9.4.17

Bankede Trump Kina på plads?

Et længe ventet topmøde mellem USA's præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping er netop overstået. Trump konkluderer i vanlig retorisk stil om mødet:

- We have made tremendous progress in our relationship with China. We will be making additional progress. The relationship developed by President Xi and myself I think is outstanding. And I believe lots of very potentially bad problems will be going away.

Flere detaljer kom ikke på bordet, men Xi Jinping er ligeledes tilfreds:

- We have engaged in deeper understanding, and have built a trust, he said. I believe we will keep developing in a stable way to form friendly relations.

Trump bakker op:

- Well, I agree with you 100 percent.

Alle er altså glade - men hvad blev der egentlig opnået?

God mad og politisk status quo
I valgkampen hamrede Trump løs på Kina. Kina manipulerede med sin valuta, så amerikanske firmaer blev udkonkurreret, og amerikanske jobs gik tabt. Når Trump fik magten, ville Kina bliver banket på plads, og Xi Jinping fortjente i øvrigt ikke mere end en BigMac-menu, når han kom til USA.

Maden blev dog noget finere, da mødet fandt sted i det Trump-ejede ferieressort Mar-a-Lago i Florida.

Hvad angår det politiske, diskuterede lederne Nordkorea, kinesiske militærbaser i Det Sydkinesiske Hav og handel. Alt tyder på, at status quo fortsætter. Dermed kan Kina reelt set være mest tilfreds, for det betyder, at militærbaserne fortsætter med at vokse, handelsoverskuddet bevares, og Nordkoreas status som bufferstat cementeres.

Kina er ikke banket på plads endnu.

No comments:

Post a Comment