20.1.19

Trump og Kim skal mødes igen

I februar slår kyndelmisse sin knude. Og præsident Donald Trump skal for anden gang holde topmøde med Nordkoreas diktator Kim Jong-Un.

Der er reelt tale om 100 procents teater, hvor Trump forsøger at få opmærksomheden væk fra nedlukningen af den føderale regering i USA, mens Kim vil nyde solstrålerne i for anden gang at mødes med verdens mægtigste mand. Det på trods af, at et land og en leder som Kim aldrig ville komme i nærheden af USA's præsident, hvis det da ikke var for Kims atombomber og interkontinentale missiler.

Gadaffi og Hussein skræmmer
Netop atomvåben er i centrum for møderne. USA kræver et afrustet Nordkorea. Nordkorea lader som om, landet er med på legen. Men Kim vil aldrig opgive sine våben. Hvad har han så? Et ludfattigt, bjergrigt diktatur. Og Kim har set, hvad der skete med Muammar Gadaffi og Saddam Hussein, der begge opgav deres atomprogrammer.

Kim-familien er en notoriske løgnere og bedragere. Ligesom ved sidste møde vil ordene være flinke og indholdet ikke-eksisterende.

Og Trump får et møde at distrahere med. At det var vigtigt for USA's præsident at få meldingen tjept ud viser, at mødestedet overhovedet ikke er på plads endnu. Den lille detalje var ellers ved at  få mødet til at kuldsejle sidst. Og dengang blev det i øvrigt holdt i Singapore.

Mange vil nok mene, højdepunktet ved sidste topmøde var Kims noget forvirrede udtryk over præsident Trumps opførsel - et højdepunkt, sjove hjerner naturligvis straks skruede sammen til "The Office - Trump og Kim-style:"

No comments:

Post a Comment