Der er stadig godt to måneder til den første af tre debatter mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Den første finder sted 26. september. Men den dato passer ikke i Trumps kalender, brølede han forleden på Twitter:
"As usual, Hillary & the Dems are trying to rig the debates so 2 are up against major NFL games. Same as last time w/ Bernie. Unacceptable!"
Trump har ret i, at to af debatterne ligger op mod NFL-kampe. Men er det Clintons skyld? Næppe.
I modsætning til debatterne under primærvalgene har partierne ingen indflydelse på datoer, sted eller temaer. Det er i stedet den upartiske organisation "Commission on Presidential Debates", der står bag det hele. Og den fastsatte datoerne for et år siden - altså før Clinton overhovedet havde vundet et eneste primærvalg.
Nej tak?
Hvad prøver Trump så på?
Pennsylvanias tidligere guvernør, demokraten Ed Rendell, mener, at Trump forsøger at smyge sig uden om debatterne.
Som demokrat forsøger Rendell at styrke Clinton, så det er i hans interesse at få Trump til at se bange ud for debatterne. Men måske har det noget på sig? Tør Trump bruge samme brutale og mobbende debatstrategi mod kvinden Hillary Clinton som mod de republikanske modstandere i primærvalgene? Og har Trump mon lysten til at bruge de mange, mange timer, det tager at forberede sig på debatterne? Det er langtfra sikkert.
Hvad sker der, hvis Trump siger nej tak?
Debatter mellem præsidentkandidaterne er en ret ny opfindelse i amerikansk politik tilbage fra 1960'erne. Og der er ingen præcedens for, at en af kandidaterne melder fra. Derfor er det ikke til at sige, hvordan organisationen vil reagere. Måske vil den forsøge at presse Trump ved at sige, at dukker han ikke op, så vil panelet udspørge Clinton i to stive timer og dermed giver hende masser af medietid. Det kan måske trække en Trump, der rykker som en magnet mod opmærksomhed, til debatterne.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment