Det virker at fifle med valgkrav

Hvem er berettiget til at stemme i USA? Det er langt fra så entydigt som at sige alle over 18 med amerikansk statsborgerskab.

De seneste årtier har flere stater nemlig indskrænket valgretten ved at kræve, at du skal have bestemte former for identifikation med. Tilhængerne siger, det sikrer mod valgfusk. Modstanderne siger, det er en måde at forhindre den anden fløjs vælgere at stemme. Uanset hvad ser det ud til at virke efter sidstnævnte målestok.

En undersøgelse af vælgere i delstaten Wisconsin viser, at valgdeltagelsen i 2017 blev reduceret med mellem 0,9 og 1,8 procent. Årsagen var, at nogle vælgere blev afvist på grund af mangel på ID og medfølgende generel forvirring. Donald Trump vandt delstaten med 0,7 procent af stemmerne, så her kan reglerne have afgjort staten til Trumps fordel.

Rammer fattige og minoriteter 
Det er da netop også Republikanerne, som gør sig ud i de fleste forsøg med at kræve ID. Det er nemlig oftest fattige og minoriteter - og dermed demokratiske kernevælgere - der mangler de ønskede ID-kort. I undersøgelsen udgjorde hvide 8 % af de, der blev afskrækket fra at stemme. Sorte udgjorde 28 %. Blandt husholdninger med under 25.000 dollars i årsindtægt blev 21 procent afholdt fra at stemme. Det gjaldt kun 2,7 procent af husholdninger med over 100.000 dollars i årsindtægt.

I North Carolina afviste Højesteret at godkende et republikansk forslag til vælger-ID-lov, som med næsten kirurgisk præcision ramte sorte. 

Staterne siger, de er fair, for det er gratis at få ID-kortene. Men det er kun officielt. Et kort kræver typisk en fødselsattest, og de koster penge og er bøvlede at få. Og for at gøre det endnu mere besværligt at få ID-kortene, har flere stater indført regler om, at det kun er muligt at få de krævede kort eksempelvis en onsdag mellem 11 og 13. Her arbejder de fleste fattige i job, de ikke lige kan få fri fra.

Der bliver ført utallige retssager om emnet, og i de enkelte delstaters kongresser fortsætter kampen ligeledes - især efter Wisconsin-undersøgelsen der viser, hvor stor gennemslagskraft reglerne kan have.