14.2.10

Sne i 49 ud af 50 stater i USA

Vejr: Glem Barack Obama, Sandra Bullock eller Super Bowl. Hverken politikere, berømtheder eller sportsbegivenheder er det store samtaleemne i USA lige nu. Det er derimod vejret.

Washington og New York er begravet i sne. Californiens appelsinlunde har fået et hvidt snedække, Texas' skyskrabere har også fået deres del, og Florida har lige fået det drys, der skal til, for at hele det kontinentale USA reelt har sne på jorden.



Washington D.C. skulle graves fri efter op mod 90 centimeter sne.


Kun Hawaii holder indtil videre stand mod det til krystaller frosne vand fra oven.

67 procent af landet er dækket af sne med en gennemsnitlig dybde på cirka 20 centimeter.

Det er dermed ikke kun i Danmark, vi nyder godt af sne og frost i store mængder.

Det usædvanlige vintervejr har fået meteorologi-studerende Patrick Marsh til at forsøge at få fat i billeder af sne på jorden i alle USA's stater. Hør - eller læs - hans historie på NPR her.

Her kan se flere videoer og læse mere om USA under et tykt snetæppe.

2 comments:

  1. Det er ikke bare Hawaii der har været skånet for snestormen. Alaska (der indtil denne vinter var mit hjem) har haft usædvanligt lidt sne og usædvanligt meget varme denne vinter. De sidste par uger omkring Anchorage og Kenai-halvøen har budt på tø og regn (hvilket forårsager usædvanligt mange laviner).

    Selvfølgelig er der sne i Alaska (ellers ville det ikke være Alaska), men staten er altså aldeles ikke ramt af den snestorm, der har lagt sig over Østkysten i de lavere 48. Tværtimod er Alaska ramt af en farligt varm vinter. Det samme er Alaskas nabo, Canada i øvrigt - Vinter-olympiaden har måtte aflyse flere dicipliner pga for lidt sne.

    Det er altså lidt både-og afhængigt af hvor man befinder sig. Det er ikke overalt i Nordamerika vi taler om snestorm nu :)

    ReplyDelete
  2. Nej, det er rigtigt, at sneen tilsyneladende har flyttet sig fra Canada til USA - hvor de nordligste dele af USA så heller ikke har fåetså meget sne - som du jo kan fortælle ud fra personlig erfaring.

    De forhold gør den artikel på Yahoo, som jeg linker til, da også opmærksom på:

    "At the same time, those weird weather forces are turning Canada's Winter Olympics into the bring-your-own-snow games."


    "And yet, Portland, Maine, where snow is usually a given, had to cancel its winter festival for lack of the stuff."

    Åbenbart kan vi placere "skylden" på El Nino. :)

    ReplyDelete