”Ingen beskatning uden repræsentation,” lød kampråbet, da USA løsrev sig fra Storbritannien i 1770’erne.
Men hvad gør man så, når landets hovedstad ikke er repræsenteret i Kongressen?
USA’s hovedstad har længe været lidt af en udfordring for landets lovgivere. Byens indbyggere uddeler tre valgmandsstemmer til præsidentvalgene, og det har de gjort siden den 23. tilføjelse til forfatningen i 1961. Men byen har ingen senatorer eller medlemmer af Repræsentanternes Hus.
Demokratisk bastion
Republikanerne har længe blokeret for at lade Washington D. C. få pladser i kongressen, og grunden er simpel: Byen er en demokratisk fæstning med så tykke jernporte og betonmure, at Republikanerne aldrig vil få slået bare små huller i befæstningerne.
John Kerry vandt området med 89 procent af stemmerne mod ni procent til George W. Bush i 2004.
Barack Obama vandt hovedstaden med 92 procent mod seks procent til John McCain i 2008.
Med disse næsten nordkoreanske valgresultater, er det sikkert, at kongresmedlemmer fra staten vil blive demokrater. Det er Republikanerne naturligvis ikke interesserede i.
Men med det nye og store demokratiske flertal i kongressen er der kommet skred i sagerne. Den 26. februar vedtog Senatet med stemmerne 61 mod 37 at give USA’s hovedstad et sæde i Repræsentanternes Hus.
Samtidig udvides Huset fra 435 til 437 medlemmer.
Det andet nye medlem er fra Utah, og det forklarer, hvorfor seks republikanere stemte for lovforslaget. Utah er nemlig en sikker republikansk stat, domineret af den religiøse højrefløj i skikkelse af mormonerne.
Kort glæde
Grunden til, at Utah også for en plads, er, at der er generel enighed om, at staten blev snydt for en plads ved folketællingen i 2000.
Glæden kan blive kortvarig for Utah, for der skal være ny folketælling i 2010, og så distribueres pladserne i Repræsentanternes Hus proportionalt efter staternes indbyggertal. Her kan Utah miste pladsen til hurtigtvoksende stater som Texas eller Arizona.
Washington D.C. skal heller ikke glæde sig for tidligt. Modstandere af den nye lov agter at tage sagen hele vejen til Højesteret, da de mener, den strider mod forfatningen.
Samtidig blev der påklistret en følgelov, som afskaffede den strikse våbenlovgivning i hovedstaden. Det kan forsinke loven, når demokratiske politikere både i og uden for hovedstaden vil bekæmpe den tilføjelse.
Læs mere om det føderale distriks historie her.
Men hvad gør man så, når landets hovedstad ikke er repræsenteret i Kongressen?
USA’s hovedstad har længe været lidt af en udfordring for landets lovgivere. Byens indbyggere uddeler tre valgmandsstemmer til præsidentvalgene, og det har de gjort siden den 23. tilføjelse til forfatningen i 1961. Men byen har ingen senatorer eller medlemmer af Repræsentanternes Hus.
Demokratisk bastion
Republikanerne har længe blokeret for at lade Washington D. C. få pladser i kongressen, og grunden er simpel: Byen er en demokratisk fæstning med så tykke jernporte og betonmure, at Republikanerne aldrig vil få slået bare små huller i befæstningerne.
John Kerry vandt området med 89 procent af stemmerne mod ni procent til George W. Bush i 2004.
Barack Obama vandt hovedstaden med 92 procent mod seks procent til John McCain i 2008.
Med disse næsten nordkoreanske valgresultater, er det sikkert, at kongresmedlemmer fra staten vil blive demokrater. Det er Republikanerne naturligvis ikke interesserede i.
Men med det nye og store demokratiske flertal i kongressen er der kommet skred i sagerne. Den 26. februar vedtog Senatet med stemmerne 61 mod 37 at give USA’s hovedstad et sæde i Repræsentanternes Hus.
Samtidig udvides Huset fra 435 til 437 medlemmer.
Det andet nye medlem er fra Utah, og det forklarer, hvorfor seks republikanere stemte for lovforslaget. Utah er nemlig en sikker republikansk stat, domineret af den religiøse højrefløj i skikkelse af mormonerne.
Kort glæde
Grunden til, at Utah også for en plads, er, at der er generel enighed om, at staten blev snydt for en plads ved folketællingen i 2000.
Glæden kan blive kortvarig for Utah, for der skal være ny folketælling i 2010, og så distribueres pladserne i Repræsentanternes Hus proportionalt efter staternes indbyggertal. Her kan Utah miste pladsen til hurtigtvoksende stater som Texas eller Arizona.
Washington D.C. skal heller ikke glæde sig for tidligt. Modstandere af den nye lov agter at tage sagen hele vejen til Højesteret, da de mener, den strider mod forfatningen.
Samtidig blev der påklistret en følgelov, som afskaffede den strikse våbenlovgivning i hovedstaden. Det kan forsinke loven, når demokratiske politikere både i og uden for hovedstaden vil bekæmpe den tilføjelse.
Læs mere om det føderale distriks historie her.
No comments:
Post a Comment