Det var helt som forventet, og Republikanerne cementerer partiets position som enerådende i Sydstaterne. I ni stater fra North Carolina til Texas har Demokraterne ingen guvernører eller senatorer. I Repræsentanternes Hus dominerer en form for raceopdeling. Distrikter med hvide flertal sender Republikanere til Kongressen. Distrikter uden hvide flertal sender sorte eller latino-demokrater til Washington.
Dermed er den udvikling, der begyndte i 1960 næsten fuldendt. Før Kennedy-regeringen var Sydstaterne stærkt demokratiske. Det var det dengang nyfødte republikanske parti, som i 1860'erne førte og vandt den amerikanske borgerkrig mod Sydstaterne, befriede slaverne og forandrede Sydstaterne for altid.
Fra 1960 og frem var det så Demokraterne, der førte an i kampen for borgerrettigheder og lige muligheder for sorte og hvide. Den kamp har været stærkt medvirkende til, at Sydstaterne har drejet sig og er massivt republikanske.
Stort flertal
Republikanerne har nu 54 pladser i Senatet, ni flere end i det foregående. Der mangler stadig et valg i Arizona til Repræsentanternes Hus, men lige nu vil Republikanerne få mindst 246 pladser mod 188 til Demokraterne. Det er det største republikanske flertal i Kongressen siden under præsident Truman lige efter 2. verdenskrig.
I Louisiana har det været en valgkamp op ad bakke for Mary Landrieu. Demokraterne mente med rette, det så håbløst ud, så hun har kæmpet uden finansiel støtte fra den fælles partikasse. Imens kunne Bill Cassidy nyde godt af massiv republikansk støtte.
Mary Landrieu har været senator for Louisiana i 18 år gennem tre valgperioder. Den nyvalgte senator Bill Cassidy kommer fra en post som medlem af Repræsentanternes Hus.
No comments:
Post a Comment