FINANSPOLITIK: Demokraterne skulle udnytte den sidste måned med flertal i kongressen. En 2000 sider lang lov med udgifter for 1200 milliarder dollars skulle vedtages, og senatorerne skulle forkæles med 6600 små ”personlige projekter” i deres hjemstater for i alt otte milliarder dollars.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
Sådan var planen for senatets formand Harry Reid og Demokraterne, der satsede på, at de otte milliarder dollars ville hive et par republikanere over på deres side.
Bushs skattelettelser lever videre
Sådan gik det ikke. Et republikansk parti, revilatiseret efter sejrene i november, satte hælene i. Harry Reid og Demokraterne måtte bøje sig. Republikanerne kunne notere sig en klar sejr i kampen mod de offentlige udgifter og for skattelettelser.
Det endelige lovforslag blev sådan, at alle præsident George W. Bushs skattelettelser fra 2001 blev forlænget i to år – på trods at, at Obama i valgkampen i 2008 lovede, at skattelettelserne for den højeste indkomstgruppe aldrig ville blive forlænget med ham som præsident.
Loven sikrer samtidig penge til, at den amerikanske regering kan betale sine regninger. Her er der en republikansk sejr gemt i, at loven er midlertidig. Havde Demokraterne fået en permanent aftale, kunne fremtidige kampe om budgettet have taget udgangspunkt i budgettet for 2010.
Nu kan Republikanerne benytte det niveau for offentlige udgifter, der var i 2008 – et noget lavere niveau end i dag. Kommentator Larry Kudlow vurderer her, at det kan spare flere hundrede milliarder dollars over de kommende år.
Som beskrevet på bloggen her har demokrater særligt kritiseret Republikanerne for, at de med forlængelsen af skattelettelsen øger det statslige underskud, partiet ellers netop har vundet en valgkamp på at ville kæmpe imod.
Øget underskud?
Samtidig kritisere konservative republikanere, at partiet overhovedet stemte for loven, da den indeholder øgede udgifter på enkelte områder.
Her svarer de republikanske politikere i kongressen, at kun 12 procent af den 857-milliarder dollars dyre lov er offentlige udgifter – for eksempel til arbejdsløshedsunderstøttelse. De andre 88 procent er skattelettelser.
Hvad angår det øgede underskud mener partiet, at højere skatter ville have udtørret den stadig kun let fugtige vækstjord i USA, og arbejdsløsheden ville stige – med endnu mere underskud til følge.
Voldsomme kampe venter
At det kun er en midlertid lov betyder dog, at kongressen næste år skal i gang med at vedtage budgetter igen. Repræsentanternes Hus under ledelse af John Boehner lover at skære flere hundrede milliarder i de offentlige udgifter.
Men love fra dette kammer skal vedtages i Senatet, og formanden for Senatets finansudvalg, den demokratiske senator Daniel K. Inouye, nægter at have noget med det at gøre. En fastlåst kongres truer.
Samtidig skal Republikanerne nu endelig konkretisere, hvor de endelig vil finde de cirka 100 milliarder dollars, de vil spare på det føderale budget i det kommende år.
Det glæder Demokraterne sig til, for hidsige og stærke grupper, hvis indtægter fra staten er truet, vil utvivlsomt gå til modangreb:
- They have been really good about talking about the need to cut this and cut that, but they are never specific. I think it is going to be tough, sagde medlem af Repræsentanternes Hus James P. McGovern, demokrat fra Massachusetts.
Svært at skære, let at bruge penge
Det er en kendt sag blandt politikere iagttagere, at det er populært at ville skære i de offentlige udgifter – uden at specificere hvorhenne.
Så snart besparelser bliver konkretiseret, vil dem, der bliver ramt, hidse sig op og dominere medierne i uforholdsmæssig stor grad. Således er det i alle lande ufatteligt svært at begrænse den offentlige sektor. For et nyligt eksempel kan ses på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron forsøger at sætte landet på en omfattende sparekur. De voldelige demonstrationer i Grækenland mod landets sparekurs efter flere års leven over evne er et lignende eksempel.
Det skal således blive spændende at se, om Republikanernes korstog mod det offentlige rent faktisk blive ført ud i livet – eller om det går som i de seks år mellem 2001 og 2007, hvor Republikanerne kontrollerede begge kamre i Kongressen og Det Hvide Hus. Her steg de offentlige udgifter i hidtil uset grad for de dengang kun af navn økonomisk liberale republikanere.
No comments:
Post a Comment