10.9.18

Det Hvide Hus overvejede at støtte venezuelansk kup

USA har en lang - og vil mange mene - ikke glorværdig historie i at vælte fremmede regimer ved hjælp af CIA. Nicaragua, Chile, Sydvietnam og Iran er blandt de mest kendte, hvor selve regimeskiftet lykkedes, men efterspillet ikke blev pænt.

Igennem årtierne har kupforsøgene slidt på USA's image, især i Syd- og Mellemamerika. Det afholdt dog ikke USA fra at overveje et nyt kupforsøg, denne gang i det dybt fejlslagne socialistiske eksperiment, Venezuela. Det afslører The New York Times. 

Det hele faldt dog fra hinanden, især fordi de militærofficerer, der overvejede kuppet, ikke ligefrem agerede professionelt. Samtidig er det svært at finde gode medspillere i hæren, som er dybt korrupt og lever godt af narkohandel og udnyttelse af olie.

Men forsøget blev gjort, og nogle mener, det vil skabe splittelse i den ellers enige front, de sydamerikanske lande er ved at danne mod Venezuela. Samtidig vil Venezuelas præsident Maduro fint kunne bruge forsøget i sin propaganda. En ærgerlig udvikling for de fattige i Caracas og andre steder i et land, hvor såvel fødevaresektoren som hospitalerne er brudt fuldstændigt sammen i endnu et bevis på, at socialismen ikke fungerer i virkeligheden.

No comments:

Post a Comment