Demokraterne taber Senatet

MIDTVEJSVALG 2014: På tirsdag går det løs. Amerikanerne går i valglokalerne og sammensætter hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet. Alle meningsmålinger peger på, at Republikanerne sætter sig på begge kamre. Partiet kontrollerer dermed hele Kongressen. Præsident Obama får intet gennemført de sidste to år af sin anden valgperiode.

For at bevare flertallet skal Demokraterne vinde i Iowa, Colorado, Alaska og Georgia. Det er op ad bakke.

Blå senatorer i røde stater
Republikanernes held er, at i 2014 er der mange demokratiske senatorer på valg i stærkt republikanske stater. De senatorer blev valgt i 2008. Dengang red de på ryggen af Barack Obamas jordskredssejr over John McCain. Den hjælp får de ikke i år.

Som bekendt er der nemlig ikke præsidentvalg, som ellers trækker demokratiske vælgere af huse. De mere apatiske demokratiske vælgere bliver i større udstrækning hjemme ved midtvejsvalgene, mens Republikanerne trofast stemmer. Tendensen kan dog blive udfordret af, at flere stater tillader brevstemmer. Dermed er det muligt for fattige demokratiske vælgere med to job at stemme, selvom de ikke har tid på valgdagen.

Kansas og den uafhængige
Republikanernes store udfordring er i Kansas. Den republikanske senator Pat Roberts er voldsomt upopulær. Det fandt Demokraterne ud af. Derfor tvang partiet dets svage kandidat ud og støttede i stedet den langt mere populære, men partiløse kandidat Greg Orman.

Hvilket parti vil Orman støtte, hvis han bliver valgt? Ingen ved det. Men har han den afgørende stemme, kan han forlange kontrol over alle universets galakser, og de to partier vil kappes om at opfylde ønsket. Så vigtig er flertallet i Senatet med tilhørende flertal i udvalg, formandsskaber i komitéer og så videre.

Repræsentanternes Hus
Repræsentanternes Hus går igen til Republikanerne. I 2010 vandt Republikanerne kontrollen over delstatsparlamenterne i det store flertal af amerikanske delstater. Partiet ændrede derefter valgkredsene, så partiet næsten er garanteret et flertal frem til næste omgang ændring af valgdistrikterne, som ifølge forfatningen finder sted hvert 10. år.