Teparti-bevægelsen kan fejre halv sejr

MIDTVEJSVALG 2010: Er teparti-bevægelsen og særligt en af bevægelsens uofficielle ledere Sarah Palin styrket frem mod 2012, eller svækkede det nyligt overståede valg bevægelsen.

I bedste akademiske stil er svaret mudret.

De republikanske kandidater i 2012 - til såvel præsident- som kongresvalg - bliver nødt til at tage bevægelsen alvorligt. I primærvalgene viste aktivisterne, at de forholdsvist få, men meget engagerede tilhængere kan vippe kandidater støttet af det republikanske partis magtfulde ledere af pinden.

Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at bevægelsen kostede Republikanerne dyrt i Senatet.

I såvel Nevada som Delaware ville republikanerne have vundet med en anden og mere moderat kandidat som Sue Lowden i Nevada og Mike Castle i Delaware.

I Alaska blev teparti-kandidaten besejret, men da det republikanske parti er meget stærkt i den kolde stat, var det den tidligere republikanske senator Linda Murkowski, der vandt valget og således alligevel sikrede en republikansk sejr her.

Det var dog en alvorlig blodtud for Sarah Palin, en af teparti-bevægelsens ledere. Hun støttede nemlig teparti-kandidaten Scott Miller. At en Palin-støttet kandidat ikke engang kan vinde i Palins hjemstat, er en alvorlig bet for hende, hvis hun kaster sig ud i præsidentvalget i 2012.

Samtidig er det værd at notere sig, at i nogle af de stater, hvor teparti-kandidaterne vandt, står republikanerne i forvejen stærkt, såsom Utah, Kentucky og South Carolina. Det betyder, at teparti-kandidaterne har svært ved at slå igennem i moderate stater som Nevada eller klart demokratiske stater som Delaware.

Sejrene i svingstater som Pennsylvania og Florida giver dog respekt og er blevet noteret af politiske strateger.

Alt i alt er såvel republikanere som demokrater meget spændte på, om teparti-bevægelsen kan holde sig i live i de kommende to år.

I så fald vil bevægelsen afgjort blive en magtfaktor i 2012, men en faktor på godt og ondt for det i øjeblikket sejrende republikanske parti.