Igen flere arbejdspladser i USA

ARBEJDSLØSHED: Amerikanske økonomer og politikere var positivt overraskede, da jobtallene for oktober blev offentliggjort i fredags.

88.000 nye stillinger blev der skabt, og det betyder, at arbejdsløsheden er på ni procent. Der er en langt bedre jobskabelse end i sommermånederne, hvor der blev oprettet 20.000 jobs hver måned.

Der er dog stadig lang vej mod de glade dage før finanskrisen, hvor arbejdsløsheden ramte det laveste niveau med 4,6 procent uden en månedlig løncheck.

Jobskabelsen holder lige trit med de mange nyuddannede og andre, der kommer ind på arbejdsmarkedet i løbet af en given måned. Imidlertid er der ikke meget tilovers til at få de 14 millioner arbejdsløse tilbage i job.

Følger man en ren lineær udvikling, skal USA helt frem til 2023, før arbejdsløsheden igen er 4,6 procent. Den nedslående statistik holder også, selvom mange babyboomere går på pension de kommende ti år.

Det er den private sektor, der trækker læsset. Her er der skabt 1,34 millioner nye arbejdspladser i 2011. Den offentlige sektor spænder derimod livremmen ind. Her er der sket et fald på 267.000 arbejdspladser, når dybt forgældede delstater og den føderale regering forsøger at få de tårnhøje underskud ned.

Det største fald i antal arbejdspladser er da også sket i en enkelt, stor offentlig virksomhed: U.S. Postal Service, USA's svar på Post Danmark. U.S. Postal Service får et underskud på op imod ti milliarder dollars i regnskabsåret 2009/2010, og selskabet overvejer at fyre yderligere 120.000 ansatte.

Læs mere om den kriseramte postgigant her og her.