Bipartisanship. Det var - som vanligt – et nøgleord under efterårets valgkamp i USA. Både Barack Obama og John McCain ville samarbejde mere med oppositionspartiet end den siddende præsident – lige som alle kandidater over John Kerry, George W. Bush, Bill Clinton og Bob Dole har lovet i tidligere valgkampe.
Vingeskudt
Efter få uger med Obama som præsident ser løftet endnu engang vingeskudt ud.
Først lykkedes det ikke at få en eneste republikaner i Repræsentanters Hus til at stemme for den såkaldte ”redningspakke,” som Obama netop har fået vedtaget.
I Senatet gik det lidt bedre. De moderate republikanske senatorer Olympia Snowe, Arlen Specter og Susan Collins støttede pakken. Alligevel var det mere symbolsk end reel bipartisanship.
Republikanerne føler, der ikke er nok skattelettelser i pakken, og at Demokraterne brager igennem med en række upopulære udvidelser af statens rolle i USA. Partiet mener, at Obama har rakt hånden frem. Men de demokratiske ledere i kongressen, Harry Reid og Nancy Pelosi, har knust enhver modstand på deres vej og gennemtrumfer love ved hjælp af Demokraternes komfortable flertal.
På deres side mener Demokraterne, at Republikanerne er gået i gold oppositionstilstand, hvor de siger nej til alt. Efter flere år med skattelettelser mener Demokraterne, at Republikanerne bør være åbne over for andre tiltag. Endelig er de rasende over, at Republikanerne beskylder Demokraterne for at skabe store underskud, efter at Republikanerne gik fra overskud på statsbudgettet i starten af George W. Bushs embedsperiode til et bragende underskud, da han gik af.
Endnu et skud for boven kom, da Judd Gregg meget overraskende meddelte, at han alligevel ikke ønsker at blive handelsminister. De politiske forskelle mellem ham og Obama er simpelthen for store, meddelte han.
Økonomi afgør succes
Redningspakken blev vedtaget med så godt som udelukkende demokratiske stemmer. Er økonomien tilbage på sporet i 2010, har Demokraterne et imponerende våben mod deres republikanske modstandere ved midtvejsvalget.
Er økonomien stadigvæk kun i lavt gear, kan Republikanerne sige: Hvad sagde vi – og øge antallet af sæder i Kongressen.
Det sker meget sjældent, at præsidentens parti får flere pladser i Kongressen ved midtvejsvalgene. Det skete i 2002, men er ellers ikke sket siden 1930erne.
Uanset hvad står et i hvert fald klart: Demokraterne og Republikanerne står – igen igen – hårdt over for hinanden på en voldsomt optrukket frontlinie. Et tæt samarbejde fortaber sig i horisonten.
Vingeskudt
Efter få uger med Obama som præsident ser løftet endnu engang vingeskudt ud.
Først lykkedes det ikke at få en eneste republikaner i Repræsentanters Hus til at stemme for den såkaldte ”redningspakke,” som Obama netop har fået vedtaget.
I Senatet gik det lidt bedre. De moderate republikanske senatorer Olympia Snowe, Arlen Specter og Susan Collins støttede pakken. Alligevel var det mere symbolsk end reel bipartisanship.
Republikanerne føler, der ikke er nok skattelettelser i pakken, og at Demokraterne brager igennem med en række upopulære udvidelser af statens rolle i USA. Partiet mener, at Obama har rakt hånden frem. Men de demokratiske ledere i kongressen, Harry Reid og Nancy Pelosi, har knust enhver modstand på deres vej og gennemtrumfer love ved hjælp af Demokraternes komfortable flertal.
På deres side mener Demokraterne, at Republikanerne er gået i gold oppositionstilstand, hvor de siger nej til alt. Efter flere år med skattelettelser mener Demokraterne, at Republikanerne bør være åbne over for andre tiltag. Endelig er de rasende over, at Republikanerne beskylder Demokraterne for at skabe store underskud, efter at Republikanerne gik fra overskud på statsbudgettet i starten af George W. Bushs embedsperiode til et bragende underskud, da han gik af.
Endnu et skud for boven kom, da Judd Gregg meget overraskende meddelte, at han alligevel ikke ønsker at blive handelsminister. De politiske forskelle mellem ham og Obama er simpelthen for store, meddelte han.
Økonomi afgør succes
Redningspakken blev vedtaget med så godt som udelukkende demokratiske stemmer. Er økonomien tilbage på sporet i 2010, har Demokraterne et imponerende våben mod deres republikanske modstandere ved midtvejsvalget.
Er økonomien stadigvæk kun i lavt gear, kan Republikanerne sige: Hvad sagde vi – og øge antallet af sæder i Kongressen.
Det sker meget sjældent, at præsidentens parti får flere pladser i Kongressen ved midtvejsvalgene. Det skete i 2002, men er ellers ikke sket siden 1930erne.
Uanset hvad står et i hvert fald klart: Demokraterne og Republikanerne står – igen igen – hårdt over for hinanden på en voldsomt optrukket frontlinie. Et tæt samarbejde fortaber sig i horisonten.
No comments:
Post a Comment