15 millioner jobs forsvandt sporløst

ØKONOMI: Ingen kan rigtig svare på, hvad der er sket. Hvis alt var gået, som det plejede og som alle økonomiske teorier sagde, skulle der i de fede år i 00’erne være skabt 22 millioner jobs i USA.

I stedet blev der skabt syv millioner nye arbejdspladser – og de er nu så godt som forsvundet efter finanskrisen.

Fra 1960’erne og frem blev der ellers i hvert årti skabt mellem 17 og 21 millioner nye jobs per årti.

En glimrende artikel i NationalJournal prøver at finde løsningen på mysteriet – men hverken virksomhedsledere, fagforeningsbosser eller forskere aner deres levende råd.

Bekymrende er det – for måske er det slut med jobfesten for altid, mener nogle.

Forklaringer
Der er forsøg på at banke forklaringer op. Amerikanske virksomheder havde større overskud end nogensinde før i 00’erne, og økonomien voksede – men enten røg pengene til aktionærerne eller til investeringer i udlandet. USA’s arbejdere nødt ikke godt af væksten, argumenteres der for – og artiklen påviser, at amerikanske firmaers investering i nye maskiner og folk ikke er set på et lavere niveau i over 40 år.

Artiklen argumenterer for, at den lave arbejdsløshed frem til 2008 i virkeligheden skjulte den begyndende jobkrise. Kvinders indtog på arbejdsmarkedet stoppede i sluthalvfemserne, og dermed kunne det til at begynde med ikke mærkes, at økonomien ikke skabte flere jobs.

Uddannelse er et andet muligt argument. Den generation, der snart bevæger sig ud på det amerikanske arbejdsmarked, er for første gang ikke bedre uddannet end de ældre generationer.

Samtidig forsvinder de jobs, der krævede en vis teknisk uddannelse som call-centre, bogholderi og samlebåndarbejde. Nu er der enten kun ufaglært arbejde som viceværter og kasseassistenter tilbage, mens højtuddannede ingeniører og andre universitetsuddannede er de eneste, der kan konkurrere i globaliseringen.

Således knækker det amerikanske arbejdsmarked i to – en lavprestige-del og en højprestige-del. Der er ikke noget arbejde tilbage i midten.

Sydeuropæisk arbejdsmarked
Frygten er en konstant høj arbejdsløshed, sådan som det ses i sydeuropæiske lande. Dem, der har arbejde, tør ikke skifte, og dem, der står uden for, kan ikke komme ind på grund af et mere og mere stift arbejdsmarked.

Løsninger har artiklen bud på.

Lettelser i virksomhedsskatten lyder svaret fra liberale økonomer, der påpeger, at USA har en af den vestlige verdens højeste satser for virksomhedsskat.

Krav om at amerikanske virksomheder satser på amerikanske investeringer, lyder det fra fagforeninger. De påpeger, at selv hvis Apple producerede en iPad i USA i stedet for Kina, ville der stadig være op imod 50 procent fortjeneste per styk.

Mere uddannelse og offentlig støtte til omskoling lyder buddet fra økonomiske forskere.

Men hvilken løsning, der er den bedste, er svær at afgøre, før en meget klog hjerne regner ud, hvorfor de 15 millioner jobs aldrig blev skabt i 00’erne.