grimes. En stor udfordring og en ydmygelse for McConnell.
Lindsey Graham fra South Carolina er en af senatets mest konservative stemmer i udenrigspolitikken .Det hjælper ham dog ikke - han er blevet udfordret af flere modstandere i primærvalget, og flere af dem beskriver ham som "en klon af Barack Obama."
Dilemma
Mitch McConnell, Lindsey Graham og John Cornyn fra Texas er ellers eksempler på senatorer, som har prøvet at rette så meget ind som muligt. De møder op hos konservative grupper og plejer netværket, hyrer rådgivere som førte teparti-kandidater til sejr i 2010, og tager - i modsætning til flere republikanere i 2010 og 2012 - højreorienterede modkandidater seriøst fra dag ét.
Det har hjulpet Cornyn. Han har endnu ingen modstandere i primærvalget. Men McConnell og Graham hjalp det ikke.
Dilemmaet er klart: At gå stærkt med højre i primærvalgene kan sikre, at man bliver republikanernes kandidat. Men det gør det samtidig meget svært at slå en moderat demokrat ved senatsvalget. Demokraterne gnider sig lige nu i hænderne og ser frem til at tage flere senatspladser i ellers sikre republikanske stater i 2014.
Subscribe to:
Posts (Atom)
