Paul Ryan er under angreb

Det er ikke sjovt at være Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus, i øjeblikket. Alle kritiserer ham, fra egne partifæller i Kongressen over præsident Donald Trump til Demokraterne. 

Er Ryan overhovedet en dygtig leder? Det stiller flere spørgsmål ved.

Ja, han er valgt otte gange til Kongressen. Men det er fra et meget konservativt valgdistrikt i Wisconsin. Opstillede Republikanerne en kaktus i distriktet, ville kaktussen snildt vinde.

Så var han vicepræsidentkandidat i 2012 under Mitt Romney, men det skyldtes primært, at Romney - den rige, elitære og ældre hvide mand fra Østkysten - behøvede en ung mand fra Midtvesten til at afbalancere kandidaturet.

Senere udnyttede Ryan berømtheden fra 2012 til at få posten som formand. Men han har hverken formået at få kontrol over den fløj af Republikanerne, der går under navnet "Freedom Caucus". Han har et elendigt forhold til præsident Trump, og han har ikke formået at opbygge noget samarbejde med den demokratiske opposition. Intet tyder på, han har de lederegenskaber, der i dagens tilspidsede politiske klima kan gøre ham til en effektiv formand.

Kun en formand blev præsident 
Paul Ryan drømmer som så mange andre politikere om Det Hvide Hus, men på grund af svaghederne er der næppe grund til at regne Ryan som en stærk præsidentkandidat. Udover hans egne svagheder er det at være formand for Repræsentanternes Hus generelt en uriaspost, der på grund af formandens behov for at være skarp ideolog svækker personen så meget i den brede offentlighed og over for midtervælgerne, at drømme om Det Hvide Hus fordamper. Det er kun lykkedes for en tidligere formand at blive præsident: James Polk, der var formand fra 1835 til 1839 og præsident fra 1845 til 1849.

Til gengæld klarede Polk sig glimrende, og han er ofte placeret højt på listen over bedste amerikanske præsidenter. I løbet af sin embedsperiode vandt han en krig mod Mexico og kunne dermed tilføje staterne Californien, New Mexico, Texas og det meste af Oregon-territoriet til USA. Han fik stærkt nedsat toldsatser, begyndte byggeriet af Washingtonmonumentet og udstedte USA's første frimærker - en stor ting i udviklingen af datidens infrastruktur.

En sådan fortælling kommer Paul Ryan næppe til at skabe for sig selv.