Fra vindmøller og letbaner til olie og motorveje

FORANDRINGER: Den nye kongres er nu på plads. Udover det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus som afgørende nyt element vil USA’s fremtid de kommende to år også lade sig ændre af, at de ledende politikere er fra helt andre egne af landet end før.



I Repræsentanternes Hus var lederne før Nancy Pelosi fra San Francisco, Charles Rangel fra Manhattan, Henry Waxman fra Los Angeles og Barney Frank fra Boston. Alle demokrater og alle fra knaldblå storbyområder.


Grøn energi står for fald

Den nye formand John Boehner er valgt i landområder uden for Cincinatti i Ohio, mens Eric Cantor, leder af det republikanske flertal, er valgt i Richmonds forstæder i Virginia. Paul Ryan, formand for budgetudvalget, er fra Wisconsin og valgt i den mindre by Janesville med 63.000 indbyggere.



Lederne i den gamle kongres repræsenterede de offentlige fagforeninger, eliteuniversiteter og den grønne energiindustri. Derfor er pengene til investering i grøn energi, grøn transport og grøn vækst da også væltet ind hos firmaer og offentlige forvaltninger de seneste to år.



De nye ledere repræsenterer områder, der stadig står for olie, kul og klassisk fremstillingsindustri. Samtidig er ingen af de nye ledere fra storbyer, og derfor vil tilskud til sporvogne, letbaner og alskens tiltag til de store byer forsvinde til fordel for investeringer i veje og motorveje – noget som deres vælgere på Texas’ prærie vil gøre brug af i modsætning til en letbane i Harlem.
De 700.000 ansatte i olie- kul- og gasbranchen kan se frem til lysere tider. Færre subsidier til grøn energi vil få en del vaklende grønne selskaber til endeligt at dreje nøglen om.

De nye republikanske ledere indledte tilværelsen i den nytiltrådte kongres med at læse forfatningen højt. Målet var at vise, at politikerne nu ville overholde den oprindelige forfatning og ikke lade staten bestemme mere og mere.

Samtidig vil miljøreguleringer ikke blive nær så strikse som ellers. Stater som West Virginia, Texas, Oklahoma, Louisiana, Kentucky og Pennsylvania er stærkt præget af olie- og kulindustrier. Her vil Republikanernes politik blive modtaget med begejstring.


Hæren i minefelt

Ikke alt er dog fryd og gammen for røde, republikanske stater. Mener Republikanerne det alvorligt med at skabe mere balance på de offentlige budgetter, bliver det før eller siden nødvendigt at røre ved udgifterne til militæret. Da George W. Bush kom til magten i 2001, var budgettet til det amerikanske militær på lige over 300 milliarder dollars. I 2011 forventes udgifterne at kravle over 700 milliarder dollars.



Stater som Virginia, Arizona, Alabama og Texas lever højt på den føderale regerings udgifter til militærindkøb, baser og ansatte i forsvaret. Her vil nedskæringer føre til voldsom modstand.



Også den amerikanske landbrugsstøtte kan stå for skud. Trods Republikanernes lovprisning af det frie marked, har partiet i årtier stået vagt om ”familiegårdene” og pumpet hundreder af milliarder dollars i urentable gårde.



Endnu har Republikanerne dog ikke vist nogen vilje til at skære i nogen af de to ovenstående ting. Derfor bliver de klareste politiske ændringer indtil videre en lysere fremtid for olie og kul, mens letbaner og vindmøller må ud og klare sig på markedets vilkår.