9.12.19

Nordkorea: Gaven der bliver ved med at give

Julen er en dejlig tid fyldt med gaver - og nogle gange kommer gaverne fra uventede sider.

Således lover Nordkorea gaver til USA, men det er nok mere tale om en hadegave end det, der står blandt de  øverste punkter på den amerikanske ønskeliste, nemlig en atomvåbenfri koreansk halvø.

Fra den nordkoreanske viceudenrigsminister lyder det:

"The dialogue touted by the U.S. is, in essence, nothing but a foolish trick hatched to keep North Korea bound to dialogue and use it in favor of the political situation and election in the U.S. It is up to Washington what Christmas gift it will select to get."

Det må man forstå således, at gaven kan være sokker. Men mere sandsynligt er det en atomprøvesprængning eller test af missilteknologi. Sådan gik det i hvert fald sidst, Nordkorea lovede gaver.

Den 4. juli 2017 testede Nordkorea med succes sit første interkontinentale ballistiske missil. Dengang beskrev den nordkoreanske leder det som "en pakke af gaver" i anledning af USA's Uafhængighedsdag.

Som den ualmindeligt sjove forsker Ian Bremmer beskriver løftet om nordkoreanske julegaver:

No comments:

Post a Comment