I 2012 vandt præsident Barack Obama distriktet med 19 procentpoint. Demokraten Costa kunne samtidig nyde godt af, at det 16. distrikt har en af de største andele af latinovælgere i USA, og de stemmer traditionelt på Demokraterne.
Costa vandt – men først efter 15 dages uvished og bunkevis af genoptællinger af stemmerne. Den republikanske udfordrer, Johnny Tacherra, fik 49,3 procent af stemmerne.
Mikro i makro
Valget er et mikrokosmos af Demokraternes makroproblem: Den lave valgdeltagelse ved midtvejsvalg. De trofaste republikanske vælgere stemmer, mens de klassiske demokratiske vælgere – fattige, latinoer og andre etniske minoriteter samt kvinder – bliver hjemme. Derfor blev det så tæt, og derfor vandt Republikanerne så mange sejre andre steder i landet.
Som udgangspunkt burde 2016 blive anderledes. Præsidentvalget vækker de demokratiske kernevælgere, og Republikanerne må i defensiven. Men kommer det til at holde stik?
En demokratisk valgkampsstrateg fra Californien, Ben Tulchin, er ikke begejstret for, at Demokraterne ikke kan komme over målstregen ved midtvejsvalgene. Han frygter afsmitning i 2016 og fremefter.
- How do we regain momentum with Latinos? Hillary Clinton has had some success there. Can she regain that spark? And how do we sustain that through 2018 and beyond? The demographics are on our side, but if it only matters every four years, well, elections are every two years, forklarede han til National Journal.
Legitimitet?
Demokraterne skal nu overveje, om det kun er et cyklisk problem i årene med midtvejsvalg. Det vil ingen demokratisk præsidentkandidat tage for givet, så der vil blive forsket og undersøgt frem mod 2016.
Et stadigt faldende engagement i amerikansk politik er i første omgang et klart større problem for Demokraterne. Til sidst vil det dog være et stort problem for hele det amerikanske demokrati. Hvordan legitimerer politikerne sig med en national stemmeprocent på 36,4 procent? Svaret blæser i vinden.
No comments:
Post a Comment