9.12.09

Sarah Palin opfordrer Obama til at boykotte København

Klimagate: Barack Obama skal boykotte klimatopmødet i København.

Sådan lyder rådet fra tidlige vicepræsidentkandidat Sarah Palin, der sammen med John McCain kæmpede mod og tabte til Obama og Biden for lidt over et år siden.

Palin har spændt den såkaldte klimagate-sag for sin klimaskeptiske vogn, og hun benytter sagen til et svidende angreb på både Obamas og EU's klimastrategi.

Bliver der færre snefnug i luften i fremtiden, er det ikke menneskets skyld, mener Sarah Palin.
Foto: Freefoto.com

I en kronik i Washington Post skriver Palin således, at topmødet i København er drevet af personer, der ikke kan påvirke vejret - men kan skubbe både den amerikanske økonomi og verdensøkonomien ud i en ny krise med deres krav om regulering og flere skatter og afgifter.

Videnskabsmændende har ifølge Palin ikke ageret som videnskabsmænd i den rette ånd, man har manipuleret med dataene for at nå frem til det resultat, da de begyndte deres forskning.

Hun anerkender, at klimaet ændrer sig - og gennemførte ifølge eget udsagn flere tiltag i sin (korte) tid som guvernør i Alaska, der skulle hjælpe ramte områder i den iskolde stat. Imidlertid understreger hun, at der er tale om en naturlig cyklus og ikke et menneskeskabt fænomen.

Kort og godt den klassiske klimaskeptiske kamp, som sluttes af med en skarp kritik af Obamas beslutning om at komme til København under topmødets klimaks og nå en "aftale." Som hun skriver:

Whatever deal he gets, it will be no deal for the American people.

Læs kronikken her.

No comments:

Post a Comment