Kirsten Gillibrand vil have magten

Mange taler om Elizabeth Warren, den stærkt venstreorienterede demokratiske senator fra Massachussets, som demokraternes spidskandidat til præsidentvalget i 2020.

Det er værd at huske, at i 1990 havde ingen hørt om Bill Clinton, og i 2006 mente mange, at Barack Obama ville være en god præsidentkandidat i 2020 eller 2024.

Budskabet: Meget kan ske endnu.

Allerede nu er det dog værd at bemærke, at Warren ikke kommer sovende til en nominering.

En klar udfordrer vil sandsynligvis blive senator Kirsten Gillibrand fra delstaten New York.

Hun blev valgt som senator i 2009, og før det var hun medlem af Repræsentanternes Hus fra New Yorks konservative 20. distrikt. Positivt vinklet er hun en pragmatisk politiker. Negativt vinklet er hun "flip-flopper."

Da hun blev valgt i sit konservative valgdistrikt, var hun officielt en konservativ "blue dog"-demokrat. Hun stemte sammen med våbenlobbyen, var imod fribyer for immigranter og havde ingen større begejstring for minimumslønninger. Samtidig arbejdede hun som advokat for tobaksfirmaet Phillip Morris og modtog en del donationer fra ansatte i firmaet.

Så blev hun senator, og imens drejede partiet Demokraterne mere og mere mod venstre. I 2008 kaldte 33 procent af demokraterne sig for venstreorienterede. I 2015 var det 42 procent.

Hælder mod venstre
Så Gillibrand begyndte selv at hælde mere mod venstre. I dag er hun det eneste medlem af Senatet, som stemte imod alle præsident Donald Trumps udnævnelser. Hun græd under et interview, hvor hun talte om sin tidligere støtte til våbenlobbyen. Hun er den 7.-mest venstreorienterede demokratiske senator. Hun støtter et fuldt skatteyderbetalt sundhedssystem og er bannerfører for MeToo-kampagnen. Gillibrand havde i sin tid ugentlige squash-aftaler med den demokratiske senator Al Franken, som hjalp hende en del i Gillibrands tidligere karriere. Da han blev anklaget for sexchikane, opfordrede hun ham med det samme til at træde tilbage.

Hun har også sagt, at Bill Clinton burde have trukket sig i 1990'erne for sin opførsel over for kvinder. Det fik en stærk Clinton-støtte fra 1990'erne, Philippe Reins, til at tweete:

- Over 20 yr you took the Clintons’ endorsements, money, and seat. Hypocrite. Interesting strategy for 2020 primaries. Best of luck.”

Gillibrand er ikke ideolog. Hun er pragmatiker og politiker, der har et mål i sigte: Det Hvide Hus og magten. Hun er klar til at være bannerfører for dagens hotteste ideologi for at nå dertil. Lige nu er det MeToo og et fuldt skattebetalt sundhedssystem. Som en vigtig detalje er hun 17 år yngre end Elizabeth Warren og kan dermed ærligt sige: Demokraterne har brug for en ny generation. Om hun så ærligt og med succes kan stå på mål for sine skiftende politiske holdninger, må vi vente med at se, til hun er særdeles sandsynlig kandidat til primærvalgene i 2020.