Obama og justitsminister går til kamp for Demokraterne - og demokratiet?

Præsident Barack Obamas planer for efter-præsidenttiden var angiveligt ret klassiske før november: Han ville ikke blande sig i politik. Hillary Clinton skulle have fred i Det Hvide Hus, og alt ville være, som traditionerne påbyder.

Men de traditioner faldt, da Donald Trump blev valgt. Nu bliver Barack Obama som den første præsident siden Woodrow Wilson (som var dødssyg, da han trådte tilbage) i Washington D.C. og agter aktivt at styrke Demokraterne og være en stemme for det kriseramte parti.

Sidstnævnte har partiet stærkt brug for, for på kort sigt mangler det en reel leder. Men særligt arbejdet for aktivt at styrke Demokraterne har langsigtede perspektiver.

Obama allierer sig med sin nuværende justitsminister, Eric Holder, og parret vil arbejde ad tre spor.

For det første vil de styrke partiet i lokale valg og midtvejsvalgene. Republikanerne har for længst opdaget, at det er en god idé, og det er derfor, Republikanerne sidder på et stort flertal af delstatskongresser og guvernørposter. Nu vil Demokraterne gøre dem kunsten efter og være aktive i andre år end blot præsidentvalgårene.

Vilde valgdistrikter
Lykkes den strategi, kan de to politikere også gøre noget ved deres andet spor. Det handler om at ændre den måde, kongresdistrikter bliver skruet sammen på.

I 2014 fik Republikanerne 55 procent af alle medlemmer i Repræsentanternes Hus på 51 procent af stemmerne. Det skyldtes, at partiet med magt i delstaterne kan omtegne valgdistrikterne. I en stat med ti valgdistrikter kan Republikanerne så tegne distrikterne sådan, at alle demokratiske vælgere er samlet i to distrikter. Dermed kan Republikanerne let vinde de sidste otte. Det har ført til nogle meget underligt udseende valgdistrikter. Og det vil Demokraterne gøre op med.

Målet er at få neutrale valgkommissioner til at lave valgdistrikterne. Det kan selvfølgelig føre til politisk kamp om, hvem der nu skal sidde i de kommissioner. Men lykkes det, peger al fornuft på en styrkelse af demokratiet, når valg ikke er afgjort på forhånd.

Endelig vil Holder og Obama forsøge at få omgjort de mange love om vælger-ID, som Republikanere har gennemført for at holde sorte og andre klassisk demokratiske vælgere væk fra valgurnerne. Her vil Obama og Holder gå rettens vej.

Der bliver masser af arbejde for eks-præsidenten. Med med en alder på sølle 55 år har han også energien til det.