5.6.17

Demokraternes har anden vej til valgsejre end arbejdervælgerne

Mantraet har været massivt i medierne siden Hillary Clintons nederlag og Republikanernes totale kontrol i Kongressen ved valget i november 2016: Demokraterne skal vinde arbejderstemmerne tilbage! Men der er en anden strategi, skriver Politico.

I stedet for at fange Obama-Trump-vælgerne, altså de arbejdervælgere der gik fra at stemme Obama i 2012 til Trump i 2016, skal Demokraterne gå efter Romney-Clinton-vælgerne. Det er de velhavende hvide forstadsbeboere, som stemte Mitt Romney i 2012, men Hillary Clinton i 2016. De vælgere bryder sig ikke om Trumps stil og væremåde og er utryg ved ham som præsident. På den politiske front er de moderate på sociale områder og vil have styr på økonomien, men vil gerne investere i uddannelse og sundhed. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i vælgergruppen for Demokraterne

Er velhavende forstadsbeboerer kombineret med det typiske demokratiske vælgerfundament i form af fattige minoriteter ikke en umage koalition af vælgere? Jo. Men den er da ikke mere umage end den koalition af evangelisk kristne og rige forretningsfolk, der i årtier har ledt Republikanerne fra sejr til sejr. Politico kan have fat i noget. 

No comments:

Post a Comment