Høj arbejdsløshed i USA vil aldrig forsvinde

ARBEJDSLØSHED: USA's høje arbejdsløshedsprocent på 9,1 procent - og næsten 17 procent hvis man tæller deltidsansatte med, der gerne vil arbejde fuldtid,- vil aldrig mere ryge under syv procent.

Den nedslående besked er flere økonomer og finanshuse ved at nå. De strukturelle ændringer i økonomien er så massive, at grænsen for den "naturlige arbejdsløshed" nu må sættes i vejret.

"Naturlig arbejdsløshed" er den grænse, økonomer i mange år har defineret som det niveau, hvor inflationen stiger, hvis arbejdsløsheden ryger under en bestemt andel af arbejdsstyrken. Den andel har i flere årtier været cirka fem procent.

Nu mener økonomer, at grænsen skal bankes i vejret til et sted mellem syv og ni procent. Det betyder, at millioner af amerikanere ikke skal forvente et job, selv hvis et - lige nu usandsynligt - opsving skulle sætte fut i de økonomiske kedler.

Seks milllioner langtidsarbejdsløse
Økonomer baserer deres antagelser på flere forhold. Blandt de vigtigste er, at 40 procent af USA's arbejdsløse nu er langtidsarbejdsløse og dermed ikke har haft et job i 27 uger. I absolutte tal er det flere mennesker end Danmarks befolkning. Seks millioner amerikanere er langtidsarbejdsløse.

En anden afgørende grund til udviklingen er, at store dele af USA's fremstillingsindustri ligesom i resten af den vestlige verden er ved at blive udflaget til lavtlønslande. Samtidig udnytter virksomhederne den teknologiske udvikling til ikke at genansætte folk, de fyrede i finanskrisens tidlige måneder. Selvom overskuddet i virksomhederne stiger, investeres pengene i teknologi eller bliver sparet op. Der kommer ikke flere folk på lønningslisten.

Magt til "Oocupy Wall Street?"
Til gengæld kan det paradoksalt nok være svært for amerikanske virksomheder at skaffe specialister som ingeniører, men også svejsere i bestemte områder af landet. Arbejdstyrkens mobilitet er blevet svækket af, at mange amerikanere er blevet teknisk insolvente og ikke kan flytte efter arbejde. Arbejdsløse svejsere i Michigan kan ikke rykke til nye bilfabrikker i sydstaterne.

Alt i alt skal millioner af amerikanere vænne sig til et hårdt og fattigt liv uden for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, om de stoisk finder sig i deres brutale skæbne, eller om en bevægelse som "Occupy Wall Street" bliver en magtfaktor, der får te-parti aktivisterne til at ligne en lille landsbyforening.