Blodrøde tal så langt øjet rækker i USA

UNDERSKUD: Sidste år røg USA's kreditvurdering første gang ned fra den guldrandede førsteplads, og der er intet, der tyder på, at USA igen kan hænge guldmedaljerne om halsen.

Tværtimod skal landet i de kommende årtier højst sandsynligt længere ned ad ranglisten. Slutresultatet for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien kan blive uoverskueligt.

Præsident Barack Obamas budgetforslag for 2012 viser således at underskud på 1300 milliarder dollars.

Imponerende nok er der tale om en fremgang i forhold til kriseåret 2009, hvor USA brugte 1555 milliarder dollars mere, end staten fik ind i skatter og afgifter.

Ingen sorte tal i sigte
Over de kommende år ønsker Obama at hæve skatterne for de rigeste og lade George W. Bushs skattelettelser udløbe. Det betyder, at amerikanere med en indkomst på over 250.000 dollars skal af med flere pengesedler.

Samtidig skal der skæres i budgettet, hvor især sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid skal holde for. Over ti år vil Obama spare 360 milliarder dollars her.

Præsident vil dog også bruge ekstra penge. 350 milliarder dollars skal stimulere beskæftigelsen. Heri er inkluderet 50 milliarder til at vedligeholde infrastrukturen, 30 milliarder til at renovere 35.000 skoler og andre 30 milliarder til at ansætte flere lærere.

Selv hvis Obama kommer igennem med sine ønsker - hvad han næppe gør - er der milevidt til sorte tal på statsbudgettet. Underskuddet når ifølge forudsigelserne sit laveste niveau i 2018 med 575 milliarder dollars i røde tal. Det svarer til 2,7 procent af BNP.

Herefter begynder det store pensionsboom med medfølgende ekstra sundhedsudgifter. Frem til 2022 stiger underskuddet derfor igen til 704 milliarder dollars.

De som altid usikre forudsigelser afhænger tilmed af, at økonomien har det, som embedsmændene kalder "en sund vækst." Sorte tal på bundlinien, som der senest var under præsident Bill Clinton, er dermed meget langt væk for amerikanerne.

Enormt eksperiment
Reelt er der tale om et eksperiment i enorm størrelse, der kan få frygtindgydende betydning for verden. Vil Kina blive ved med at betale for amerikanernes overforbrug? Kan en stat reelt køre med underskud, så længe øjet rækker? Og hvis nej - hvad sker der så, hvis USA går bankerot? En krise af 1930'ernes størrelse er slet ikke usandsynlig.

Men Kina er også afhængig af USA og kan næppe se nogen interesse i at hive tæppet væk under USA og dermed sin egen eksportorienterede økonomi. Hvis underskuddene bliver holdt på et "nogenlunde niveau," kan landet måske fortsætte af den bane på ubestemt tid. Men det er en usikker vej. Det behøver man blot at kigge på den europæiske gældskrise for at konstatere.

Læs mere om budgetforslaget her.