Alligevel er der allerede gang i drømmene hos de Republikanere, der gerne vil udfordre Barack Obama. Hvem er frontløberne lige nu, og hvem kan lige så godt opgive kampen?
Mitt Romney er i øjeblikket i spidsen af feltet. Han har ført valgkamp i New Hampshire og særligt Iowa stort set lige siden 2008. Han har hele virksomheds-fløjen hos Republikanerne med sig, mens mange republikanske topstrateger støtter ham. Samtidig er han rig og kan let bruge 50-100 millioner af sine egne dollars.
Imod taler, at han i sin tid som guvernør i Massachussets indførte en sundhedsreform, der ligner Obamas meget. Det bliver svært at ændre sig fra en moderat politiker i en blå stat til en klart højreorienteret republikaner, men det skal til for at vinde primærvalgene. Endelig er Romney mormon – noget der ikke falder i god jord hos den stærke kristne fløj i partiet.
Tjener kassen
Sarah Palin har – til republikanske strategers rædsel – gode chancer for at blive partiets kandidat. I det religiøse Iowa kan hun let vinde. I New Hampshire kan alle stemme til de åbne primærvalg, så her kan demokrater stemmer på Palin og dermed lette Obamas vej til sejr i november 2012. Vinder Palin herefter South Carolina, hvor en af delstatens senatorer, den magtfulde Jim DeMint, vil støtte hende fuldt ud, kan hun ikke stoppes.
Imod taler, at hun i direkte kamp mod Obama sandsynligvis vil ende som Barry Goldwater mod Lyndon Johnson i 1964 – nemlig at få en endefuld. Samtidig tjener hun i dag ti millioner dollars om året ved taler og arbejde for Fox News. Det er nok mere tiltrækkende end en udmarvende valgkamp med en lurende ydmygelse til sidst.
Mike Huckabee holdt ud i længst tid mod John McCain i 2008. Han kan splitte de kristne stemmer med Palin og dermed indirekte hjælpe Romney. Han er karismatisk og utroligt dygtig i en valgkamp. Også han har en lukrativ kontrakt med Fox News, som måske er mere tiltrækkende. I sine 10 år som guvernør i Arkansas var han midtsøgende og ville gerne samarbejde med Demokraterne. Det vil skade ham i et republikansk primærvalg.
I 2008 vandt Mike Huckabee det første republikanske primærvalg i Iowa. Vil det ske igen i 2012?
Haley Barbour er en guvernør i Mississippi, en blændende god debattør og en af USA’s dygtigste politiske strateger. Imod taler, at han er næsten lige så gammel som John McCain var i 2008 – og i stedet for krigshelt har han i mange år arbejdet for tobakslobby-industrien. Et tiltrækkende valg som vicepræsidentkandidat.
Tim Pawlenty opgav en mulig tredje periode som guvernør i Minnesota for at forsøge at blive præsidentkandidat. De to gange, han blev guvernør i delstaten, fik han henholdsvis 44 og 46 procent af stemmerne. En kandidat, der ikke engang har fået over 50 procent af stemmerne i sin hjemstat, vil næppe tage kegler – men som vicepræsidentkandidat er han en mulighed.
Kone-udskifteren
Newt Gingrich, manden bag den republikanske flodbølge i 1994, vil måske forsøge at få den præsidentpost, som han mener, han fortjener. Men han vil blive knust af den evangeliske fløj i primærvalgene. Han er netop konverteret til katolicismen. Han forlod sin første kone, da hun lå kræftsyg på hospitalet, for at gifte sig med en kvinde, han havde en affære med. Nogle år senere blev denne kone skiftet ud med en 23 år yngre model. Det vækker ingen jubelråb på kirkebænkene.
Ron Paul, den libertarianske kandidat, vil igen stille op. Han vil igen svømme i penge fra små donorer. Han vil igen få stort set ingen stemmer.
Jim DeMint vil hellere være en magtfuld senator end forsøge en usikker tilværelse som præsidentkandidat.
Bobby Jindal, guvernør i Louisiana er for ung, men vil i 2016, 2020 eller 2024 være en fænomenal kandidat.
Guvernørerne Rick Perry fra Texas og Chris Christie fra New Jersey er voldsomt populære blandt teparti-aktivister og er mulige outsidere.
Meget kan og vil ændre sig, inden det republikanske felt sandsynligvis er ved at tage form i november-december i år. Men at de ovenstående vil spille en eller anden rolle, er der næppe nogen tvivl om.
No comments:
Post a Comment