150 år siden kanonerne buldrede borgerkrigen i gang

BORGERKRIG: Urene viste 4:30 om morgenen den 12. april 1861, da to moterer under kommando af løjtnant Henry S. Farley åbnede ild mod det fort i Charlestons havn, hvorfra Stars and Stripes blafrede.

Med skuddende begyndte den amerikanske borgerkrig, der endte med at koste over 620.000 soldater livet foruden et ukendt antal civile. Fort Sumter hed det sted, hvor krigen begyndte. Det føderale fort kontrollerede indsejlingen til en af Sydstaternes største byer og udgjorde et dilemma for både Sydstaterne og USA's nyindsatte præsident Abraham Lincoln.

Hvem angriber først?
Sydstatsfolk, der ønskede uafhængighed, opfordrede til et angreb på fortet for at vise, at Sydstaterne var klar til at kæmpe for deres selvstændighed. Samtidig ville et angreb overbevise tvivlende stater som Virginia, Tennessee og North Carolina om, at de burde kæmpe på sydens side. Uden de stater ville CSA - Confederate States of America - stå svagt.

Andre sydstatsfolk ønskede ikke at fremstå som den angribende part og ville forhandle sig ud af kniben. De vidste, at fik de USA til at angribe først, ville den folkelige modstand i nord mod krigen blive så stor, at Lincoln ville få svært ved at få opbakning til en langvarig krig - og CSA's selvstændighed ville være sikret.

Davis' afgørelse
Abraham Lincoln var enig i, at USA ikke måtte affyre de første skud - så ville det splittede land falde fra hinanden. Det gjaldt om at få Sydstaterne til at begynde. Lincoln sendte et brev til Sydstaternes præsident Jefferson Davis. Fort Sumter var ved at løbe tør for forsyninger, og et ubevæbnet transportskib ville snart ankomme. Skød Syden ikke mod skibet, lovede Lincoln, at de amerikanske soldater heller ikke ville skyde.

Nu lå bolden hos Davis. Tillod han skibet at ankomme, ville fortet kunne holde ud i flere måneder, og USA ville vinde en enorm symbolsk sejr. Angreb han, ville det svage fort falde, men CSA ville få skylden for at begynde krigen. Davis besluttede at angribe, hvis ikke fortet frivilligt overgav sig. Det nægtede fortets kommandant, major Robert Anderson. Og således blev terningerne kastet...

Kanonerne buldrer
Selve slaget om Fort Sumter var ikke en særlig blodig affære. Bombardementet varede fra den 12. til den 13. april, hvor Fort Sumter overgav sig, mod at de amerikanske soldater måtte evakueres til Nordstaterne. Sydstaterne mistede en mand under slaget, da den kanon, soldaten stod ved, eksploderede.

Nordstaterne mistede ligeledes en mand og fik en hårdt såret - igen da en af Fort Sumters egne kanoner eksploderede. Tilmed skete det, da fortet var i gang med at affyre de 100 skud i en "afskedssalut," som de havde fået lov til at gennemføre inden evakueringen af de sejrende sydstatsstyrker. Ulykken skete ved det 47. skud, og major Robert Anderson valgte derfor at stoppe salutten efter 50 skud. Herefter blev de amerikanske tropper evakueret uden større dramatik og deltog få dage senere i en parade i Brooklyn, New York.

Støtte til krig
Befolkningen i nord rasede over Sydstaternes angreb og støttede i vid udstrækning op om Lincoln. Hans satsning gav gevinst. Også CSA fik noget ud af sagen, da Virginia, North Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til Sydstaterne efter angrebet. Som bekendt sluttede den blodige krig først i 1865 med en total sejr for USA.

Har du kun tid til at læse en bog om den amerikanske borgerkrig, skal det være klassikeren "Battle Cry of Freedom" af James M. McPherson. Den velskrevne og velresearchede bog er en klassiker i borgerkrigslitteraturen og bredt anerkendt som det bedste et-bindsværk om den blodige tid fra 1861 til 1865.