Domstolene truer sundhedsreformen

SUNDHEDSREFORM: Det nyvalgte republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har lovet at afskaffe præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Imidlertid overhaler dommerne måske politikerne indenom.

Flere grupper har lagt sag an mod regeringen i et forsøg på at stoppe lovgivningen. Den første dom er faldet - og støttede Demokraterne - men i Florida og Virginia vil der ifølge rygter snart falde domme om, at loven er imod forfatningen.

I så fald skal Demokraterne i ilden igen og forsvare den upopulære reform. Samtidig må sygehuse, forsikringsselskaber og embedsmænd gå i venteposition, da lovens overleven kommer i tvivl.

Går dommen imod Demokraterne ved domstolene i Florida og Virginia, kan sagen trække i langdrag i flere og flere retsinstanser og kan i sidste ende havne i Højesteret. Det kan blive en årelang proces.

I sidste ende kan det blive Højesteret, der skal tage stilling til sagerne. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Det er kravet om, at amerikanerne SKAL have en sundhedsforsikring, der er retssagernes substans.

Modstanderne mener, at det strider imod forfatningens garantier om personlig frihed.

Tilhængerne håber på, at domstolene læner sig op af en tidligere afgørelse fra Højesteret. Her afgjorde domstolen, at kongressen gerne må regulere områder, der har "stor betydning for interstatslige handelsområder."

Spørgsmålet for domstolene er så, om reglerne om sundhedsreform juridisk er så betydningsfulde, at det er nødvendigt med føderal lovgivning i forhold til delstaterne.

Læs mere om sagen hos The New York Times her.

Due-skandinaverne blev republikanere

MIDTVEJSVALG 2010: For efterhånden 100-150 år siden myldrede skandinaver - og tyskere - til Wisconsin, Minnesota og Iowa.

Den dag i er det nogen større udfordring at finde en Jorgenson eller Petersen i området.

Denne vælgergruppering har traditionelt været isolationistiske og pacifistiske - og har i de senere år været skarpt imod USA's krige i udlandet. Ikke overraskende stemte blokken således for Barack Obama i 2008.

Men sådan forholdt det sig ikke ved de nys overståede midtvejsvalg, hvor de skandinaviske efterkommere i stort tal vendte sig mod Republikanerne.

Det skriver Michael Barone om her, hvor han også beskriver en række andre interessante geografiske vælgergrupperingers præferencer - lige fraJacksonians over sorte til finner.

Republikanerne tog kegler ved guvernørvalg

MIDTVEJSVALG 2010: Pressens fokus har i vidt omfang rettet sig mod valget til den amerikanske kongres, men i noget mere stilhed har Republikanerne også sikret sig store gevinster i spillet om de magtfulde guvernørposter.

Republikanerne sikrede sig således seks yderligere guvernørposter og har nu 29 guvernørposter mod 20 til Demokraterne.

Den sidste guvernørpost tilhører den uafhængige Lincoln Chafee, der blev valgt i Rhode Island. Han er tidligere republikaner, men af den moderate støbning og støttede i 2008 præsident Barack Obama.

På grund af det kunne Obama ikke støtte den demokratiske kandidat Frank Caprio, der noget utilfreds kom til at sige ”at Obama kunne tage og putte sin støtte op i røven…”

Den republikanske fremgang har stor betydning, da USA netop er ved at afslutte en folkeoptælling.

Herefter skal kongresdistrikterne omtegnes. Har Republikanerne flertal i delstatskongressen og guvernørposten, er der ikke nogen, der kan forhindre dem i at lave distrikter, der kan få flest muligt republikanere valgt de kommende ti år.

Da delstaterne i USA har betydelig magt, er det for ambitiøse politikere bedre at være guvernør end senator i mindretal uden reel indflydelse.

En guvernørpost er samtidig en god vej mod en præsidentvalgkamp. Posten giver erfaring som udøvede leder, og den enkelte politiker kan ikke blive hængt op på de hundreder af nogle gange kontroversielle afstemninger, en politiker i kongressen skal igennem.

I månederne op til midtvejsvalget skrev bloggen om tre spændende guvernørvalg: Michigan, Florida, Californien, Texas og New York. De kommende vil resultaterne i disse stater bliver tygget igennem.

Republikanerne angriber sundhedsreformen

SUNDHED: Efter partiets store sejr gør Republikanerne nu klar til den første politiske offensiv. Målet er at knuse Barack Obamas sundhedsreform. Mulighederne for en total republikansk sejr er dog næsten ikke-eksisterende. Læs om sagen her.

Teparti-bevægelsen kan fejre halv sejr

MIDTVEJSVALG 2010: Er teparti-bevægelsen og særligt en af bevægelsens uofficielle ledere Sarah Palin styrket frem mod 2012, eller svækkede det nyligt overståede valg bevægelsen.

I bedste akademiske stil er svaret mudret.

De republikanske kandidater i 2012 - til såvel præsident- som kongresvalg - bliver nødt til at tage bevægelsen alvorligt. I primærvalgene viste aktivisterne, at de forholdsvist få, men meget engagerede tilhængere kan vippe kandidater støttet af det republikanske partis magtfulde ledere af pinden.

Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at bevægelsen kostede Republikanerne dyrt i Senatet.

I såvel Nevada som Delaware ville republikanerne have vundet med en anden og mere moderat kandidat som Sue Lowden i Nevada og Mike Castle i Delaware.

I Alaska blev teparti-kandidaten besejret, men da det republikanske parti er meget stærkt i den kolde stat, var det den tidligere republikanske senator Linda Murkowski, der vandt valget og således alligevel sikrede en republikansk sejr her.

Det var dog en alvorlig blodtud for Sarah Palin, en af teparti-bevægelsens ledere. Hun støttede nemlig teparti-kandidaten Scott Miller. At en Palin-støttet kandidat ikke engang kan vinde i Palins hjemstat, er en alvorlig bet for hende, hvis hun kaster sig ud i præsidentvalget i 2012.

Samtidig er det værd at notere sig, at i nogle af de stater, hvor teparti-kandidaterne vandt, står republikanerne i forvejen stærkt, såsom Utah, Kentucky og South Carolina. Det betyder, at teparti-kandidaterne har svært ved at slå igennem i moderate stater som Nevada eller klart demokratiske stater som Delaware.

Sejrene i svingstater som Pennsylvania og Florida giver dog respekt og er blevet noteret af politiske strateger.

Alt i alt er såvel republikanere som demokrater meget spændte på, om teparti-bevægelsen kan holde sig i live i de kommende to år.

I så fald vil bevægelsen afgjort blive en magtfaktor i 2012, men en faktor på godt og ondt for det i øjeblikket sejrende republikanske parti.

Demokraterne kæmper om resterne fra magtens bord

MIDTVEJSVALG 2010: Demokraterne står stadig og forsøger og stoppe blødningen fra den blodtud, de fik af vælgerne.

Alligevel har de nu valgt internt at banke hinanden lidt yderligere på den brækkede næse.

Således kæmper demokraterne nu internt om de ledende poster i Repræsentanternes Hus. Læs mere her.

Kongressen kaster sig i skyttegravene

MIDTVEJSVALG 2010: USA’s 111. kongres og i særlig grad medlemmerne af Repræsentanternes Hus har netop fået en endefuld af vælgerne. Der er ikke blevet gjort nok for at løse USA’s problemer, mener vælgerne.

Om man kan lide lovene eller ej, er det dog bredt anerkendt blandt politiske eksperter, at den afgående kongres var en af de mest aktive, og så store love som sundhedsreformen, regulering af finanssektoren og hjælpepakkerne under finanskrisens højdepunkt blev vedtaget.

Alligevel endte det med, at Demokraterne mistede 64 pladser.

Historisk er det sket før, at en meget aktiv og demokratisk kontrolleret kongres får smæk, når Demokraterne har succes med at gennemføre lovgivning. I 1965 og 1966 fik Lyndon B. Johnson sammen med kongressen vedtaget sikring af stemmeret for sorte, Medicare, Medicaid og føderale penge til uddannelse.

Herefter mistede partiet flertallet og 47 pladser i Repræsentanternes Hus.

Denne gang gik det så endnu værre for Demokraterne, og de utilfredse vælgere får næppe andet end en masse politisk spin og kamp, men ingen større politiske tiltag de kommende to år. Den 112. kongres, der mødes i januar, er nemlig polariseret som aldrig før.

Den nye kongres vil være polariseret som aldrig før. Foto: www.usa-perspektiv.blogspot.com

Hos Republikanerne er mange af de nyvalgte teparti-aktivister, der ikke vil have noget som helst at gøre med Demokraternes og Barack Obamas ”socialistiske” og ”anti-amerikanske” politik. Den kommende formand, John Boehner, får sit hyr med at tøjle medlemmerne, hvis han har noget ønske om et bredt samarbejde – hvad meget dog ikke tyder på.

Mens Republikanerne er rykket mod højre, er Demokraterne rykket til venstre. Mange af de demokrater, der blev fældet i sidste uge, var medlem af det såkaldte ”Blue Dog Caucus.” Der er tale om moderate til let højreorienterede demokrater, der ikke har meget tilfælles med Nancy Pelosis vestkyst-demokrater.

I alt var 54 demokrater medlem af denne gruppe, som i stort tal blev valgt ind ved de demokratiske flodbølger i 2006 og 2008. Således var mange valgt i ellers traditionelt republikanske distrikter.

Ud af de 54 gik seks på pension, mens 23 tabte valget. Der er altså 29 færre ”blue dogs” i den nye kongres. Det var ellers den midterakse i kongressen, som skulle sikre et bredt samarbejde.

De resterende demokrater er mere klassisk venstreorienterede og har intet til fælles med de teparti-aktivister, de anser for ”uoplyste” og ”reaktionære.”

Midten i kongressen er væk. Højre og venstre er styrket. Polariseringen er klar.

Kongressen vil blokere alt, præsidenten sender til vedtagelse. Præsidenten vil nedlægge veto mod alt, kongressen vedtager. De kommende to år bliver en lang venten på præsidentvalget, mens USA’s gæld vil fortsætte med at tordne mod uanede højder.

Valgresultat som forventet

MIDTVEJSVALG 2010: Ganske som forventet sikrede Republikanerne sig tirsdag – natten til onsdag dansk tid – sejren ved midtvejsvalg 2010.

I Repræsentanternes Hus var der tale om den største fremgang for oppositionspartiet, siden Republikanerne stormede frem ved valget i 1938.

Nancy Pelosi må nu afgive sin magtfulde post som formand for huset, og i stedet overlade den til republikaneren John Boehner, der har lovet at fortsætte partiets succesfulde nej-kurs over for præsident Barack Obama – men denne gang med et komfortabelt flertal frem for et meget lille mindretal.

Valgets sejrherrer taler til pressen

Ti pladser er endnu ikke afgjort, men allerede nu står Republikanerne til en fremgang på 60 pladser. Partiet har indtil nu sikret 239 pladser, mens Demokraterne har 186. New York Times opdaterer hele tiden resultater fra fintællingerne her.

I Senatet overlevede Demokraternes flertal i formindsket størrelse – ligesom også formand Harry Reid overlevede udfordringen fra teparti-kandidaten Sharron Angle i Nevada.

Det kan være held i uheld for Republikanerne. Var Reid faldet, ville Dick Durbin eller Chuck Schumer have overtaget formandsposten – og de er langt mere konfrontatoriske end den forsigtige Harry Reid.

I Senatet er Republikanerne indtil videre gået seks pladser frem, men Demokraterne har som nævnt stadig et flertal på 52 pladser med 46 til Republikanerne. To valg er endnu ikke afgjort. Også her opdaterer avisen resultaterne løbende.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet.

Republikanerne får halv sejr tirsdag

MIDTVEJSVALG 2010: Onsdag morgen vil Republikanerne feste i USA. Efter en nedtur i 2006 ramlede partiet ind i gedigen lussing i 2008.

Flere erklærede dengang, at partiet var døende.

Kun to år efter vil Republikanerne sikre sig flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor alle 435 medlemmer er på valg hvert andet år.

I det nuværende kammer har Demokraterne 253 medlemmer, og Republikanerne 178.

Hjemmesiden Realclearpolitics udregner gennemsnittet for alle meningsmålinger, og en republikansk sejr i Repræsentanternes Hus er sikker. Demokraterne er sikre på 171 pladser, Republikanerne er sikre på 224 pladser, mens 40 pladser endnu er usikre. 218 pladser giver flertal, så her bliver Demokraternes magtbase brudt.

Nancy Pelosis imperium bliver dermed styrtet, og i stedet bliver republikaneren John Boehner leder af kammeret.

I Senatet med i alt 100 pladser er Demokraterne sikre på 49 pladser, mens Republikanerne er sikre på 45 pladser. Seks sæder er usikre.

I øjeblikket har Demokraterne 59 sæder i Senatet, så her bliver der tale om en betydelig tilbagegang. Men det skal gå meget galt, hvis Demokraterne også taber flertallet her.

Særligt spændende bliver det, om Senatets leder, demokraten Harry Reid fra Nevada, taber det tætte valg mod teparti-kandidaten og republikaneren Sharron Angle.

Det kan Republikanerne hurtigt komme til at fortryde. Reid er moderat og vil gerne have republikanerne med i lovgivning. Taber han, bliver hans post overtager af enten Chuck Schumer eller Dick Durbin. Begge er langt mere konfrontatoriske og mindre villige til kompromis.

Uanset hvad tyder meget på, at ingen af USA's problemer vil blive løst de kommende to år. I Kongressen vil republikanerne blokere for Demokraternes forslag. I Det Hvide Hus vil præsident Barack Obama blokere for den republikanske kongres' forslag.

I de kommende uger vil denne blog levere en række analyser af valgresultatet. Foreløbig ønsker jeg alle interesserede en god valgaften.