8.4.12

Obama satser på sikkerhedspolitikken

VALGSTRATEGI: Demokraterne med præsident Barack Obama i spidsen vil i år lade sikkerhedspolitikken være en del af valgkampstrategien. Dermed gør Demokratenerne op med mange årtiers republikansk dominans på området.

Helt tilbage til Dwight Eisenhower og Richard Nixon har Republikanerne erklæret, at Demokraterne var for bløde og eftergivende i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Dengang lød budskabet, at kun Republikanerne kunne stoppe kommunisterne. Under George W. Bush erklærede partiet, at det var den eneste garant mod Al-Qaeda.

Nu mener Obama og Demokraterne imidlertid, at tiden er kommet til at slå Republikanerne på deres hjemmebane.

Obama vil sige, at han har afsluttet Irak-krigen, fanget Osama bin Laden og genskabt USA's alliancer i verden. Mitt Romney, derimod, bliver angrebet for at skifte holdninger:

- He was for and against the removal of Qaddafi, for and against setting a timetable to withdraw our troops from Afghanistan, for and against enforcing trade laws against China, and while he once said he would not move heaven and earth to get Osama bin Laden, he later claimed that any president would have authorized the mission to do so, siger Ben LaBolt, pressesekretær i Obamas valgstab.

Når Romney angriber Obama og siger, at Romney vil være bedre i udenrigspolitikken, vil team Obama sige: Hvor?

Senest har Romney konkret forsøgt at angribe Obama for at ville trække de amerikanske tropper ud af Afghanistan, selvom situationen i landet forværres. Men det bliver svært for Romney at gøre det til en vindersag. Alle målinger viser, at den amerikanske befolkning er krigstræt og ikke vil bakke op om en hårdere kurs i Centralasien.

Romneys kampagne er dog ikke overraskende svær at imponere. Således kom der for kort tid siden følgende bandbulle fra en af Romneys sikkerhedspolitiske rådgivere:

-The world is better off because Osama bin Laden is dead. The world is better off because Muammar Qaddafi is dead. But two deaths do not a foreign policy make.



No comments:

Post a Comment