ARBEJDSPLADSER: Glæden var stor blandt politikerne og amerikanerne generelt, da der forleden kom nye tal om arbejdsløsheden i USA.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
Således røg arbejdsløsheden under ni procent for første gang i to år, og tallet havnede på 8,9 procent.
220.000 amerikanere havde fået arbejde i den private sektor, mens cirka 30.000 samtidig var blevet sparket ud af en offentlig sektor, der over det meste af USA er i gang med en fedtsugning. I alt var der dermed skabt cirka 190.000 nye arbejdspladser.
Demokraterne mener ikke overraskende, at fremgangen skyldes Barack Obamas hjælpepakker. Republikanerne mener, at grunden er, at skattelettelser er blevet forlænget – og at det i øvrigt er muligt at få endnu mere gang i jobmarkedet ved at sænke skatten yderligere, reducere den offentlige gæld og fjerne reguleringer og bureaukrati.
Snurrer jobmaskinen?
Imidlertid har flere økonomer argumenteret for, at jobmaskinen muligvis snurrer, men der er mislyde inde fra maskineriet.
Den samlede arbejdsstyrke – det vil sige hvor mange procent af de voksne amerikanere, der er i arbejde eller søger et – er således på et niveau, der ikke er set lavere siden 1980’erne. Hvis arbejdsstyrken var på samme niveau i dag, som den var før den økonomiske nedtur, ville arbejdsløsheden være 11,5 procent.
Den faldende arbejdsstyrke skjuler nogle af de store problemer på arbejdsmarkedet og kan udgøre en bremse for økonomiens langsigtede potentiale for vækst.
Samtidig er mange amerikanere blevet ansat i deltidsjobs, men ville gerne arbejde fuldtid. Nogle økonomer anslår, at arbejdsløsheden i virkeligheden er 18-20 procent, men deltidsarbejde og den faldende arbejdsstyrke skjuler den virkelige krise.
Løn under pres
Endelig lider den menige amerikaner under, at nyskabte jobs er væsentligt dårligere betalt og ofte uden sundhedsforsikring, pension og uden nogen form for jobsikkerhed.
Siden februar 2010 er der skabt cirka 1,26 millioner nye jobs, mens der forsvandt 8,4 millioner jobs fra januar 2008 til januar 2010.
Tal fra The National Employment Law Project (rapporten kan læses her) viser, at mens de forsvundne jobs i gennemsnit gav en timeløn på 19-31 dollars, betaler de nye jobs 9-13 dollars i timen.
Udover den utvivlsomt ubehagelige betydning det har for den enkelte amerikaner, betyder det også, at privatforbrugerne ikke har så mange penge at gøre godt med – og det ligger en yderligere dæmper på en økonomisk opblomstring.
Flere frygter, at de gyldne tider for amerikanerne er forbi, og at menuen de kommende år vil gå fra Big Mac over cheeseburger til en slatten hamburger. Det vil også gå ud over det europæiske og danske arbejdsmarked, da eksport til USA er en afgørende faktor for de europæiske økonomier.
Romney angriber
Jobs ser derfor stadig ud til at blive hovedslagmarken ved præsidentvalget i 2012, og den øjeblikkelige republikanske frontløber Mitt Romney gik da også som vanlig til angreb på præsidenten med denne kommentar ved et møde forleden:
- I like President Obama, but he doesn’t have a clue how jobs are created.
Spørgsmålet er, om Romney har det. Og spørgsmålet er så ikke bare, om han skabe arbejdspladser – spørgsmålet er også, hvilken slags arbejdspladser det er, og hvad lønnen mon lander på.
No comments:
Post a Comment