Defensiv: Festivitas og dalende balloner over sejrrige demokratiske kandidater har været billedet for Demokraterne ved valgene i 2006 og 2008.
Nu sidder partiet så med al magten og ansvaret, og det slider.
I hvert fald stiger moralen hos Republikanerne, som tror på, at de kan gøre et godt indhug i Demokraternes flertal i Senatet og særligt i Repræsentanternes Hus.
Demokraterne bliver udfordret fra tre sider.
Den ene er fra de ærkekonservative republikanere, som hader Barack Obama i endog meget stor grad – Fox News-segmentet, om man vil.
Kan Republikanerne få dem ud på gader og stræder for at føre valgkamp og donere penge, vil det betyde en stor ekstra styrke for partiet, som det ikke kunne gøre brug af ved de sidste to valg – her var de republikanske partisoldater udbredt desillusionerede.
Udfordringen for Republikanerne ligger i, at udtalelserne fra højrefløjen ikke må blive alt for rabiate. Så risikerer partiet at skubbe de vigtige midtervælgere fra sig. Det bliver en delikat balancegang for Republikanerne.
Midtervælgerne er bestemt et muligt mål for Republikanerne, og det er her, den anden udfordring er for Demokraterne. I juni støttede 66 procent af midtervælgerne Obama ifølge en meningsmåling bestilt af Washington Post og ABC News. I september var tallet faldet til 49 procent.
Midtervælgerne sikrede den store demokratiske fremgang i 2006 og 2008, og demokratiske strateger er da også fuldt bevidst om udfordringen. Blandt andet skulle Barack Obamas nære rådgiver David Axelrod gøre sig en del overvejelser om, hvordan den udfordring tackles.
Midtervælgerne har vendt sig mod Obama på grund af økonomisk usikkerhed, bekymring over det voldsomt stigende budgetunderskud og følelsen af, at Obama har prøvet at gøre alt for meget på alt for lidt tid – og den voldsomme og forvirrende debat om sundhedsreform gør ikke tingene bedre.
Lider sundhedsreformen skibbrud, får de demokratiske kongresmedlemmer et meget stort forklaringsproblem over for vælgerne. Kan en lov ikke vedtages, når partiet reelt har de stemmer, der skal til for at stoppe en ”filibuster,” hvornår kan den så?
Ligesom med Bill Clintons fejlslagne reformforsøg i 1994 kan det ende med en gevaldig afklapsning til Demokraterne.
Endelig er den demokratiske venstrefløj et problem for partiet. Barack Obama er ved at beslutte sig for at sende flere soldater til Afghanistan – noget fredsaktivister på venstrefløjen vender sig skarpt imod.
Bliver de hjemme i vrede i stedet for at sætte et ellers sikkert kryds vedDemokraterne, kan det blive et betydeligt stemmetab for Demokraterne.
Det helt afgørende bliver, om den høje arbejdsløshed fortsætter. Den republikanske strateg og tidligere toppolitiker Newt Gingrich har sagt, at Demokraterne meget vel kan komme til at lede landet gennem en ”Winter of Discontent,” ligesom Labour gjorde i England i 1979.
Resultatet blev en jordskredssejr for Margaret Thatcher og De Konservative senere på året.
Gingrich håber naturligvis på det samme resultat i USA.
Men vender økonomien, vil Demokraterne pege på, at det skyldes deres økonomiske hjælpepakker. I så fald kan modvinden måske ende med at blive medvind, som giver rygstød nok til, at flertallet bevares uden større tab.
Nu sidder partiet så med al magten og ansvaret, og det slider.
I hvert fald stiger moralen hos Republikanerne, som tror på, at de kan gøre et godt indhug i Demokraternes flertal i Senatet og særligt i Repræsentanternes Hus.
Demokraterne bliver udfordret fra tre sider.
Den ene er fra de ærkekonservative republikanere, som hader Barack Obama i endog meget stor grad – Fox News-segmentet, om man vil.
Kan Republikanerne få dem ud på gader og stræder for at føre valgkamp og donere penge, vil det betyde en stor ekstra styrke for partiet, som det ikke kunne gøre brug af ved de sidste to valg – her var de republikanske partisoldater udbredt desillusionerede.
Udfordringen for Republikanerne ligger i, at udtalelserne fra højrefløjen ikke må blive alt for rabiate. Så risikerer partiet at skubbe de vigtige midtervælgere fra sig. Det bliver en delikat balancegang for Republikanerne.
Fox News-segmentet – her et typisk klip fra Glenn Becks vildt populære program – bliver afgørende for Republikanerne i 2010.
Midtervælgerne er bestemt et muligt mål for Republikanerne, og det er her, den anden udfordring er for Demokraterne. I juni støttede 66 procent af midtervælgerne Obama ifølge en meningsmåling bestilt af Washington Post og ABC News. I september var tallet faldet til 49 procent.
Midtervælgerne sikrede den store demokratiske fremgang i 2006 og 2008, og demokratiske strateger er da også fuldt bevidst om udfordringen. Blandt andet skulle Barack Obamas nære rådgiver David Axelrod gøre sig en del overvejelser om, hvordan den udfordring tackles.
Midtervælgerne har vendt sig mod Obama på grund af økonomisk usikkerhed, bekymring over det voldsomt stigende budgetunderskud og følelsen af, at Obama har prøvet at gøre alt for meget på alt for lidt tid – og den voldsomme og forvirrende debat om sundhedsreform gør ikke tingene bedre.
Lider sundhedsreformen skibbrud, får de demokratiske kongresmedlemmer et meget stort forklaringsproblem over for vælgerne. Kan en lov ikke vedtages, når partiet reelt har de stemmer, der skal til for at stoppe en ”filibuster,” hvornår kan den så?
Ligesom med Bill Clintons fejlslagne reformforsøg i 1994 kan det ende med en gevaldig afklapsning til Demokraterne.
Endelig er den demokratiske venstrefløj et problem for partiet. Barack Obama er ved at beslutte sig for at sende flere soldater til Afghanistan – noget fredsaktivister på venstrefløjen vender sig skarpt imod.
Bliver de hjemme i vrede i stedet for at sætte et ellers sikkert kryds vedDemokraterne, kan det blive et betydeligt stemmetab for Demokraterne.
Det helt afgørende bliver, om den høje arbejdsløshed fortsætter. Den republikanske strateg og tidligere toppolitiker Newt Gingrich har sagt, at Demokraterne meget vel kan komme til at lede landet gennem en ”Winter of Discontent,” ligesom Labour gjorde i England i 1979.
Resultatet blev en jordskredssejr for Margaret Thatcher og De Konservative senere på året.
Gingrich håber naturligvis på det samme resultat i USA.
Men vender økonomien, vil Demokraterne pege på, at det skyldes deres økonomiske hjælpepakker. I så fald kan modvinden måske ende med at blive medvind, som giver rygstød nok til, at flertallet bevares uden større tab.
No comments:
Post a Comment