Hvad vil Obama efter en sejr?

POLITIK: Vinder Barack Obama fire år mere som præsident - som meningsmålingerne lige nu tyder på - hvad er så hans politiske mål og udfordringer?

Det første år vil blive fuldstændigt domineret af finanspolitik og skat.

George W. Bushs skattelettelser for de rigeste udløber. Samtidig er det tid til de 1,2 trillioner dollars i obligatoriske besparelser, som over en bred kam skal findes i de forskellige ministeriers budgetter. Grønthøster-metoden blev løsningen, da en komite sammensat af Republikanere og Demokrater ikke kunne enes om et kompromis, så nu skal alle spare fra forsvar til skovvæsen. Tilmed udløber en række andre sociale programmer og skatter.

I Kongressen bliver det kaldt for "taxmageddon" - skattedommedagen.

Underskud bliver mindre
Resultatet afhænger meget af Kongressen og Republikanerne. Der kan meget vel være republikansk flertal i begge kamre. Vil partiet igen sætte hårdt mod hårdt, eller vil de slagne republikanere samarbejde?

Vælger partiet samarbejdets vej og accepterer skattestigninger sammen med besparelser kan USA begynde at få has med landets enorme underskud ad kompromisets vej.

Begge partier står stejlt på sundhedsområdet, men det kan være muligt at nå en aftale omkring pensionssystemet, som ingen har udtalt sig voldsomt skarpt om de seneste år. At banke pensionsalderen i vejret kan blive en del af løsningen i USA.

Uanset hvad vil underskuddet blive mindre, for enten laver politikerne en aftale, eller også begynder de automatiske besparelser. Bliver løsningen den sidste, frygter flere økonomer, at den hårde hestekur vil føre til en ny økonomisk nedtur.

Sundhed og indvandring
Obama og Demokraterne retter også søgelyset mod en indvandringsreform. Her kan det være muligt at få et tabende republikansk parti med på vognen. Taber Mitt Romney, vil en afgørende forklaring være svaghed hos latino-vælgerne.

Kan de to partier nå en fælles aftale, vil Republikanerne kunne hive en irriterende sten ud af skoen.

Miljø bliver derimod næppe et tema. Partierne står langt fra hinanden. Demokraterne vil investere massivt i vindmøller og solceller og beskatte oliesektoren hårdere. Republikanerne vil bore efter olie og sige, at der ikke er penge til Demokraternes urealistiske drømme om vedvarende energi.

Meget af Obamas anden valgperiode vil gå med at forsvare sejrene fra den første.

Sundhedsreformen er Obamas store svendestykke, og den er i øjeblikket under hårdt pres ved domstolene. Reformen betyder, at amerikanerne skal tegne en sundhedsforsikring. Ellers får man en heftig bøde.

Vælger domstolene at erklære den lov for forfatningsstridig, falder hele finansieringen. Så skal Kongressen igen indblandes i nye forhandlinger.

Flere pladser i Højesteret skal sandsynligvis nybesættes, og det vil blive et afgørende stridspunkt mellem de to partier, som også skal slås om chefen for den amerikanske centralbank, når den nuværende leder Ben Bernankes periode udløber i 2014.

BRIK-lande og Asien
Endelig er der udenrigspolitikken. Obama-regeringen anser Irak-krigen for afsluttet, og Afghanistan er godt på vej til at blive det.

Obama og hans udenrigspolitiske team vil nu gerne orientere USA væk fra Mellemøsten og mod Asien. USA vil bygge- eller forstærke nuværende - alliancer med BRIK-lande som Indien, Brasilien og Tyrkiet.

Her er Iran dog en joker. Angriber Israel Iran - eller får Iran sine atomvåben - vil det sætte sit præg på anden periode. En krise eller uventet begivenhed på den udenrigspolitiske front kan afspore alle planer.

Det så vi senest 11. september 2001. Før angrebene på den amerikanske østkyst ville George W. Bush fokusere på indenrigspolitikken, men det blev krig, terror og udenrigspolitik, der dominerede det meste af hans tid som præsident.