20.8.18

Trump opdager Bhutan og Nepal

At være præsident kræver sin paratviden og etikette i udenrigspolitikken. Den har Trump dog ikke, mener Politico i en artikel. 

Han opdagede  to klatter land mellem Kina og Indien. Hvad er det, lød spørgsmålet.

Bhutan og Nepal, erklærede hans ansatte.

Hvorefter præsident Trump morede sig med at kalde landene Button og Nipple.

Japans Shinzo Abe og Frankrigs Emmanuel Macron lider under opkald uden formål i tide og utide, og Trump tager ikke hensyn til, om klokken er et om natten lokal tid, hvis han ringer til Tokyo.

Han har også lykønsket Italiens Giuseppe Conte med sin store valgsejr. Conte er dog aldrig blevet valgt og har aldrig ført valgkamp, men var en kompromiskandidat for de to sejrende italienske partier.

Og således fortsætter artiklen med en liste over Trump-fadæser i udenrigspolitikken.

Artiklen er dog ganske fair og påpeger, at andre præsidenter laver samme fejl. George W. Bush fejlede stort, da han i 2000 blev spurgt om navnene på flere verdensledere. Bill Clinton var lige så begejstret som Trump for at ringe til andre verdensledere midt om natten i deres tidszone. Og Barack Obama har haft udfordringer med at udtale navne på ledere som Singapores Lee Kuan Yew

No comments:

Post a Comment