Castro giver op

Nej, der er hverken Fidel Castro (der heldigvis forlængst er død) eller Raul Castro (der lykkeligvis for Cuba gik på pension i 2018, der giver op.

Det er derimod Raul Castro - indtil i sidste uge præsidentkandidat for Demokraterne. Han har tidligere været borgmester i San Antonio og by- og udviklingsminister for Barack Obama.

Han trak sig med de pompøse og ret royale ord:  "I’ve determined that it simply isn’t our time."

De kan næsten kun tolkes sådan, at det endnu ikke var latinoernes tid til at blive præsident i USA. Castro var den sidste latinokandidat hos Demokraterne ved dette primærvalg.

Castro er dermed i fuld identitetspolitik-mode: Vælgerne i almindelighed og latinoerne i særdeleshed bør støtte ham, fordi han er latino.

Hudfarve og køn betyder ikke alt
Men sådan spiller klaveret ikke, selvom mange tilhængere af identitetspolitik tror, hudfarve og køn betyder alt for vælgerne.

Selv i hans hjemstat Texas, der har 38 % latino-indbyggere, nåede Castro sjældent over tre procents tilslutning i meningsmålingerne.

Castro er ikke eneste eksempel på det. Sorte kandidater som Cory Booker og Kamala Harris har aldrig været over 5 % tilslutning i South Caroline, hvor delstatens registrerede demokrater er 60 % sorte.

Det store flertal af vælgere går - surprise surprise - mere op i kandidaternes politik, personlighed og chance for at vinde end deres hudfarve. Derfor fører særdeles hvide og mandlige Joe Biden i både South Carolina og Texas.

Men hvem ved - måske en dag. Castro afsluttede i hvert fald sin valgkamp i identitetspolitikkens tegn. "Ganaremos un día!," lød den sidste sætning fra ham som kandidat - en dag vinder vi!